Bedre liv som HIV smittet

Hjælp dig selv til den bedst mulige behandling
Fokus for den enkelte patient har ændret sig fra et spørgsmål om overlevelse til “at leve livet med hiv”. Derfor er det vigtigt at du som patient tager aktivt del i din egen behandling, så du og din læge kan vælge den behandling, som er rigtig for dig. Behandlingen skal både være effektiv og give dig den bedst mulige livskvalitet, så du kan ”leve livet med hiv”.

Denne applikation hjælper dig med at overvåge din livskvalitet og gå i dialog med din læge om din behandling. MSD har taget initiativ til at udvikle applikationen i tæt samarbejde med Hiv-Damark, læger og sygeplejersker.

Hvad er ”Lev Livet…”?

En applikation til din smartphone, hvor du kan registrere oplysninger om dine symptomer. App’en hjælper dig med at styre din behandling i forbindelse med HIV.

Hvorfor?

Hiv-smittede kommer til ambulatoriekontrol hver 3.-6. måned. Det kan være vanskeligt at huske symptomer og gener fra så lang en periode, når man sidder til samtale med sin læge og sygeplejerske. Du kan måske genkende nedenstående:

  • Kan du huske hvordan dit helbred har været i alle disse måneder?
  • Kan du huske om du fx har haft diarré, hovedpine eller har drømt meget i denne periode?
  • Kan du huske hvor ofte du har taget din medicin?

Denne applikation er en enkel dagbog, som kan hjælpe dig med at huske, hvordan du har haft det under behandlingen. App’en giver dig et grafisk overblik over dine symptomer. Du vil fx kunne se, om der er mønstre i eventuelle symptomer. Grafen kan du skrive ud og tage med til lægen, når I mødes om din behandling.

Desuden giver applikationen dig en god mulighed for at holde øje med, om du tager din medicin som foreskrevet.  For hiv-patienter er det meget vigtigt at tage medicinen som foreskrevet, så man undgår at virusmængden stiger, og deraf følgende risiko for udvikling af resistens. En række faktorer kan dog være med til at gøre det svært for dig at tage din medicin som du skal. Det kan fx. være:

  • En travl hverdag
  • Glemsomhed
  • Manglende lyst til at tage medicin
  • Symptomer du mærker i din dagligdag, fx. på grund af din hiv-medicin

Hvad får jeg ud af det?

Med applikationen får du et hurtigt overblik over:

  • Dine symptomer – uge for uge

  • Hvor god du er til at huske at tage din medicin

Med andre ord, app’en hjælper dig til at kunne gå i dialog om din behandling.

Hvis du, via brug af app’en, bliver bedre i stand til at gå i dialog med din behandler, kan det også hjælpe til, at du får “skræddersyet” den bedste og mest effektive behandling, og på den måde opnå den bedste livskvalitet. Hiv har på forholdsvis få år ændret sig fra at være en livstruende sygdom til at være en kronisk sygdom, som man kan, og nogle skal, leve rigtig lang tid med.

Én kommentar til “Bedre liv som HIV smittet”

Skriv et svar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.