Behandler du din krop intelligent?

Lytter du til din krop ligesom du lytter til dine børn og andre mennesker, du holder af, når de har ondt et sted, har slået sig eller har noget under opsejling? 

Eller kører du derudaf med 180 km. i timen og overhører tilbagevendende symptomer, der sluger din energi og tapper dig for overskud?

Efter endnu en uge i klinikken med en del behandlinger og konsultationer med fokus på livsstilssymptomer som hovedpine, nakkespændinger, væskeophobning og vægtudfordringer, betændelses-tilstande, overbelastningsskader, osv., får jeg lyst til at minde dig om, at DIN KROP ER SKABT INTELLIGENT!

Den kan rent faktisk fortælle dig, hvad den har brug for, og den kan langt hen ad vejen også restituere sig selv, hvis altså du behandler den med respekt, præcis som du behandler dine børn og medmennesker!

Du skal med andre ord BEHANDLE DIN KROP INTELLIGENT!

Du skal give den dét brændstof, den er skabt til at forbruge!

Det vil sige dén søvn og hvile, den har brug for til at restituere, den bevægelse og bevægelsesfrihed, der gør, at den ikke falder sammen, bliver slatten og doven eller i værste fald stiv og disfunktionel, og så skal du naturligvis også pleje den udefra med gode sager, der ikke trænger ind i dine celler og laver ravage…

Og ja, helt rigtigt! Det betyder så selvfølgelig, at du skal UNDGÅ…

Behøver jeg at sige det??? …At stresse din krop med kemi, unaturlig mad og drikke, for lidt eller dårlig søvn og hvile, for lidt vand, for meget, forkerte eller uhensigtsmæssige bevægelsemønstre og for meget STØJ.

Og hvordan gør du så det?

Du kan finde en masse inspiration her på mine sider om kost og sundhed – ja sågar OPSKRIFTER på den mad, jeg fylder i mit system, funktionel (og intelligent) træning, grøn hudpleje osv. men også under mine blogindlæg, som er sorteret efter emne, eksempelvis “indre sundhed”, som du kan finde ude i højre side af sitet.

Men du kan også få hjælp til at kickstarte din nye sunde livsstil og få en masse gode værktøjer til at opbygge og vedligeholde din intelligente krop ved at booke et personligt forløb hos mig, der kan kombineres indenfor behandling, træning og kostvejledning.

Skriv et svar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.