Slynger

Slynger og bæreseler styrker din kontakt med baby

Slynger og bæreseler styrker din kontakt med baby, træner den vestibulære sans og forebygger flat baghoved – når babys knæ er over rumpe-højde i en bæresele/slynge, er denne stilling langt bedre end at ligge fladt i en barnevogn. Babys rygrad skal være formet som et C – og må ALDRIG være belastet i en bæresele med smal støtte i skridtet, bæreselen skal støtte helt ud i knæhasen! Bær ikke din baby fremadvendt, det stresser alt alt for meget – selvom du synes baby skal se verden, er vores miljø i dag alt for stressende op i hoved på en lille baby, specielt i byen. Selvom h*n gerne vil være med, kan de helt små ikke sorterer og tage alle de indtryk ind vores moderne verden rummer. Derudover er et par fremadvendte timer i byen med baby ofte ris til egen rumpe, fordi det efterfølgende er lig med besværlig putning og dårlig søvn.

Du må slynge ALT det du vil med baby fra dag 1 – bare baby er støttet helt ud i knæhasen og knæ er højere end rumpen. Når du har din baby i en strækvikle fra nyfødt viser undersøgelser på for tidligt fødte at babys blod bliver bedre iltet og vejrtrækningen er mere stabil end hvis din baby ligger fladt i en seng. Derudover findes også slyngevugger – den bedste start på en god nattesøvn din baby kan få og supergod til kolikramte.

Nyfødt baby

Nyfødt baby: Strækviklen og slyngevuggen er et hit! Find dem feks her hos Mamaslife – hvor du også finder info om sy selv grej. Strækviklen, der tages på inden du putter baby i den, er absolut at foretrække til nyfødte og prematurer indtil ca 3-5 md og må bruges så længe du og baby har lyst – gerne i oprejst mave mod mave position. Er mor eller far mere til klik-dimser kan feks en Beco bæresele her fra Sneglehuset også bruges – dog er strækviklen langt bedre til de helt små.

Lidt ældre baby

Lidt ældre baby: Mei tai er en asiatisk type bæresele med bindebånd der er rigtig god til den lidt ældre baby og helt ind til du ikke kan bære dit barn mere i 3-4 års alderen (afhængig af vægt og styrke). Mei tais giver perfekt støtte og komfort for barn og bærer, og fås med hovedstøtte så der er plads til en lur på ryggen eller maven af far eller mor. Perfekt til bytur, vandre tur på ferien eller restaurantbesøget.. find selv på resten!

Ringslyngen

Ringslyngen er den nemme “købe ind slynge” der gerne ligger i bilen eller er med mødregruppen på cafe.  Den justeres så den passer netop dig og kan så tages over hovedet og vupti er baby på plads. Den er også ret nem at sy og ringe fås hos Mamaslife. Den kræver lidt tilvending men kan blive din favorit over dem alle. Den reddere min r.. da den tilfældigvis kom med i en hurtig indlæggelse på hospitalet med halvandetårig – der så stortset boede og ammede i den i 2 dage.

Husk ikke at give op med slyngeriet efter 2 forsøg, mens du står og maser og baby hyler – du lærte heller ikke at cykle i første forsøg – alt kræver tilvending og når du er tryg er baby det også.

Fastviklen

Fastviklen giver rigtig rigtig god støtte og er for den virkelig ivrige og besluttede nye slyngebruger og kræver lidt erfaring at bruge – men personlig vejledning i alle slags slynger (og stofbleer, amning mv) får du på Slyngebarn.dk hvor en masse erfarne mødre står klar til at hjælpe dig landet over (og hvor der er sy-opskrifter på det hele hvis du er til det hjemmelavede).

Probiotika, vitaminer og kost

Probiotika, vitaminer og kost

Probiotika, vitaminer og kost

Probiotiske bakterier er tarmens forsvar mod sygdom og giftige stoffer og de er med til at fjerne feks tungmetaller, der ellers ville være havnet i din krop i mange år. For 100 år siden konserverede man i vesten grønt og mejeriprodukter med mælkesyrebakterier – sauerkraut, tykmælk, syltede agurker, kefirdrik – og man arbejdede og levede med og af husdyr. Vi lever meget rent i dag og får ofte ikke den brede vifte af gode bakterier ned i maven, som den evulotionært er skabt til at modtage. Derudover indeholder vores hverdag 100 vis af forskellige slags forurening, som vores krop (specielt leveren) bruger krudt på at fjerne. Så svækkes vores immunsystem overfor onde baktusser, virus, svampe (candida) yderligere – og fordi vi også indimellem får en omgang antibiotika der slår ALLE de gode venner ihjel nede i tarmen, kan vi i svære tilfælde få intolerancer overfor fødevarer pga en ødelagt tarmvæg og tarmflora. Vi får også flere og flere børn vha kejsersnit og amning fravælges/mislykkes i stigende grad – hvilket fra start giver baby en dårligere tarmflora og mindre optimal fordøjelse.

Alt dette kan der heldigvis rodes bod på ved at indtage mælkesyrnede grøntsager, surdejsbrød, kefir-drik og youghurt – og via tilskud i pulverform.

Gorm Greisen, Neonatalklinikken, Rigshospitalet 2011: »NEC (associeret med forøget morbiditet og mortalitet for præterme børn) er også et stort problem for præmature børn i Danmark. Systematisk brug af probiotika er indført på de fleste neonatalafdelinger«.

Vitaminer, mineraler og kosttilskud er en vigtig del

Vitaminer, mineraler og kosttilskud er en vigtig del af kroppens mulighed for at fjerne uønsket forurening og fremme immunsystemet.  Antioxidanter har vi alle hørt om – og ved du at D-vitamin er en mellemting mellem et hormon og et vitamin?

Et eksempel: cadmium ophobes i kroppen specielt hos rygere, og kan indtage mineralet Zinks plads. Dermed drænes vi for tilgængeligheden af zink. Cadmium kan være over 20 år om at vinke farvel til vores krop når det først er kommet ind – og derfor vil en exrygers sædkvalitet forbedres ved tilskud af zink.

Grøn te, chlorella og spirulina i pille/pulverform hjælper kroppen med at trække miljøgifte ud i blodet så leveren kan fjerne dem. Hvis du ikke er vant til at indtage disse kosttilskud eller drikke grøn te dagligt, vil du hæve indholdet af feks kviksølv i dit blod markant hvis du pludselig kaster dig ud i detox af denne vej. Derfor er det vigtigt at lade være under graviditet og amning – dog kan du sagtens drikke dine 1-3 kopper grøn te hvis du altid har gjort det (og din krop vil derfor også højst sansynligt indeholde færre miljøgifte som udgangspunkt). Når du taber dig, vil dit niveau af miljøgifte i blodet også stige meget – hvorfor det er yderst uheldigt at tabe sig meget under graviditet og amning.

Fiskeolie er et alternativ til fede spisefisk (ikke de magre – fiskeprotein er super vigtigt) – der desværre ofte er vores største bidrager til miljøgifte som PCB, DDT og deres venner HCB og dioxin. Men fiskeolie harskner meget let – og derfor duer kun de rene dyre olier der ikke sluger kroppens antioxidanter. Harsk fiskeolie, nødder, snacks mv skal man holde sig fra – lugt til din fiskeolie, den må IKKE lugte af fisk eller give fiskebøvser! Klip evt kapslen over. Fiskeolie skal ikke indtages i store mængder i mange år af almindelige mennesker – men ved behov som feks graviditet, amning, af babyer/børn eller mennesker med psykiske vanskeligheder. Nordic Naturals Arctic Cod Liver Oil  eller Omega 3 er gode valg til børn og voksne (1/2-1 tsk dagligt).

Min vigtigste hjælp til min egen krop hele året rundt: 35 mcg D3-vitamin dagligt, multivitaminpille fra Spektro og 1/2 tsk fiskeolie fra Nordic Naturals dagligt

Fordele ved at spise sundt!

Fordele ved at spise sundt!

Hvad er fordelene ved at spise sundt?

Læs mere om fordele ved en sund kost. Din mor har sikkert altid fortalt dig, at du havde brug for at spise rigtigt for at vokse dig stor og stærk – og hun havde ret. Ligesom du ville ikke påfylde vand på din bils benzintank, bør du ikke selv tilsætte dårligt brændstof ind i din krops benzintank. Men måske er du ligesom vi andre blevet påvirket af fødevareproducenternes “løfter om alle de gode ting der er i deres produkter – alt fra sukkerholdige korn til færdigpakkede forarbejdede fødevarer. Der er vitaminer i dem, så må de være sunde, ik? At spise sundt handler om mere end bare vitaminer og mineraler – her er lidt om hvad du kan opnå ved at spise rigtigt.

Få en bedre økonomi ved at spise sundt!

Hvad de fleste mennesker ikke vil fortælle dig er, at spise rigtigt, faktisk er mere økonomisk. Når du vælger frugt og grøntsager fremfor forarbejdede fødevarer, vil du reducere dine samlede udgifter på dagligvarer. Selv om det er rigtigt, at frugt og grønt kan være dyrere på kort sigt, kan du bruge dem til flere af måltider, og det gør dem billigere at bruge per måltid. Men det er ikke bare de faktiske omkostninger på sunde fødevarer, som vil hjælpe dig øge din økonomiske sundhed. Ved at tage sig tid til at bruge penge på sunde fødevarer, vil du reducere udgifterne til medicin og kosttilskud, som du ellers skal bruge. Da din krop vil være sundere, er du ikke nødt til at bruge penge på yderligere tillæg eller ekstra lægebesøg. Det hele kommer ender med et sundere liv og en sundere økonomi.

Du behøver ikke at bruge penge på ekstra medicin for at hjælpe dig med at holde dit blod sukker eller dit kolesteroltal nede. Og undersøgelser har vist, at dem, der tager mindre medicin har en tendens til at leve længere. Selvom du ikke ønsker at stoppe med din nuværende medicin, du er på, kan du være i stand til at reducere listen over medicin, du måske nødt til at tage – og du ved allerede, hvor dyrt det kan være.

Styring af din vægt!

Når du vælger sundere fødevarer, vil du også være i stand til lettere at styre din vægt. I stedet for at fokusere på fødevarer, få dig til at føle dig sulten og dermed spise mere, end du bør, kan du spise sunde fødevarer, der har fibre og næringsstoffer i dem. Fibre vil hjælpe dig til en mæthed i længere tid, samtidig holde dit blodsukker nede.

Frugt og grøntsager også har naturligvis færre kalorier i dem, som hjælper dig med at have et lavere kalorieindtag, hvilket fører til vægttab eller vægt vedligeholdelse. Jo mere du spiser sundt jo mere smag – grøntsager, frugt, fedtfattig mælk, fedtfattigt kød og fuldkorn. Jo mere smag du har på din tallerken, jo lettere vil det være for dig kun at spise, hvad du har brug for, i stedet for at fylde sukker depotet op – som har en tendens til at få dig til at føle dig mere sulten.

Øg immunsystemets funktion!

Jo bedre din krop fungerer, jo mere sandsynligt er det, at du ikke vil blive syg. Ved at forsyne din krop med gode næringsstoffer, vil du forbedre kroppens reaktion på sygdom. Dit immun forsvar vil være stærkere og klar til at forsvare sig mod alle former for angreb. Det betyder, at du vil være i stand til at kæmpe mod ikke bare forkølelse og influenza, men også mere alvorlige sygdomme. Selv hvis du bliver syg, vil det være lettere for dig at blive rask.

Reducer risikoen for at få kroniske sygdomme!

Kræft og hjerte sygdomme er også meget mindre sandsynligt, når du spiser sunde fødevarer. Når dine celler får de højeste niveauer af ernæring, er de mindre modtagelige for cellulære skader, som kan føre til kræft. Og hvis du fokuserer din kost på ikke-animalske ernærings kilder, vil dit kolesteroltal være langt lavere, hvilket reducerer risikoen for hjerteanfald, og endda slagtilfælde. Dette er især tilfældet, når du bliver ældre. At spise sundt er ikke bare noget, du skal gøre, det er noget, du bliver nødt til at gøre. Hver bid af usunde fødevarer du tager, vil du skade din krop. Mens medicin er i stand til at løse mange aldersrelaterede problemer, er det op til dig at forhindre, at disse problemer sker i første omgang. Et lang sundt liv er noget, du selv kan kontrollere, så hvorfor ikke gøre det der virker? Spis rigtigt sundt!

Als

Forstå ALS

  1. Hvad forårsager ALS?
  2. Hvordan ved man om nogen har den arvelige form for ALS?
  3. Er der særlige erhverv, der kan øge risikoen for at udvikle ALS?
  4. Er der faktorer i livsstil eller omgivelser, der kan medvirke til at udvikle ALS?
  5. Konklusion på spørgsmål 3 og 4.
  6. Hvordan kan jeg vide om der er tale om mange tilfælde af ALS samlet på et begrænset område?
  7. Er der i dag flere, der lever med ALS end tidligere?
  8. Er der sammenhæng mellem hvilke racer der rammes af ALS.
  9. Hvordan indsamles informationer om mulige livsstils og miljømæssige faktorer til undersøgelser/forskning?
  10. Hvilken epidemiologisk (jf. pkt. 9) forskning, f.eks. undersøgelser af livsstil og forhistorie, finder sted i disse år? Findes der databaser?
  11. Findes der anden forskning vedrørende årsagerne til ALS?
  12. Er der undersøgelser hvor man har genoplivet beskadigede motoriske nervebaner eller er det helt umuligt?
    Kan vi kun standse sygdommen i dens fremmarch, eller kan vi reparere beskadigede nervebaner?
  13. Hvilke former for behandling findes der?
  14. Hvad med stamceller?
  15. Har man udført stamcellebehandling på mennesker med ALS? Hvis ja, hvordan kan jeg lære af deres erfaringer?
  16. Hvor kan vi få noget at vide om kliniske forsøg i UK?
  17. Hvad er placeboundersøgelser og hvordan gør man?
  18. Er der forskning vedrørende alternative behandlinger.

Hvad er forskellen mellem ALS og MND? Betyder navnene det samme?
Professor Steven Hawking har levet meget længe med ALS. Er det ualmindeligt?

Diagnose.
Han led af nyresten og vare næsegrus
Aron Engelhardt

ÅRSAGER til ALS

1. Hvad forårsager ALS?

I langt de fleste tilfælde er der ingen fortilfælde i den nærmeste familie, hverken hos forældre, bedsteforældre, brødre eller søstre. Dette kaldes sporadisk ALS, fordi sygdommen optræder uden synlig grund.
Men i cirka 10 % af tilfældene er der fortilfælde i den nærmeste familie, og det antyder at det er genetiske skader der forårsager sygdommen. Dette kaldes arvelig ALS.

More information: Reseach information sheet A. An overwiev of MND reseach

2. Hvordan ved man om nogen har den arvelige form for ALS?

Hvis flere medlemmer af en familie rammes af ALS, taler vi om den arvelige form. I disse familier rammes flere nært beslægtede af ALS, og man skal regne med, der er risiko for at kommende medlemmer af familien vil blive ramt af ALS.
More information: Research information sheet B. Inherited MND

3. Er der særlige erhverv, der kan øge risikoen for at udvikle ALS?

Forskere har undersøgt et antal erhverv, hvor der er en svagt øget risiko for at udvikle ALS. Disse omfatter militærtjeneste (i særdeleshed tjeneste under Golfkrigen), arbejde i den elektroniske- og landbrugsmæssige industri, professionel sport (især fodbold). Risikoen for øget tendens til at udvikle ALS inden for disse erhverv forøges, hvis man har arbejdet med visse kemikalier, at man udsættes for elektrisk påvirkning og at man udsættes for ekstrem fysisk udmattelse. Forskningsmaterialet kommer fra højst forskellige undersøgelser, lige fra anekdotiske rapporter til publicerede forskningsresultater; desværre er resultaterne fra disse ofte i strid med hinanden, og der er ingen klare konklusioner. Mens alle disse erhvervsmæssige beskæftigelser kan bidrage til at udvikle ALS, kan ingen af dem være årsagen hertil i sig selv.

(Også hvad jeg har hørt på de internationale symposier)

4. Er der faktorer i livsstil eller omgivelser, der kan medvirke til at udvikle ALS?

Der er visse tegn på at rygning kan medvirke til at udvikle ALS. Et liv med høj fysisk aktivitet er blevet nævnt som en mulig faktor. Også på dette punkt er der tale om ikke symmetriske undersøgelser, hvor resultaterne ofte modsiger hinanden.
(Også hvad jeg har hørt på de internationale symposier)

OM PENGE
Jeg bruger ikke flere penge end jeg tjener
– jeg bruger dem bare hurtigere.
Aron Engelhardt:” TANKER VED EN OPVASK

5. Konklusion på spørgsmål 3 og 4.

Der er altså ingen klare konklusioner på om erhvervsmæssige faktorer og livsstil kan bidrage til at udvikle ALS.
Med så begrænset materiale er det umuligt at rådgive om hvorledes man undgår at udvikle ALS.

6. Hvordan kan jeg vide om der er tale om mange tilfælde af ALS samlet på et begrænset område?

Nogle mennesker påstår, at der er mange tilfælde af ALS samlet i en by tæt ved deres bopæl.
For at fastslå om dette er sandt, er der nogle faktorer der skal tages i betragtning. Er der for eksempel et sammenligneligt område eller en by af samme størrelse, hvor befolkningen har samme alder, og andre lignende faktorer. Hvorledes kan tilfældene i de to byer sammenlignes? Hvor mange tilfælde er der i by 1 sammenlignet med by 2. Er der et øget antal tilfælde i den ene by, fordi man der interesserer sig mere for sygdommen end i den anden. Er det et område med tilfældig eller familiær ALS. O.S.V..
Eftersom symptomerne på ALS ofte først udvikler sig efter at sygdomsprocessen er begyndt i de motoriske nerver, behøver årsagen til ALS i et område ikke skyldes miljøet.

7. Er der i dag flere, der lever med ALS end tidligere?

Udtrykket for at et givet antal mennesker lever med en sygdom på et bestemt tidspunkt er ”prevalence” (udbredelse). Antallet af mennesker der lever med ALS synes at øges. Dette kan muligvis forklares med følgende faktorer:
• Befolkningens alder øges, og vi ved at høj alder er forbundet med større risiko for at få ALS. Som følge af dette bliver risikogruppen for at udvikle ALS større, og derfor vil flere få sygdommen.
• Det er også muligt, at man er blevet bedre til at stille diagnosen, og dermed vil folk få diagnosen tidligere. (Man er dog stadig ikke hurtig nok til at stille diagnosen, og det arbejder man hårdt på). Man har stadig ikke en 100 % test til at diagnosticere ALS.
• I dag er der mange, der lever med ALS længere end tidligere. En af grundene til dette er medicinen Rilzule/rilutek, der blev godkendt til behandling af ALS i 2001, og som i gennemsnit forøger overlevelsestiden med nogle få måneder. Andre årsager kan være den forbedrede pleje, og den større brug af non invasive ventilation. (Bi-PAP) og indførelsen af PEG sonden.
More information: Care information sheet 6. MND Statistics.

Til omtalen af Rilutek har jeg følgende danske kommentar.
Rilutek blev indført i Danmark noget tidligere. Jette Møller gætter på 1996.
Derud over giver Jette følgende kommentar med til Rilutek:

Rilutek


I dag ved vi, at det kun er få, som faktisk har glæde af medicinen, da den kun virker i den første periode af sygdomsforløbet, og kun de færreste er diagnosticeret så tidligt, at de faktisk har glæde af behandlingen. Endelig er det slet ikke alle undergrupperne af ALS, det virker på, men hos dem der har glæde af det, og som får det tidligt nok, kan det faktisk forlænge livet med op til 1½ år i den periode hvor det forsinker sygdomsudviklingen. Når den gennemsnitlige forlængelse af livet er på få måneder, betyder det at langt de fleste kun har bivirkningerne, (meget hård ved leveren), så betydningen for overlevelse er meget begrænset. Når alle får det tilbudt, er det fordi man ikke har anden medicin at tilbyde, og stadig er usikker på hvem, der egentlig har glæde af medicinen. Til gengæld er der ingen tvivl om at Bi-PAP og ernærings-sonde både forbedrer og forlænger livet for personer med ALS.
Personligt smed jeg rilutekken ud efter et par år og mærkede ingen forskel.

På et seminar om netop FAQ på Symposiet i Birmingham 2008 fik jeg følgende at vide af Brian Dickie, der både brite og forsker):
I Irland er der er et antal hospitaler, hvor de tager sig af personer med ALS, men det er ikke med ALS som speciale.
I Dublin er der et center hvor man har ALS som speciale. De ALS patienter, der blev behandlet i Dublin, hvor de har mest ekspertviden, havde en markant længere levetid, end de der blev behandlet andre steder.
Lidt svært at forstå, men det er værd at notere sig.

8. Er der sammenhæng mellem hvilke racer der rammes af ALS.

Man regner med at ALS rammer alle befolkningsgrupper ens. 2 ud af 100.000 skønnes at få ALS. Ikke desto mindre ser der ud til, at ALS oftest rammer befolkningsgruppen med vestlige europæiske forfædre.
De studier, der har belyst den etniske baggrund i forbindelse med ALS, har konkluderet at det ser ud til at ALS rammer sorte og asiater mindre end hvide. Der er brug for flere studier for at fastslå, om det er den etniske baggrund eller ydre påvirkninger, der har indflydelse på hvor ALS rammer.
Til toppen.

9. Hvordan indsamles informationer om mulige livsstils og miljømæssige faktorer til undersøgelser/forskning?

Den forskning, som undersøger mønstre af sygdomsforekomster, med henblik på at kaste lys over mulige årsager, kaldes epidemiologi. Generelt er der 2 indfaldsvinkler til epidemiologisk forskning.
Den første er at når man har opdaget at en bestemt faktor kan være sygdomsfremkaldende, iværksætter man en mere indgående undersøgelse af risikoen.
Den anden er at undersøge en befolkningsgruppe hvor
man synes der er flere der har udviklet ALS end man burde forvente. I den type undersøgelser er det nødvendigt at fastslå at antallet af mennesker der har udviklet sygdommen virkelig er større, før man søger yderligere forklaringer.

10. Hvilken epidemiologisk (jf. pkt. 9) forskning, f.eks. undersøgelser af livsstil og forhistorie, finder sted i disse år? Findes der databaser?

Indtil dato tyder forskningen på at de fleste former for ALS skyldes en bred vifte af genetiske og miljømæssige faktorer. På grund af praktiske vanskeligheder ved at foretage epidemiologiske undersøgelser, foretages mest af forskningen i laboratorier.
Der er lavet registre i flere lande, blandt andet Skotland og Irland, med det formål at registrere de kliniske karakteristika og den medicinske pleje af personer med ALS. Sådanne registre kan bruges som grundlag for epidemiologiske undersøgelser af årsagerne til ALS, men de bruges primært til at finde ud af nye former for behandling og deres effekt på sygdommen. For eksempel blev det irske register brugt til at finde ud af, hvad en tidlig igangsætning af rilutekbehandling betyder for overlevelsestiden.

11. Findes der anden forskning vedrørende årsagerne til ALS?

Takket være ny teknologi er det blevet muligt for forskerne at se på forskellige former for hårfine genetiske variationer, der kan gøre en person mere sårbar over for ALS. Hvis man kan finde sådanne genetiske variationer, kunne det føre til nye mulige behandlingsformer, og det kunne måske også påvise om der er faktorer i omgivelserne, der kan forbindes med sygdommen.
Der udføres forskning rundt om i verden, hvor man søger disse genetiske variationer ved at bruge DNA prøver fra personer med ALS. En af disse undersøgelser, som delvist er sponsoreret af MND Associationen (England) bruger DNA prøver fra associationens DNA-bank.
Til toppen.

BEHANDLING

12. Er der undersøgelser hvor man har genoplivet beskadigede motoriske nervebaner eller er det helt umuligt?

Kan vi kun standse sygdommen i dens fremmarch, eller kan vi reparere beskadigede nervebaner?
Som det ser ud lige nu, synes degenerationen af de motoriske nervebaner at være uigenkaldelig, og al behandling at være begrænset til at modvirke yderligere skade.
Når den første degeneration af nervebaner begynder, vil hjernen forsøge at kompensere herfor, og derfor vil der i begyndelsen ikke være mærkbare symptomer.
De første symptomer vil først blive mærkbare, når antallet af beskadigede nervebaner er så stort, at det ikke længere er muligt at kompensere for tabet. Derfor vil man altid have mistet et vist antal nervebaner, før man bliver klar over at der er noget galt og behandling kan begyndes.
Når man har ALS, ser det ud til at mange unormale mekanismer udløser degenerationen – eller ”selvmordet” – af motoriske nerver, og at når denne degeneration er begyndt kan udviklingen ikke vendes. Voksne er ikke i stand til at reparere eller erstatte nerver.

Håbet er stærkere end frygten.

13. Hvilke former for behandling findes der?

Rilusole (I Danmark bruger vi ordet Rilutek) er den eneste medicin, der er godkendt i behandlingen af ALS. Rilutek øger levetiden for cirka 3 mdr.
More information: Care information sheet 9. Riluzole Questions and answers.

14. Hvad med stamceller?

Forskning i stamceller er et nyt område, og det har givet håb om behandling til mange sygdomme heriblandt ALS. Meget af begejstringen omkring stamcelleforskning kom af idéen om at embryoniske stamceller, der har evnen til at gro i alle former for celler, muligvis kunne bruges til at erstatte de døde motoriske nervebaner. Der er imidlertid mange ubesvarede spørgsmål omkring brugen at stamceller i behandlingen af ALS. For eksempel, hvordan kan vi styre de nye nerver, så de løber de rigtige steder hen? Hvordan kan vi erstatte motoriske nerver, der kan blive op til en meter lange, når nye celler vokser uhyre langsomt? Er stamceller sikre?
Skønt brugen af stamcellebehandling kan blive en mulighed, er det den almindelige opfattelse blandt videnskabsmænd og læger at forskningen endnu ikke er tilstrækkelig udviklet. Stamceller har imidlertid et stort potentiale som et redskab, der kan bruges til at komme videre i vores forståelse af ALS, og de kan bruges i forbindelse med afprøvning af nye medikamenter, eftersom de kan bruges til at skabe levende menneskelige motoriske nerver i laboratoriet.
More information: Research information sheet Q. Stem cells an MND

15. Har man udført stamcellebehandling på mennesker med ALS? Hvis ja, hvordan kan jeg lære af deres erfaringer?

Man hører ofte folk spørge til udenlandske hospitaler, som de har hørt om eller læst om på internettet, der tilbyder personer med ALS stamcellebehandling. Det er forståeligt at så længe der ikke findes en kur mod ALS, er folk villige til at prøve nye eksperimentale behandlingsformer. Vi skal ikke her rådgive folk om de skal prøve eller ej, men vi vil dog informere om fakta i behandlingen, og meget stærkt råde dem til at tale med deres ALS læge, før de træffer en beslutning.
Vi støtter naturligvis behandlingsformer, der gennem videnskabelige undersøgelser har vist sig at give gode resultater, og hvor der er videnskabelig fornuft i det. Dette er for tiden ikke tilfældet med stamcelleterapi.
De informationer vi får fra personer med ALS er fortrolige, og kan ikke gengives her. Men der er folk, der har valgt at offentliggøre deres erfaringer.

16. Hvor kan vi få noget at vide om kliniske forsøg i UK?

Så snart vi (den engelske MND Association) hører om nye forsøg og undersøgelser, lægges de frem på vores hjemmeside (www.mndassociation.org). Vi samarbejder med medarbejderne i mange undersøgelser, så vi kan delagtiggøre folk med ALS.
More information:
Research information sheet D
Research information sheet M
Research information sheet N

17. Hvad er placeboundersøgelser og hvordan gør man?

Når man laver disse undersøgelser, opdeles forsøgspersonerne i 2 grupper, uden at de selv ved hvilken gruppe de er i. Den ene får den medicin, man vil afprøve, og den anden får noget, der ikke virker (ofte kalktabletter). Kun forsøgslederen ved hvem, der får den aktive medicin og hvem der får placebo medicinen.
Når forsøgsperioden er slut, ser man på resultaterne fra begge grupper og håber, at der er en tydelig forskel i resultaterne.

Forskellene kan være minimale, og derfor udføres der mange tests i løbet af en forsøgsperiode, så man er sikker på, at man får selv de mindste forskelle med.
Det er kun ved at sammenligne de to forsøgsgrupper at medicinalfirmaer kan bevise, om den aktive medicin er effektiv. En placebo gruppe er især vigtig for at sikre at en åbenlys forbedring (eller skade) ikke skyldes faktorer, som ikke har relation til medicinen.

Man kan muligvis komme frem i livet ved at lyve, men aldrig tilbage.

18. Er der forskning vedrørende alternative behandlinger.

Der er rigtig mange andre former for alternativ behandling til rådighed, og det ville ikke være muligt at undersøge dem alle. Man har undersøgt mange kosttilskud, som fås i helsebutikker, både i biomedicinske og/eller kliniske forsøg. Det drejer sig blandt andet om: E-vitamin, C-vitamin, kreatin og gingko biloba. Ingen af disse kosttilskud har vist synderlig bedring i sygdommens fremmarch.
På trods af manglende videnskabelige undersøgelser, er der mange PALS der synes at alternative behandlinger så som zoneterapi, massage, aromaterapi og reflexologi gør deres liv mere behageligt og reducerer stress. Der vigtigt at huske at sådanne behandlinger ikke er helbredende. Spørg din ALS læge før du påbegynder en alternativ form for behandling, og brug kun terapeuter der anbefales af en pålidelig kilde.
More information:
Research information sheet K. The use of antioxidant supplements I MND
Research information sheet J. Creatine

Det er ting i livet man ikke kan se før man har fået vasket øjnene med tårer.

Hvad er forskellen mellem ALS og MND? Betyder navnene det samme?

Motor Neuron Disease er navnet (engelsk) på en gruppe fælles sygdomsforhold, som rammer de motoriske nerver. ALS er den mest almindelige type. MND angriber både de øvre nerver (dem der går fra hjernen til rygmarven) og de nedre nerver (der går fra rygmarven til musklerne). Andre typer inkluderer Progressive Lateral Atrofi (PMA), som rammer de nedre neuroner og Primary Lateral Sklerose (PLS) som ødelægger de øvre nervebaner. Selv om hver type MND rammer folk lidt forskelligt, kan der være en del overlap imellem dem.

I USA hedder sygdommen også Lou Gehrigs Disease efter en berømt baseballspiller hos New York Yankees. Han fik sygdommen i 30’erne.

Professor Steven Hawking har levet meget længe med ALS. Er det ualmindeligt?

Det er ret sjældent at folk lever 10 år eller mere med ALS.
Gennemsnits levealderen er fra 2 til 4 år med ALS fra man ser symptomerne. Men ALS er meget individuel, og ikke to forløb er ens. Det er svært at sige nøjagtigt, hvordan fremtidsudsigterne er for den enkelte.
Man ved ikke hvorfor professor Hawkins har levet så længe med sygdommen.

Stephen Hawking i vægtløs tilstand mens han led af ALS på syvende år.

Og den mand lider af ALS.

Har du ømme muskler i længere tid efter træning?

Har du ømme muskler i længere tid efter træning?

Det er helt normalt at dine muskler bliver til ømme muskler

Det er helt normalt at dine muskler bliver til ømme muskler, når du har trænet for meget, fordi dine muskler skal vænnes til din høje træningsfrekvens, og at de bliver brugt meget, for hvis ikke du tager den med ro, så vil du måske have muligheden for at få overbelastnings skader, og de er svære at komme af med, fordi det betyder at du har arbejdet dine muskler for hårdt.

Det bedste du kan gøre er at oparbejde din træning, så du ikke overbelaster dine muskler, men i mange tilfælde vil de alligevel blive ømme, og når du så har fået ømme muskler, så er der forskellige måder du kan komme af med det igen.

Et gammelt husmor-råd siger at det skal gås væk

Et gammelt husmor-råd siger at det skal gås væk, men det skal det ikke, fordi du skal passe på dine ømme muskler og ikke overbebyrde dem, fordi så tager det endnu længere tid at komme af med ømheden. En rigtig god tommelfingerregel er, at du skal have 1-2 dages hvil af den enkelte muskelgruppe. Det er derfor der til ethvert træningscenter er tilknyttet trænere, som kan give dig et rigtig godt program, som tager højde for så noget som hvil af muskler.

En anden metode til at blive ømme muskler kvit

En anden metode til at blive ømme muskler kvit er at bruge naturlægemidler eller almene midler, som er lavet til at hjælpe dine muskler på vej på samme måde, som indtagelse af proteiner er. Dette kan i midlertidigt også gøres via din kost, men mange aner ikke hvordan det hænger sammen, så de forfalder til medicinske midler.

Det vigtigste er dog at du ikke træner for meget, for så er det du får ømme muskler, hvis ikke du er vant til at træne, fordi det kommer tilbage og bider dig i bagenden i sidste ende, hvis ikke du passer på.

Personlig udvikling gennem samtale

Gennem fortrolige samtaler vil jeg hjælpe dig, så du bliver i stand til at skabe forandring og derigennem at udvikle dig som menneske hen imod dine mål.

Lifecoaching er en samtale

Lifecoaching er en samtale, hvor jeg gennem mine spørgsmål, der gør det tydeligt for dig hvordan du opnår dine mål. Jeg hjælper dig til at fokusere på det du gerne vil have, i stedet for det du gerne vil undgå. Jeg er ansvarlig for samtalens forløb og du er ansvarlig for resultaterne.

Som coach

Som coach beskæftiger jeg mig ikke med din fortid eller din historie. Jeg arbejder ikke med mennesker der er i kriser, har angst, har misbrugsproblemer eller er destruktive. Jeg arbejder med mennesker, der i det store hele har det godt og er relativt velfungerende. Jeg er ikke rådgiver, for det er dig selv der indeholder alle løsningerne.

I vores samtaler

I vores samtaler arbejder vi altid med nutiden og vi sætter din fremtid i fokus. Som din coach er jeg neutral og jeg dømmer ikke under samtalen og jeg har ingen anden dagsorden end at være det professionelle værktøj, der styrer processen fremad uanset dit mål.

Du vil blive mere bevidst om dine personlige værdier

Du vil blive mere bevidst om dine personlige værdier og dine mål i livet. Du vil lære at bryde med hæmmende vaner, overbevisninger og selvbilleder. Du vil blive bedre til at fokusere på dine muligheder frem for dine begrænsninger Du skal lære at realiser dine drømme og højne din livskvalitet Du vil styrke din selvtillid og blive bedre til at kommunikere.

Nogle mennesker bruger en coach til at få lagt en plan

Nogle mennesker bruger en coach til at få lagt en plan så de kan blive mere motiveret og få realiseret deres drømme. Andre bruger coachen til at blive bevidst om hvad de virkelig brænder for eller til at accepter de ting i deres liv, som de alligevel ikke kan ændre på.

Du skaber selv den fremtid du vil have

Du skaber selv den fremtid du vil have. Det meste af det du oplever i dit liv lige nu, er resultatet af dine tidligere valg og af det du har sagt og gjort i fortiden. Gennem vore samtaler, vil jeg hjælpe dig til at ændre nutiden, så din fremtid bliver mere som du ønsker den. Du har nu muligheden for at skabe det liv du drømmer om.

Forudsætningen for at du kan få et stort udbytte af vores samtale, er at du har en vilje til forandring og et mod til at være ærlig samt at vi har en god kemi sammen.

DEPRESSION

DEPRESSION

DEPRESSION

Tilstande af depression er kendetegnet af en følelse af kraftesløshed, modløshed, lavt selvværd, manglende energi, negativ livsindstilling, negativ indre dialog, negativitet i forhold til fremtiden, manglende livslyst og glæde osv. I mange år har det været debatteret hvad årsagen er til depression.

Rapporter fra mennesker med depression tyder på….

Rapporter fra mennesker med depression tyder på, at tilstanden kan udløses af en lang række forskellige forhold, og at man ofte ikke kan pege på enkelte specifikke udløsere. Symptomerne varierer også meget, og med TFT behandling er det nødvendigt at behandle en række forskellige følelsesmæssige forhold for at opnå en fuldstændig helbredelse eller en betydelig lindring af depressionen. Depression er blandt tidens mest almindelige sygdomme.

Antallet af mennesker, der lider af depression, stiger år for år trods et stigende forbrug af antidepressive midler.

AKUPUNKTUR

AKUPUNKTUR

AKUPUNKTUR

Man anvender akupunktur både som den egentlige behandling – og som et supplement til mine øvrige behandlinger, når jeg skønner, at det vil fremme helingsprocessen.

Akupunkturens historie

I starten af 1970’erne blev der nogle manuskripter fra år 168 f. Kr. i Ma-Wang-Tui gravene i Kina. Manuskripter beskrev den kinesiske medicinlære og de behandlingsformer, der blev brugt i det 3.-2. århundrede f. Kr. Akupunktur omtales ikke i disse manuskripter, den blev først beskrevet som en egentlig behandlingsform i Shi-Chi-teksten i år 90 f. Kr. Denne tekst henlægger akupunkturens oprindelse til den legendariske ”gule kejser” Huang Di fra det 3. årtusinde.

Moderne tid

I 1970’erne slog akupunktur for alvor igennem i Vesten. Besøg i Kina var på den tid blevet populær for læger og indebar ofte en demonstration af akupunkturens næsten mirakuløse virkning af, f.eks. ved store operationer, hvor patienten udelukkende blev bedøvet ved hjælp af akupunktur. Disse besøg blev i rosende vendinger beskrevet i vestlige lægevidenskabelige tidsskrifter.
I Vesten fulgte en hastigt voksende popularitet som følge af disse rapporter, som pressen bragte videre til offentligheden. Op igennem 1970’erne blev akupunktur en fast bestanddel af det alternative behandlingsudbud, men gradvist vandt akupunktur også indpas i det etablerede behandlersystem.

I tilfælde af nålefobi anvender jeg akupressur – dvs. tryk på punkterne i stedet for nåle.

Alternativt eliminerer vi nålefobien med Tankefelt terapi.

AFHÆNGIGHED

AFHÆNGIGHED

AFHÆNGIGHED

Hvis det at undvære en substans, et objekt eller aktivitet leder til udvikling af ubehagssymptomer, er det næsten sikkert, at en afhængighed er tilstede

Beskrivelse af afhængighed

Sådan en afhængighed er ofte selvdestruktiv. Individet er klar over dette, men kan tilsyneladende ikke ændre adfærden. Dette kan skyldes trangen til den aktuelle substans, men oftere skyldes det en enorm rædsel for at stoppe med noget, som antagelig dæmper et bagvedliggende ubehag. Det ser ud til, at den virkelige årsag til næsten alle afhængigheder er angst.
Tages substansen fra en afhængig bruger, får brugeren næsten altid en form for angstreaktion.

Afhængighed er således ikke bare en dårlig vane

Afhængighed er således ikke bare en dårlig vane, men et angstdrevet behov for afspænding eller lindring af noget. Misbruget dækker den ubehagelige følelse, som vender tilbage, i det øjeblik misbrugeren ikke lige er i gang med sit misbrug.

Ofte fastholder misbrugeren, at han/hun ikke har et misbrug og er uvillig til at lade sig behandle – måske af frygt for at skulle undvære stimulansen.

Almindelige afhængigheder

Almindelige afhængigheder er f.eks. neglebidning, rygning, alkohol, kaffe, ludomani, shopping, mad (f.eks. sukker), overspisning, mediciner (f.eks. smertestillende), stimulerende stoffer (heroin, kokain, ecstasy).

Angst

angst

Angst

Mennesker, der lider af angst, ved oftest ikke hvorfor de har angst – de mærker bare symptomerne. Ofte fortæller de, at angsten er kommet som lyn fra en klar himmel, en dag de stod i supermarkedet eller en dag på kontoret. Angstanfaldene tiltager typisk og breder sig til mange facetter af deres hverdag. Når mennesker bliver angste oplever de ofte en række fysiske symptomer som hjertebanken, rystende hænder, nedsat hørelse, åndeløshed, rødmen, stærk varme eller kulde. Psykisk oplever de typisk, at angsten trækker dem væk fra virkeligheden og de bliver fraværende og næsten ude af stand til at kommunikere med omgivelserne.

Angst udløses i visse tilfælde af længerevarende perioder af stress samt depression.

Generel/diffus angst:

En vedvarende følelse af angst uden nogen identificerbar grund. For mange mennesker er dette en meget skræmmende angstform, som også forårsager depression, dødsangst og selvmordstanker.

Præstationsangst:

Stærk angst ved tanken om eksamener, interview, telefonsalg, holde tale/foredrag, sceneskræk, forestående præsentationer, tidsfrister o.l., men kan gælde alle typer opgaver.

Social angst:

Stærk ubehag i sociale situationer. Angst for familiesammenkomster, samvær med venner, forældremøder, frokost på jobbet, nye kollegaer etc. fører ofte til, at den enkelte isolerer sig og bliver mere og mere asocial. Dette er en ond cirkel hvor den tiltagende isolation i sig selv fører til endnu mere angst for samvær med andre.

Panik angst:

Akut og alvorlig angst som kan være koblet til en bestemt situation, men som også kan optræde pludseligt uden nogen synlig eller forståelig grund.