Sådan behandles en diskusprolaps

diskusprolaps

Sådan behandles en diskusprolaps

Sådan behandles en diskusprolaps – En diskusprolaps er en gene i rygsøjlen, men det er ikke altid, at den kan mærkes. Har man en fået en diskusprolaps, så betyder det, at man har en skadet og/eller betændte bruskskiver, som findes mellem hver ryghvirvel, som vil resultere i smerte, der, hvis man er uheldig, kan mærkes helt ned i benene.

Hvordan opstår en diskusprolaps?

En diskusprolaps opstår ved, at den bløde gelemasse, der er inden i bruskskive – også kaldet diskus – bryder gennem en sprække i det omgivende bindevæv. Smerterne opstår, hvis den bløde del buler ud mod rygmarvskanalen, og hvis den trykker på en nerve, så vil der opstå smerter. Det er dog ikke altid, det giver smerter, og det er kun i sjældne tilfælde, det kræver behandling, men hvis det er for invaliderende for patienten, vil der i særtilfælde blive opereret, men generelt skal man forholde sig i ro.

En diskusprolaps i lænderyggen er hyppigst hos folk i 30 – 50 års alderen. Sidder den derimod i halshvirveldelen, så er det typisk folk i 40 – 60 års alderen, der oplever dette. Kun omkring én procent af befolkningen oplever at få en diskusprolaps i brystdelen.

Behandling af diskusprolaps

Før i tiden blev man som regel opereret, hvis man havde en diskusprolaps, men i dag er det sjældent, man opererer. Dog er det i visse tilfælde nødvendigt med en operation; hvis diskusprolapsen er placeret således, den kan forårsage lammelser eller vandladningsproblemer hos patienten.  I langt de fleste tilfælde, vil man kunne behandle en diskusprolaps uden at operere. Det kaldes for konservativ behandling, og den behandlingsform vil typisk foregå således, man aflaster ryggen og underbygger med smertestillende medicin. Når tilstanden er stabil, vil man kunne påbegynde et genoptræningsforløb, hvis symptomerne er dæmpede.

Det er op til lægen at vurdere, hvor lang tid en behandling bør vare. Hvis man oplever symptomer, der føles som tryk på rygmarven, så er det vigtigt at øjeblikkelig operation. Typisk vil dette foregå inden for 6 – 12 timer. Det samme gælder, hvis man oplever lammelse og manglende kontrol over afføring.

Akupunktur kan muligvis også hjælpe mod en diskusprolaps

På denne side kan du læse og se et par videoer, hvor folk beretter om deres oplevelser med akupunktur i forhold til diskusprolapser. Det er dog svært at påvise effekten af akupunktur rent videnskabeligt, men undersøgelser viser, at patienter, der har været behandlet med akupunktur, har oplevet at smerterne er forsvundet allerede inden for få uger.

Hader du at løbe?

Vores bud på andre sjove motionsformer

Godt nyt til dig, der hader at løbe! Vidste du, at løb ikke er den eneste vej til en god kondition? Faktisk findes der en del andre motionsformer, som booster både din kondition og forbrænding.

Svømning

Denne motionsform er bare super skånsom for dine led samtidig med, at du forbedrer din kondition. Så hvis du har svage led og let får skader, så er svømning en virkelig god motionsform, som kan hjælpe dig tilbage på sporet. Når du svømmer, får du både trænet din under- og overkrop, og det er da også et ekstra plus at få slået to fluer med et smæk.

Cykling

Endnu en motionsform, som ikke belaster dine led alt for meget. Når du cykler, passer du godt på dine fødder, knæled og ryg og selvom du måske har problemer med knæene er det så skånsomt, at det ikke gør yderligere skade. Du skal dog være opmærksom på, at cykling ikke styrker dine knogler fordi du ikke bærer hele din kropsvægt.

Powerwalking

Når du powerwalker er det med så høj fart, at du næsten løber – men også kun lige ved og næsten. Du bruger de store muskelgrupper i både arme og ben meget, pulsen presses og fedtforbrændingen sættes i gang. Selvom motionsformen nærmer sig løb, så er den stadig langt mere skånsom for dine led.

Rulleskøjter og rulleski

Disse to motionsformer er både sjove samtidig med, at de er super effektive for konditionen. Du skåner også ledede rigtig meget fordi du ikke udsætter dine ben for hårde landinger.

Roning

Ved roning træner du både bryst, ryg, skuldre, arme og ben. Så det er en super effektiv og samtidig skånsomt for dine fødder. Inden du kaster dig ud i at ro i fx en roklub eller ude på det åbne hav, er det en god idé at lære teknikken på forhånd.

Stavgang

Her har vi en motionsform, hvor alle kan være med – det gør ingen forskel om du er ung eller gammel. Når du bruger stavene, aktiverer du musklerne i dine arme og skubber kroppen fremad. Den bevægelse sætter ekstra gang i fedtforbrændingen fordi din puls stiger. Du aktiverer alle musklerne i din krop ved stavgang, men der er heldigvis tale om en meget skånsom aktivering.

Sjipning

Når du sjipper, aktiverer du alle de store muskelgrupper i din krop – pulsen stiger højt til vejr og det samme gør forbrændingen. Er du ikke vant til at sjippe, vil du sikkert opleve lidt tekniske vanskeligheder i starten, men øvelse gør som bekendt mester. Ud over at være et glimrende middel til høj fedtforbrænding, så udfordrer du samtidig din hjerne og koordineringsevner – du skal både holde balancen, hoppe over tovet og styre det sikkert over hovedet.

Crosstrainer

En crosstrainer er en konditionsmaskine, som de fleste fitnesscentre har. Den primære fordel ved crosstraineren er, at du aktiverer de samme muskelgrupper som ved løb – dog uden at belaste dine led og sener.

Vi håber, at ovenstående har givet dig blod på tanden til at komme i gang med at dyrke motion. Som du kan læse, er der masser at vælge imellem og løb er som nævnt ikke den eneste vej til en god kondition og høj fedtforbrænding. Find den motionsform, der passer til dig og dit temperament – på den måde er der størst sandsynlighed for, at du kontinuerligt kommer af sted og undgår at miste interessen eller modet efter få gange.

Træning og motion

Uanset vægt, kropstype eller højde er det godt for din krop at træne og dyrke motion regelmæssigt

Uanset vægt, kropstype eller højde er det godt for din krop at træne og dyrke motion regelmæssigt. Der findes en del opfattelser af, hvad motion er, men her er det vigtigt at understrege, at halvmaraton og hård styrketræning ikke nødvendigvis er det, som passer til alle. For nogle er en rask gåtur lig med motion, mens det for andre vil være at cykle til og fra arbejdet.

Det er vigtigt at finde den motionsform, som passer til dig og din hverdag – ellers bliver det lynhurtigt en sur pligt og noget, der bare skal overstås. Når det så er sagt, så er bevægelse en nødvendighed for at vores krop fungerer ordentligt. Men om du skal løbe en maraton eller begive dig ud på en gåtur hver anden dag – ja det er helt op til dig selv og dit temperament.

Hvis du har et ønske om at tabe dig, så vil en kombination af motion og sunde kostvaner være vejen frem. Når du motionerer, bliver du belønnet med en øget energiomsætning både under og efter træningen, hvilket er med at sætte gang i dit vægttab. Men husk – uden fokus på sunde kostvaner vil motionen blot give et begrænset vægttab.

Endnu et plus ved motion er, at det kan gøre en ellers grå og trist regnvejrsdag lidt sjovere. En del forskning viser, at der udvikles et særligt molekyle ved navn BDNF, når dine muskler kommer i arbejde. BDNF er særlig vigtig for vækst og dannelse af hjerneceller i hippocampus. Personer der føler sig stresset og deprimeret har meget lidt BDNF i både blod og hjerne, men ved at dyrke motion, aktiveres musklerne som begynder at producere mere BDNF.

I denne sektion giver vi dig gode tips og trick til at få det bedste ud af din træning. Vi har ikke fokus på en bestemt motionsform, for vi vil gerne favne bredt. Så hvad enten du dyrker meget eller lidt motion, så bør der være indlæg, der inspirerer dig og hjælper dig til en sjovere hverdag med motion.

Krop og velvære

Hvad er velvære for dig? En dejlig, afslappende massage? En tur i sauna? At føle dig godt tilpas rent mentalt? At have overskud i hverdagen? Selvforkølelse? Uanset hvad der er velvære for dig, så kan vi sikkert godt blive enige om, at det er noget, der har en positiv effekt, gør dig glad indeni og virker afstressende.

Krop og velvære hænger næsten uløseligt sammen – for når du har det godt, kan du mærke det i din krop – og har din krop det godt, vil det have en effekt på dit humør. I denne sektion vil du derfor ikke kun finde artikler, der har fokus på den ene side af sagen. Der vil både være indlæg om fysisk og psykisk velvære samt generelle artikler om kroppens ve og vel.

Et godt helbred er også en væsentlig kilde til en krop i balance og følelsen af velvære. Selvfølgelig bliver vi alle syge engang i mellem – fx om vinteren eller hvis immunforsvaret er svækket – men ved at passe godt på din krop, har du i hvert fald gjort dit for at undgå ubehagelige livsstils- eller livstruende sygdomme.

Vi giver dig gode råd, inspiration og guider dig til, hvordan din krop kommer i balance og hvordan du uden problemer kan få lidt forkælelse ind i dit liv. Nøglen til velvære behøver nødvendigvis ikke være et dyrt spaophold – mindre kan også gøre det. Faktisk tror vi på, at de små ting i hverdagen betyder mindst lige så meget for din krop og sjæl samt følelsen af velvære.

Kost

Hvordan reagerer din krop på sukker?

Hvordan reagerer din krop på sukker? Hvor meget (eller hvor lidt) salt har din krop brug for? Hvilke madvarer booster din sundhed? Hvorfor bliver du lækkersulten og hvad skal du putte på din frokosttallerken, hvis du gerne vil holde vægten?

Sunde kostvaner er for mange kvinder vigtigt, og vi vil gerne vide, hvordan vi uden de store besværligheder kan få lidt ekstra sundhed ind i hverdagen. Og her har kosten en stor og afgørende betydning. Et måltid bestående af sunde og nærende råvarer giver energi og velbehag i kroppen – modsatte effekt vil vi opleve, hvis vi kontinuerligt indtager fødevarer med meget få næringsstoffer og tomme kalorier. Kroppen vil reagere negativt, hvis vi i en længere periode udelukkende lever af ’junkfood’, som er det engelske ord for usund mad og oversat betyder skrammelmad. Vi indtager alle skrammelmad i ny og næ, og det skal der selvfølgelig også være plads til. Men for at opretholde en sund livsstil er det vigtigt, at junkfood ikke bliver det hurtige og lette alternativ i en travl hverdag.

Men er det ikke besværligt at leve sundt? Vi har mødt en del på vores vej, som tror, at sund livsstil er lig med tillægsordet besværlig, men det behøver det faktisk slet ikke at være. Markedet bugner af kogebøger med fokus på sunde retter. Apps som kan måle, hvor mange kalorier, du indtager på en dag. Sunde madopskrifter på nettet, som er lette og hurtige at lave. I dag har du så mange muligheder og alternativer, som hjælper dig med at stable en sund tilværelse på benene.

Vi er varmt fortalere for, at den sunde livsstil skal være nem at gå til og derfor har vi sat os for at skrive om alt, hvad vi mener, der kan være med til at gøre din hverdag mere sund.

12 motionsmyter: sandt eller falsk?

Når det kommer til motion, så findes der bare så mange forskellige holdninger og meninger, at det kan være svært at finde ud af, hvad der er sandt eller falsk. Vi har fundet en artikel med Bente Klarlund Pedersen, som er overlæge og sundhedsekspert, hvor hun bekræfter eller afliver de mest almindelige myter der eksisterer om motion.

Vil du gerne tabe dig, så er kosten altafgørende

Falsk: her har vi at gøre med en sandhed af modifikationer. Det er rigtigt, at kosten har en kæmpe stor betydning for, hvor meget du kan tabe dig, men dyrker du ikke motion, vil du med stor sandsynlighed tage alle de tabte kilo på igen. Så vil du gerne tabe dig eller bare holde en stabil vægt, så er motion ikke noget, som du bør nedprioritere eller for den sags skyld ikke dyrke.

Er du slank, er det okay at droppe motionen

Falsk: det er på ingen måde sandt, at slanke mennesker ikke behøver dyrke motion. En rask gåtur eller en tur i fitnesscenteret er godt for dig uanset om du er normal- eller overvægtig. Hvis man slet ikke dyrker noget motion vil fedtet ofte sætte sig på maven og mellem de indre organer, og det er virkelig ikke sundt.

For meget fjernsyn er usundt

Sandt: undersøgelser viser, at mennesker, der ser tv i mere end to timer pr. dag har en øget risiko for at blive overvægtige med 25 procent. Ser man mere end tre timer fordobles risikoen for at få type-2-diabetes. Danskerne ser i gennemsnit fire timer per dag, så der er god grund til at være bekymret.

Når du løber, betyder det mentale 90 %

Sandt: du bliver ikke fysisk bedre til at træne, men der er en sammenhæng mellem motion og din mentale tilstand. Ved at kombinere træningen med mentale øvelser kan man blandt andet blive bedre til at forudse problemer.

Motion er ligegyldigt, hvis ikke du får pulsen op

Falsk: cykelturen til og fra arbejde, havearbejdet, trappegang og den lille gåtur fra kontorstole til kaffemaskinen har en positiv og vigtig betydning selvom det måske ikke føles sådan. En amerikansk undersøgelse viser, at overvægtige sammenlignet med normal vægtige har et væsentlig mindre aktivitetsniveau. Fordi de normal vægtige bevæger sig i dagligheden, forbrænder de op til 300 kalorier mere end dem som slet ikke bevæger sig. Og netop det kan have betydning for om du bliver overvægtig eller ej.

30 minutters motion om dagen er fint – så behøver du ikke røre dig mere

Falsk: ligesom førnævnte myte, så har ny forskning konstateret, at det er afgørende at få de små bevægelser – hverdagsmotionen – ind som en fast rutine. Hvis du er fysisk inaktiv mange timer om dagen, så øger det nemlig din risiko for diverse sygdomme og for tidlig død. Og det gælder selvom du lever op til anbefalingerne om at dyrke 30 minutters daglig motion.

Det er bedre at være tyk og trænet end slank og doven

Sandt: al forskning viser, at dem som dyrker motion lever markant længere end dem som ikke rører sig overhovedet. På den anden side betyder det ikke, at det er fuldstændig ligegyldigt, hvad du vejer. Men det er bare bedre at bevæge sig i løbet af dagen – uanset om du er tyk eller tynd.

Det er sundt at være tynd

Falsk: mange tror fejlagtigt, at vejen til sundhed ligger i at være tynd, men sådan forholder det sig faktisk ikke. En person der er tynd, men samtidig ikke rører sig, vil som oftest være det, man kalder for ’tyndfed’. Tyndfede mennesker formår at holde sig slanke, fordi de spiser relativt lidt, men en måling af fedtprocenten vil afsløre, at den er for høj fordi de som oftest er fysisk inaktive.

Motion i byen er ligeså usundt som at ryge

Falsk: det er selvfølgelig ikke sundt at indånde foruret luft, men dem der dyrker motion i byen er ofte også dem, der bor der. Og luftforureningen bliver ikke meget værre blot fordi du dyrker motion. Der er en sammenhæng mellem risiko for øget lungekræft i byer med tæt trafik, men tager du cyklen er der faktisk undersøgelser, der peger på, at det skulle nedsætte risikoen.

Sørg for at træne 30 minutter eller mere – ellers har det ingen effekt

Falsk: Selvom det anbefales at dyrke 30 minutters motion om dagen, så er der en relativ stor undersøgelse, der påpeger, at mindre også kan gøre det – men præmissen er, at du sætter tempoet gevaldigt op. Hvis du motionerer med høj intensitet (det vil sige pulsen op og sved på panden) i 20 minutter tre gange om ugen konkluderer undersøgelsen, at du opnår samme effekt som 30 minutters almindelig motion.

Du kan modvirke type 2-diabetes ved at dyrke motion

Sandt: motionerer du mindst 30 minutter om dagen de fleste af ugens dage, så nedsætter du din risiko med 30 procent. Er du aktiv en time eller mere taler vi om en nedsættelse af risiko på næsten 60 procent.

Det giver et rush at dyrke motion

Sandt og falsk: en del har oplevet ’runner’s high’ i forbindelse med en løbetur med høj intensitet. Det er et biokemisk fænomen, hvor kroppen efter sigende skulle frigøre en masse endorfiner, som giver en slags rus- og lykkefølelse. Dog udløses de ikke ved en almindelig gåtur – der skal som nævnt en del mere til. Samtidig er det også kendt, at mennesker, der ikke er vant til at motionere, oplever en følelse af nedtrykthed. Men det er heldigvis kun indtil de har vænnet sig til de nye rutiner – så vil tristheden bliver afløst af glæde.

Er du afhængig af sukker?

Vi ved alle sammen, at for meget sukker er usundt og let kan resultere i øget vægt, da det omdanner sig til fedt. Men det smager jo så godt og mange fødevarer indeholder en stor mængde sukker, som du måske ikke engang er klar over. Det er svært at undgå sukker helt, og det er også helt okay at forkæle sig selv med det, når trangen melder sig. Men problemet opstår, du sukkertrangen melder sig dagligt. Og det gør den faktisk for mange, fordi et kontinuerligt indtag af sukker helt naturligt skaber trangen.

Vi har fundet syv gode råd fra en ernæringsekspert, som du kan følge, hvis du føler dig afhængig af det søde stof og når trangen banker på din dør.

Pas på fødevarer med skjult sukker

Faktisk så indeholder fødevarer som syltetøj, yoghurt, søde brødtyper, kiks og en lang række morgenmadsprodukter virkelig meget sukker. Måske er det ikke lige noget du tænker over, men hvis du dagligt indtager en eller flere af disse produkter vil du vænne din krops til et dagligt sukkerfix.

Undgå at drikke for meget kaffe

Når du spiser eller drikker noget bittert, vil det øge trangen til søde sager. Kaffe er fra naturens hånd bittert, men hvis du gerne vil skære ned på dit indtag af sukker, så bør du undgå at putte den i din kaffe.

Fuldkorn, fuldkorn, fuldkorn

Når du spiser fuldkorn, stabiliserer du dit blodsukker. Samtidig har fuldkorn en mættende effekt, så hvis du sørger for at spise det til hvert hovedmåltid, vil du opleve mindre trang til sukker.

Mellemmåltid

Det er en rigtig god idé at huske de små mellemmåltider, som sørger for at holde dit blodsukker stabilt mellem hovedmåltiderne. Christian Bitz anbefaler to til tre mellemmåltider.

Sørg for at få 8 timers søvn

Søvn er godt for mange ting – og faktisk også til at holde sukkertrangen i ave. Får du for lidt søvn, vil din krop danne mere kortisol, som er et stresshormon. Det er derfor vigtigt at få 8 timers søvn hver nat så du giver din krop lov til at stresse af efter en travl dag.

Lagengymnastik

Når du spiser sukker, føles det rart og godt lige bagefter – måske også derfor, at det er så svært at lade være fordi det giver dig en følelse af veltilpashed. Men ved at dyrke sex kan du faktisk opnå samme følelse, da det frigiver de samme signalstoffer i hjernen, som når du indtager sukker. Motion er også rigtig godt alternativ til at spise slik, da det også giver en dejlig følelse i kroppen bagefter.

Husk at vær realistisk

Hvis du pludselig fra den ene dag til anden beslutter, at sukker skal være totalt bandlyst, så vil du med stor sandsynlighed opleve, at den nye regel bliver svær at overholde. Sats derefter efter at opstille realistiske mål for dig selv – på den måde bliver det nemmere at leve efter. At blive fanatisk er sjældent den bedste løsning, så giv dig selv lov til at synde en gang i mellem.

Hold igen med saltet

Salt er livsnødvendigt for kroppen, men får du for meget af det, har det den stik modsatte effekt. Det er derfor rigtig vigtigt at tænke over, hvor meget salt, du i løbet af en dag indtager. Men hvor meget salt har din krop egentligt brug for?

Max 6 gram salt om dagen

Hjerneforeningen anbefaler, at vi kvinder maksimalt indtager 6 gram salt om dagen. Men faktisk ville det være endnu sundere at sænke forbruget til 5 gram, som svarer til en lille teskefuld. Dog er der rigtig mange, som spiser langt mere end det anbefalede. En del får op imod det dobbelte af, hvad forskerne anbefaler – og mange af dem er ikke engang klar over det. Hvordan kan det så være? Årsagen er, at rigtig meget af det salt, vi indtager gemmer sig i det mad, som vi ikke selv laver. Så tænk dig lige om en ekstra gang du spiser en færdigret, fastfood eller kantinemad – for de vil i mange tilfælde være propfyldt med salt.

Hvor gemmer salt sig ellers?

Mange tror, at diverse morgenmadsprodukter, brød, pålæg og ost en sundt, men meget af det indeholder i virkeligheden rigtig meget salt. Vidste du, at 70-80 procent af det salt, du får, kommer fra færdiglavet og forarbejdet mad?

Færdiglavet supper, burger, pizzaer, saucer og præmarineret kød kan indeholde op til 11 gram salt – og allerede her er vi langt over grænsen for, hvad der er sundt. Reducér derfor dit forbrug af fornævnte fødevarer, hvis du gerne vil være sund og undgå at belaste dit blodtryk og nyrer. Hvis du alligevel køber færdigretter og fastfood i ny og næ, så husk at supplere retten med en stor salat eller masser af grøntsager.

Salt er en synder

Når det kommer til forhøjet blodtryk er salt som oftest en af de helt store syndere. Salt indeholder nemlig natrium, som kan få dit blodtryk til at stige, hvis du indtager for meget. Blodtrykket stiger, fordi natriummet binder væsken i kroppen og sætter dine nyrer på overarbejde fordi de skal udskille ekstra vand og natrium for at holde blodtrykket nede. Indtager du for meget salt over en længere periode kan du risikere at skade hjertets muskulatur og blodkarrenes funktion. Hjertet skal pumpe hårdere hos folk med forhøjet blodtryk og i længden slider det på karvæggene i blodårene, som bliver mere forkalket. Dette øger risikoen for blodpropper i hjerter samt risikoen for hjerneblødning.

Selvfølgelig kan du ikke undgå salt fuldstændigt, men måske var du ikke klar over, at det gemmer sig i en lang række fødevarer, som du ofte indtager? Nu ved du i hvert fald, hvilken slags mad, du ikke bør spise alt for ofte, hvis du gerne vil have et langt og sundt liv uden forhøjet risiko for ubehagelige følgesygdomme.

Hvor meget vand har du brug for om dagen?

Du kender sikkert typen, der altid kan spottes med en vandflaske i hånden? Og du kender med garanti også dem, der glemmer at indtage vand i løbet af dagen og derfor ofte ender op med at have hovedpine samt udtørret læber?

Hvor meget vand, den enkelte skal indtage i løbet af dagen kan ikke slås fast med syvtommersøm. Men der findes faktisk en god regel, som hjælper dig med, hvor meget vand din krop har behov for på en dag.

Drik 1/3 af din kropsvægt

Det er en god tommelfingerregel at drikke 1/3 af sin kropsvægt i deciliter. Hvis du vejrer 60 kilo vil regnestykket se således ud:

  • 60/3 = 20
  • Eller 60 kilo = 20 dl. vand

Det er et must at fordele den mængde, du bør indtage, over hele dagen. Men hvis du hele tiden går på toilettet for at tisse, så kan du godt skære lidt ned. Det er ikke meningen, at du skal rende i fast rutefart til toilettet. Kroppen kan kun optage en vis mængde vand af gangen – prøv med 2-3 deciliter – så hvis du har glemt at drikke hele dagen og først kommer i tanke om det om aftenen, så er det desværre for sent. Du kan ikke kompensere for det ’tabte vand’ om aftenen – heller ikke selvom du konsumerer 2 liter i streg.

Hvordan opdager jeg, hvis jeg er dehydreret?
Hvis du ikke får nok vand i løbet af dagen vil du sikkert kunne nikke genkendende til følgende:

  • Hovedpine
  • Tør hud og tørre læber
  • Øget appetit
  • Mangel på energi
  • Kolde hænder og fødder – de indre organer prioriteres, når kroppen mangler væske, og blodet vil derfor strømme til dertil frem for hænder og fødder
  • Dårlig fordøjelse
  • Rygsmerter – nogle smerter skyldes væskemangel, da brusskiverne mellem knoglerne dehydrerer.
  • Øget appetit – hvis du ikke føler tørst vil nogle ty til maden i stedet

Dyrker du motion?
Ved fysisk aktivitet har kroppen som oftest brug for mere væske – særligt hvis du træner om sommeren ved høje temperaturer.

Jeansguide: pæreform

I denne artikel kan du læse om pæreformen og finde ud af, hvilke jeans, der er særligt gode til at fremhæve netop denne kropstype. Inden vi går videre, så vil vi lige knytte et par ord til, hvad der karakteriserer pæreformen. Er du pæreform vil du være bredere om hofterne end om skuldrene. Den største udfordring er derfor – ligesom med timeglasfiguren – at finde jeans der passer både i lår- og livvidde. Kvinder med brede hofter og smal talje oplever med garanti, at rigtig mange jeans slet ikke er syet til en kvinde med sådanne mål. Selvom de sikkert er super glade for deres kurvede former, så kan det i prøverummet godt gå hen og blive lidt af en frustration hvis samtlige bukser bare ikke passer. Men heldigvis er der gode råd at hente.

Vælg en model med strækstof

Stretch eller strækstof er bare rigtig godt til kvinder med pæreform. Det skyldes, at de stoffet sidder til og derfor vil du ikke støde på de samme problemer, som med stof uden stræk. Og heldigvis er der mange jeans-mærker som har modeller med stretch stof.

Lav eller normal talje

Vælger du bukser med lav eller normal talje er der større sandsynlighed for at de ikke gaber bagpå.

Tætsiddende baglommer

Når lommerne sidder tættere på hinanden får de numsen til at virke mindre, og det samme gør dine hofter.

Gå efter de klassiske modeller

For ikke at skabe så meget fokus på lår og numse, bør du undgå jeans med effekter som fx slid og broderier.

Hvad bør du style dine nye jeans med?

Her kommer et par ekstra tips og tricks til, hvordan du bør style dine nye jeans.

På med stiletterne

For at give benene lidt ekstra længde samt skabe fokus på dine slanke ankler bør du hoppe i et par højhælede sko. Samtidig giver hælene også et super feminint udtryk og fjerner opmærksomheden fra hofterne.

Dyrk din kvindelighed

Det er super flot med former, så hvorfor ikke udnytte det maksimalt? På med de feminine toppe og klassiske bluser, som matcher dine nye jeans til ug.

Har du tjekket syningerne bagpå?

Vil du gerne have din numse til at fremstå rundere? Så skal du vælge en syning i Y-form, mens en T-syning vil gøre din numse mere flad.