Omega 3 fiskeolie kan dræbe kræft

Det er godt nok en voldsom overskrift, men den var på forsiden af den norske avis, Dagbladet, i efteråret.

Det viser sig at en gruppe forskere ved Norges Teknisk-Naturvidenskabelige Universitet, NTNU, i Trondheim, har fundet ud af, at Omega 3 kan stoppe væksten i kræftceller.

Det medicinske Fakultet

Svanhild Schønberg fra Det medicinske Fakultet på NTNU leder en forskningsgruppe, som har forsket i Omega 3 fiskeolies effekt på kræftceller. Forskningsgruppen har identificeret signaler i kræftceller, som kan bidrage til at belyse hvorfor enkelte kræftceller dør, når de tilføres Omega 3 fedtsyrer. Forskningen fortsætter med dyreforsøg.

Der findes allerede forskning som viser at omega-3 fedtsyrer reducerer risiko for forskellige kræfttyper

Der findes allerede forskning som viser at omega-3 fedtsyrer reducerer risiko for forskellige kræfttyper, men resultaterne har indtil videre ikke været entydige. Den norske forskergruppe har måske fundet ud af, at Omega3 fedtsyren DHA stopper væksten i kræftceller ved at skabe ubalance i cellens normale funktioner. Den mekanisme er ikke tidligere blevet beskrevet i sammenhæng med omega 3.

Forskergruppen har dyrket kræftceller fra tyktarm i et laboratorium og derefter badet cellerne i en væske tilsat omega-3. Det kunne derefter konstateres at kræftcellen blev stresset.

De indledende laboratorieforsøg fortsætter nu med dyreforsøg og celler fra andre kræfttyper. Endvidere skal forskningen bidrage til forståelsen af, hvorfor fedtsyrer kan øge effekten af kemoterapi i kræftbehandlingen.

Ikke alle forskere er dog enige i at der er entydige sammenhænge mellem omega-3 og kræft, selv om nogle studier har påvist en beskyttende effekt.

Omega-3 fiskeolie

Da Omega-3 fiskeolie har vist positive virkninger på menneskers helbred, kan det kun hilses velkomment, at der er endnu flere gode grunde til at spise fisk, eller Omega 3 kapsler. Blandt de kendte helbredseffekter kan nævnes ledgigt, hjerte-kar sygdomme, generel vækst og udvikling af hjernen, modvirker skizofreni, modvirker udvikling af Alzheimer, og modvirker depression.

Den kendte norske forsker indenfor helse og ernæring, Sverre Paaske, står bag et af de mest populære Omega 3 fiskeoliekapsler i Norge. Det sælges under navnet LycoCare Omega 3-6-9, da kapslerne ud over fiskeolie også indeholder sunde planteolier.

Værd at vide om cøliaki og mad uden gluten

Når man hos lægen har fået konstateret cøliaki, og derfor ikke kan tåle gluten, er det vigtigt at spise mad, der er glutenfri. En ny pjece giver informationer om sygdommen og kommer med gode råd til mad og indkøb.Cøliaki er en sygdom i tyndtarmen, der ses hos både børn og voksne. Op mod en procent af befolkningen lider af sygdommen. Cøliaki kan medføre alvorlige gener og senfølger, hvis man ikke livet igennem følger en diæt uden gluten fra hvede, rug og byg. Børn og voksne med cøliaki bør derfor også have regelmæssig kontakt med sundhedsvæsenet.

Vigtigt, at diagnosen stilles korrekt

Symptomerne på cøliaki kan være meget forskellige – lige fra svære symptomer fra mavetarmkanalen til meget ukarakteristiske og lette symptomer. Det kan derfor være svært at få stillet diagnosen.

”Er der mistanke om cøliaki, er det imidlertid vigtigt at tage kontakt til lægen og blive undersøgt, før man begynder at spise glutenfrit”, siger læge Jette Blands, Sundhedsstyrelsen. ”Hvis man begynder på en diæt uden gluten, før man er blevet undersøgt, bliver tarmslimhinden og blodprøver nemlig normale, og så kan sygdommen ikke konstateres”.

Voksne skal have taget en vævsprøve fra tarmen, før diagnosen med sikkerhed kan stilles. Hos børn med klare symptomer kan man som noget nyt nøjes med at tage blodprøver. De slipper altså for at få taget en vævsprøve.

Hjælp til at leve glutenfrit

Rigtig mange fødevarer indeholder gluten, der findes i protein fra hvede, rug og byg. Det kan derfor være udfordrende at skulle leve efter en glutenfri diæt.

Pjecen indeholder gode råd til sammensætning af kosten, ideer til dagens måltider og vejledning til indkøb. Derudover indeholder pjecen gode råd til restaurantbesøg og rejser, så man, selv om man har cøliaki, ikke behøver at lade sig begrænse af sin sygdom.

Pjecen beskriver også, hvordan forældrene kan informere familie, venner, skolen, daginstitutionen med videre om barnets sygdom.

Magnesium hjælper mod astma

Næsten alle får langt mindre magnesium i kosten, end folk fik før. Det lader til, at astmatikere af den grund mærker meget mere til deres sygdom end nødvendigt. Men problemet er næsten ikke undersøgt. Magnesium hjælper mod astma. Næsten alle får langt mindre magnesium i kosten, end folk fik før. Det lader til, at astmatikere af den grund mærker meget mere til deres sygdom end nødvendigt. Men problemet er næsten ikke undersøgt. Man skal tage magnesium alvorligt. Det er et livsvigtigt mineral, men mange får langt mindre end de 3-400 milligram om dagen, man anser for tilstrækkeligt. Før industrialiseringen fik man gennemsnitligt ca. 500 mg om dagen. I dag får mange mindre end det halve. Flere rapporter har de senere år sat mangel på magnesium i forbindelse med astma og allergi. I 1994 viste en engelsk undersøgelse f.eks., at jo mere magnesium, astmatikere fik, jo bedre var deres lungefunktion. De, der fik 500 mg om dagen, havde 25% bedre lungefunktion end dem, der fik 400 mg – bedømt ved den mængde luft man kan puste ud på ét sekund. Astma var før i tiden ikke særligt udbredt. I dag er det en hårrejsende almindelig sygdom. Ca. hver tiende danske skolebarn har astma. I Aberdeen har hver fjerde barn i otte-årsalderen det. Hyppigheden er mere end tredoblet siden 1970-erne, og ingen har nogen fornuftig forklaring. Hvad nu, hvis magnesiummangel er en del af årsagen? Under et astmaanfald trækker bronkierne sig sammen, så luften hverken kan komme ud eller ind. Men allerede i 1912 viste den berømte læge Trendelenburg, at sammentrækningen modvirkes af magnesium. Det var på køer, men samme virkning blev i 1936 påvist på mennesker. Alligevel er der gjort forbavsende få lodtræknings forsøg for at undersøge virkningen på astma. Indtil nu har der siger og skriver foreligget to. Det ene (fra 1997) viste, at magnesium mindsker symptomerne hos voksne astmatikere. Det andet (fra 2003) viste ingen ting, men det skyldtes antageligt, at patienterne fik så megen astmamedicin, at der ikke var noget at forbedre. Mindre allergi. Nu har et hold brasilianske læger gjort et tredje forsøg. De har undersøgt 37 børn og unge (7-19 år) med vedvarende moderat astma og allergi. Alle fik medicinsk behandling i form af en astmaspray med bronkieudvidende medicin og binyrebarkhormon. Desuden havde de en akut-virkende spray til brug ved forværring. Denne behandling blev hos de 18 af børnene suppleret med 300 mg magnesium dagligt i to måneder. Resten fik placebo (”kalkpiller”). Hvem der fik hvad, afgjorde man ved hemmelig lodtrækning. Magnesium hjalp. De, der fik magnesium, havde i de to måneder betydeligt færre dage med astmaforværring (hhv. 12 og 17). Samtidig havde de væsentligt færre dage, hvor de tyede til den akut-virkende spray (hhv. 7 og 12). Trods det lille forsøg var forskellene statistisk meget sikre. I tilgift reagerede de behandlede langt mindre på de traditionelle priktest i huden, man bruger til at undersøge for allergi. De blev faktisk mindre allergiske! Desuden kunne man måle, at deres bronkieslimhinder var klart mindre irritable. Det er indlysende, hvad man må konkludere: Det ser ud til, at Trendelenburgs gamle opdagelse holder vand. Men magnesium er et meget billigt mineral (en depottablet med 360 mg koster lidt over en krone), som ingen kan tage patent på. Hvem vil betale for yderligere undersøgelser? Tag ikke fejl af magnesium og det kendte, tungtopløselige afføringsmiddel Magnesia (magnesiumoxid). Selv store mængder magnesia vil ikke forbedre magnesiumstatus. Derimod får man tynd mave.

Magnesium – middel mod kræft?

Jo mindre magnesium, du får, jo større er din risiko for kræft i tyktarmen – samt astma og en ubalance i muskel- og nervefunktion. Vanddrivende piller og tomme kalorier er hovedårsagen. Magnesium forebygger (måske) kræft. Jo mindre magnesium, du får, jo større er din risiko for kræft i tyktarmen – samt astma og en ubalance i muskel- og nervefunktion. Vanddrivende piller og tomme kalorier er hovedårsagen. Svenske forskere har opdaget, at mangel på magnesium tilsyneladende forøger risikoen for tyktarmskræft, en af de hyppigste former for kræft. Overhyppigheden blev fundet i en gruppe på over 66.000 kvinder i 40-70-årsalderen, som blev fulgt over en treårig periode. Flertallet af de 66.000 kvinder fik mindre end de anbefalede ca. 350 mg magnesium om dagen i deres kost. Faktisk hørte en kvinde til den øverste femtedel, hvis hun fik mere end 255 mg dagligt. Denne femtedel havde udpræget mindre risiko for tyktarmskræft end resten, og risikoen tiltog jævnt med aftagende indtag. Hvorfor får så få magnesium nok? Det burde ikke være svært at få nok. Det anslås, at ved forrige århundredes begyndelse fik en gennemsnitlig voksen mere end 1.000 mg magnesium om dagen. Altså fire gange så meget som de kvinder, der i dag får mest. Forklaringen er indlysende. Ved forrige århundredes begyndelse fik man ikke nær så mange tomme eller halvtomme kalorier, i form af sukker, margarine og hvidt mel, som man får i dag. I 100 gram havregryn er der næsten 300 mg magnesium, mens andre fuldkornsprodukter (og letbitter chokolade!) indeholder ca. 100 mg pr. 100 gram. Det er fire gange så meget som i industrielt forarbejdet hvidt mel. Magert kød, som man sjældent fik for 100 år siden, når ikke op på mere end omkring 25 mg magnesium pr. 100 gram, omtrent det samme som i grønsager som spinat, ærter og bønner. Sammenligningen er interessant af andre grunde end hensynet til kræft. Mangel på magnesium er i talrige undersøgelser sat i forbindelse med åreforkalkning og hjerteslag, sygdomme der var sjældne for 100 år siden. For en del år siden viste f.eks. en skotsk undersøgelse, at når astmatikere fik et tilskud på bare 100 mg magnesium, fik de tydeligt færre astmaanfald og mindre irritable slimhinder. Også astma er som bekendt en langt hyppigere sygdom i dag. Virkningen stemmer med, at man kan standse et astmaanfald med en intravenøs indsprøjtning af magnesiumsulfat. Magnesium har mange andre virkninger: Det hæmmer blodpladernes tendens til sammenklumpning og øger dannelsen af kvælstofilte (NO), som holder blodkarrene åbne og sikrer normalt kredsløb. Begge dele kan antages at mindske risikoen for blodprop i hjertet, en sammenhæng som er formodet, men ikke bevist. Den styrkes dog yderligere af, at magnesium har flere virkninger tilfælles med det kolesterolsænkende piller, man kalder statiner – dog uden at have disses bivirkninger. Den afslappende virkning på blodkarrene kan hænge sammen med den generelt afslappende virkning på muskler og nerver, som magnesium er kendt for. Før i tiden har man på mennesker fremkaldt fuld narkose med magnesium, lige som man kan fremkalde lokalbedøvelse ved at indsprøjte det under huden. Magnesium anvendes stadig som det vigtigste middel mod kramper ved svangerskabsforgiftning og kan bruges mod sygdommen stivkrampe. For flere har det dog betydning, at et magnesiumtilskud hjælper mod læggekramper, som mange gravide og ældre plages af. Umiddelbart virker det betænkeligt, at vi i dag får så meget mindre end før af et mineral med disse egenskaber. Ikke mindst i lyset af. at de uhyre udbredte vanddrivende piller bidrager til manglen ved at udskille magnesium via nyrerne. Hertil kommer så nu den mulige kræfthæmmende virkning. Da magnesiummangel bortset her fra skyldes tomme kalorier, er det umuligt at garantere, at kræfthyppigheden netop skyldtes mangel på magnesium og ikke noget af alt det andet, man må undvære, når man spiser usundt.

Selen mod arvelig brystkræft

Kvinder med arvelig brystkræft har ustabile kromosomer. Forsøg viser, at de bliver stabile efter selentilskud. Kunne selen hindre arvelig brystkræft? Kvinder med arvelig tendens til brystkræft har ustabile kromosomer. Nu viser forsøg, at stabiliteten kan normaliseres med selentilskud. Ca. hver tyvende tilfælde af brystkræft skyldes arv. Oftest er årsagen en medfødt mutation i det såkaldte BRCA1-gen, som under normale omstændigheder reparerer skader på kromosomer. Er man bærer af denne mutation, har man allerede som ung forhøjet risiko for at få brystkræft: Ca. 60% vil få sygdommen, før de fylder 50, og ca. 85% får det, før de bliver 70. Samtidig er risikoen for kræft i æggestokkene på ikke mindre end 60%. Det er en fortvivlende situation at være født med denne mutation, som stiller de ramte over for vanskelige beslutninger. Nogle foretrækker at få fjernet brysterne profylaktisk i en ung alder, mens andre lader stå til. De ramte må i hvert fald tænke på at få de børn, de ønsker, i en ung alder, hvis de vil bevare muligheden for at amme. Der er ingen sikkerhed for, hvornår sygdommen slår ned. Nu tyder imidlertid en højst interessant polsk undersøgelse på, at risikoen kan nedsættes betydeligt med et simpelt tilskud af selen. Tilskuddet formindsker drastisk frekvensen af kromosomskader hos kvinder med den medfødte defekt. Dette kan, hvis resultaterne holder, købe de udsatte kvinder tid og fritage dem for en større eller mindre del af risikoen. Forsøget blev udført ved det pommerske akademi for medicin i Stettin. Det gik ud på at måle mængden af mutationer – såkaldte kromosombrud – på hvide blodlegemer, der i laboratoriet blev udsat for ”kemisk stråling” i form af kemoterapi-medicinen bleomycin. Der blev udført to forsøg. I det ene sammenlignede man kromosombrud hos 26 kvinder med og 26 uden den medfødte defekt. Hos de første målte man 0,59 brud pr. celle, mens kvinder uden defekten kun fik 0,39. Støtte for teorien. 35 andre kvinder, som alle var bærere af mutationen, deltog nu i det andet forsøg. Halvdelen fik et dagligt tilskud af ca. 280 mg selen om dagen, hvorpå de efter 1-3 måneder fik taget blodprøver, så man kunne udsætte også deres blodlegemer for bleomycin. Resultatet var næsten nøjagtigt som i det første forsøg: I blodlegemerne fra de kvinder, der ikke fik selen, opstod 0,63 kromosombrud pr. celle, mens de der fik selen kun havde 0,40 brud pr. celle. Kvinder med den nedarvede mutation kunne med andre ord øge deres kromosomers stabilitet til det normale med noget så simpelt som et dagligt selentilskud. Spørgsmålet er så, hvordan dette skal fortolkes. Betyder det, at de samtidig fik nedsat deres kræftrisiko? Meget tyder på det, men sikker kan man ikke være. Andre forskere har konkluderet, at arvelig brystkræft til dels skyldes ustabile kromosomer. Atter andre har fundet, at brystkræft-patienter har klart flere kromosomafvigelser i deres hvide blodlegemer end raske. Desuden har adskillige forsøg vist sammenhæng mellem følsomheden for kræft i almindelighed og niveauet af kromosombrud. Yderligere viste en undersøgelse af 3.812 arbejdere, at de der fik flest kromosom-afvigelser, når de blev udsat for mutations-fremmende stoffer, også senere var mest tilbøjelige til at få kræft. Selen virker antioxiderende og har i flere forsøg vist sig stærkt kræfthæmmende. Da jordbunden i Polen (lige som Danmark) er meget selenfattig. mener forskerne, at et tilsvarende forsøg i andre lande kunne give et andet resultat. Deltagerne fik, hvad der svarer til ca. tre almindelige selentabletter med organisk selen om dagen. Det er en dosis, der med sikkerhed ikke overstiger det tilladelige.

Pilates er mere end en træningsform!

I dette indlæg vil jeg fortælle dig om mit møde med Pilates.

Og hvorfor det er så meget mere end bare en træningsform!

Faktisk er det for mig og mange andre en livsstil!

Det er en måde at bruge din krop på – også (og måske især) alle de timer, du IKKE træner, en måde at bruge din knold på, og ikke mindst en måde at skabe balance mellem krop og knold!

Jeg blev instruktør under min barsel med min yngste nu 5-årige kneit Lukas. Jeg havde lovet mig selv, at jeg skulle slappe af i den barsel. I min optik betød dette, at jeg eksempelvis ikke skulle tage en 2-årig Master, som jeg havde gjort det under min barsel med Paula 2,5 år tidligere. NU skulle jeg være Mor med stor “M”.

Og, havde jeg opdaget, det forudsatte også, at jeg passede lidt på mig selv, fik lidt ro på og især også passede min ellers sunde livsstil. I kender det jo godt, ikke?

Når mor passer på sig selv og har overskud på kontoen, så er der bare mere at give af til poderne. Ja, right?! Jeg røg så lige ind i en baby, der ikke rigtig nåede at få en rytme, og en fod, der gjorde så ondt, at jeg ikke kunne gå eller stå ret længe ad gangen og da slet ikke dyrke den motion, jeg ellers plejede, hmmm…

Gode råd var dyre. Dengang vidste jeg jo ikke, som jeg gør i dag, at når lægen siger hælspore, så betyder det “bare”, at kroppen siger stop, at der skal andre boller på suppen og det er tid, til at gøre noget andet, end det man plejer.

Og sådan gik det til, at jeg tilmeldte mig en uddannelse som Pilatesinstruktør, da min Lukas var kun nogle måneder gammel. Jeg måtte simpelt hen gøre noget godt for MOR – for både knold og krop. Og det blev til et møde med en helt ny livsstil, som jeg aldrig siden har fået armene ned over.

Pilates har ændret mit syn på mange ting. Men først og fremmest har det betydet et meget større fokus og en meget bedre balance mellem knold og krop og højre og venstre hjernehalvdel.

Jeg har ikke bare fået en markant stærkere krop på de sidste knap 5 år. Jeg har også fået en markant stærkere psyke og højere stresstærskel. Og så har Pilates reddet mig ud af mange ekstremt pressede situationer, som jeg slet ikke vil belemre dig med her…

Jeg brugte selv Pilates som efterfødselstræning. Og ud over at vedligeholde min krop uden at belaste alle mine svage led som nakke og lænd/ryg (som jeg ellers har gjort livet igennem med et hav af diverse fitness-træning) på en utrolig effektiv måde i en presset hverdag, bruger jeg også Pilates til at genoplade energidepoterne og genvinde overskuddet på de tunge dage.

Og jeg kunne blive ved!

Men jeg har skrevet så meget om Pilates gennem tiden her på mit site, og om hvordan jeg bruger det både som undervisningsform, til personlig træning og i kombination med personlige forløb og som et led i behandlinger af eksempelvis holdningsrelaterede symptomer.

Og det kan du alt sammen finde under emnet Pilates og funktionel træning under “Helles blog” i højre sidebar. Eksempelvis kan du jo starte med dette indlæg om, hvorfor du skal forkæle din krop med funktionel træning ;-)

Så nu vil jeg holde inde og overlade ordet til en af mine kursister, Louise Frost-Christensen, som har været så venlig at give sit bud på, hvad Pilates er for hende:

Jeg har siden min teenagertid haft problemer med min ryg og prøvet alle mulige former for træning uden effekt. Jeg snublede ofte på trapper, havde altid ondt i lænden, min ryg kunne ikke holde til mere end 10 min. på højhælede sko, og løbetræning var udelukket på grund af dårlige knæ.

Pilates er den første træningsform, som har virket på mig.

Da jeg flyttede hertil Smørum, var det derfor meget vigtigt for mig at finde et godt sted at træne pilates. Jeg fandt Helle og i løbet af de sidste år, har jeg fået stærkere muskler, en smidigere krop, en dybere og bedre vejrtrækning og en meget bedre almen kropskontrol og kropsholdning. Jeg kan ikke huske hvornår jeg sidste gang snublede, ryggen tænker jeg ikke mere på, jeg har lige haft 7 cm højhælede sko på en hel aften, og løbetræningen er startet op igen. 

Alt dette kan jeg kun, fordi jeg har kontrol over hele min krop, og min motorik og balance er blevet bedre.

Som for så mange andre ting gælder det, at der ikke er nogen endegyldig sandhed, vi må hver i sær finde vores vej, og føle efter hvad der er godt for os. For mig er pilates en del af mit liv, som jeg ikke vil undvære.

Og nu sidder du måske og tænker, at Pilates kun er for kvinder i en bestemt aldersgruppe med særlige udfordringer?

Nej, nej, Pilates er for alle. Og hvis du er i tvivl, om det er noget for dig, kan du enten kontakte mig eller læse hvad “kunderne siger“ (du skal lidt ned, da de øverste omhandler KST ;-) ) Og ja, det er OGSÅ for mænd!

Med disse ord vil jeg blot ønske dig gode vibes i dit valg af din fremtidige livsstil, idet jeg håber, du vil overveje at give Pilates en chance.

Sundhedsportal

Med en virksomhedstilpasset sundhedsportal får dine medarbejdere øget fokus på sundhed og trivsel. Sundhedsportalen understøtter og fastholder desuden de processer, der sættes i gang.

Sundhedsportalen tilbyder følgende:

  • Medarbejderen kan følge egne tal fra en evt. sundhedsprofil.
  • Medarbejderen kan indberette vægt og daglig aktivitet på portalen eller via sms.
  • Online personlige vægttabsforløb, rygestopforløb, motionsforløb, kostforløb og individuel rådgivning via sundhedsportalen.
  • Løbende opfølgning via mail og/eller mobil, når en medarbejder har tilmeldt sig et forløb, fx et vægttabsforløb.
  • Spørgepanel, hvor medarbejderen kan få rådgivning fra en ekspert.
  • Link med ergonomi, løbetræning, skuldertræning etc.
  • Eksperterne skriver om nyeste viden indenfor sundhed og stressforebyggelse samt motiverer løbende på portalen.
  • Konkurrencer fx skridttællerkonkurrence.
  • Månedens opskrifter.
  • Beskrivelse af de gode historier fra jeres organisation.
  • Eget billedgalleri fra fx sociale arrangementer.
  • I kan selv komme med artikler, som er interessante for emnet.

Rygestopkursus

Støtte fra kollegerne
Et rygestop kræver opbakning og støtte i alle døgnets timer, og netop derfor er arbejdspladsen ideel til gennemførelse af rygestopkurser. Rygeren har større held med at gennemføre og opretholde et rygestop, når vedkommende dagligt kan sparre og hente støtte fra kolleger i samme situation.

Høj succesrate
Måske er det hemmeligheden bag vores høje succesrate på 50 %. Vores rygestopinstruktører er uddannet ved Kræftens Bekæmpelse og følger en veldokumenterede undervisningsform.

Høreundersøgelse

De foretager høreundersøgelser på arbejdspladsen, så dine medarbejdere undgår unødig transporttid.

Supplement til øvrige undersøgelser
Ofte vælger vores kunder at lade høreundersøgelsen indgå som et supplement til eksisterende tilbud, eksempelvis sundhedsprofiler eller helbredskontrol til natholdsarbejdere. Lad os tage det, når vi nu er ved det.

I slipper for det praktiske. Vi orienterer Arbejdstilsynet og sikrer overholdelsen af lovkrav på området.