Hold dig sund med kylling, grønsager og rødbededip

Her er en opskrift til dig, der gerne vil holde vægten eller måske tabe dig lidt. Retten er super nem at lave og den fungerer også godt som en lille snack inden hovedrettet, hvis du skal have gæster.

Kylling på spyd med grøntsagsstænger og rødbededip (2 personer):

Kyllingspyd

  • 300 gram hakket kylling
  • 50 gram skalotteløg
  • 20 gram frisk ingefær (når det er skrællet)
  • 2 spsk. friske timianblade
  • skal af en usprøjtet/økologisk citron
  • salt og friskkværnet peber
  • 1 spsk. olivenolie til stegning

Rødbededip

  • 300 gram rødbeder
  • 100 gram græsk yoghurt 10 %
  • 1 lille håndfuld mynte
  • skal og saft af 1 usprøjtet citron
  • 1 tsk. balsamicoeddike
  • ½ tsk. honning
  • salt og friskkværnet peber

Grøntsagsstænger

  • 150 gram jordskokker
  • 150 gram peberfrugt
  • 100 gram rødkål eller hvidkål
  • 100 gram gulerødder

Sådan gør du

  1. Til at starte med skal du rive ingefæren og løget fint, hvorefter du blander det sammen med kyllingefarsen. Herefter kommer du timian ved, citronskal samt salt og peber. Du kan med fordel lade farsen hvile i køleskabet en times tid før du former dejen rundt om et spyd. Kyllingen skal have 5-8 minutter på hver side.
  2. Tænd ovnen på 180 grader. Vask og skrub rødbederne og put dem derefter i sølv papir og ind i ovnen. Efter en times tid skal de ud og køle af. Efter noget tid er det muligt at fjerne skrællen. Skær dem herefter ud i mundrette stykker og blend dem med den græske yoghurt. Til slut smager du den til med finthakket mynte, citronsaft, citronskal, balsamico, honning, salt og peber.
  3. Vask grøntsagerne og skrub jordskokkerne ekstra godt. Skær dem herefter i tynde stave.

Skriv et svar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.