Kan kraniosakralterapi hjælpe dig?

Kan du så også behandle dette og hint?

Det korte svar er, at det er virkelig svært at svare meget konkret på!

Det lange svar er, at jeg er mig, og du er dig, og jeg jo har været 40 år om at udvikle og sammensætte de kompetencer, jeg nu har, og du har været x tid om at skabe ravage – eller ubalance i din krop, og jeg jo kun kan behandle i den rækkefølge og det omfang, din krop (læs: måske snarere din knold) tillader det…

Så hvad netop DU kan forvente, det må komme an på en prøve…

… det er under alle omstænidgheder meget svært at forklare præcis hvad jeg lige GØR, fordi det kan være en kombination af flere ting…

… og om jeg kan behandle dette eller hint, det kan jeg ikke garantere, men det kan være, jeg kan fjerne årsagen til din udfordring?!

Det er jo kroppens helt unikke kommunikationssystem, vi taler om!

Med al dens historik, dens ledninger, forbindelser og små kortslutninger og småreperationer undervejs!

Ikke to individer er ens, og dermed er ingen behandling ens – uanset om du kommer med en “tennisalbue”, “hælspore”“søvnbesvær”, “hormonelle ubalancer”, “overbelastningsskader”“slitage”, “hovedpine”, “hold i ryggen eller nakken”, etc.

Og ja, jeg skriver alt sammen i citationstegn, fordi det jo er betegnelser på lidelser/diagnoser/symptomer, som jo er fine at have som rettesnor, men som jeg i bund og grund behandler ud fra en holistisk (læs: helhedsorienteret) tilgang til, hvad du – og din krop ellers fortæller.

Jeg SYMPTOM-behandler med andre ord IKKE! Jeg sætter i virkeligheden “bare” kroppen i balance, så den bedre kan restituere sig selv, for det er den jo SKABT til!

Eksemelvis behandler jeg jo typisk en hælspore, en tennisalbue, en frossen skulder, etc. som en betændelsestilstand – dels manuelt med KST og evt. mine små trylleplastre, og dels via enkelte anbefalinger til mindre livsstilsændringer.

Hovedpine, søvnbesvær, hormonelle udfordringer, voldsomme humørdyk, mangel på energi og overskud, osv. kan være et udtryk for, at øverste etage, dvs. din knold er på overarbejde og har været det længe – har været udsat for (for) meget støj gennem for lang tid og ses ofte hos mødre med mindre børn og tusind andre ting, der “fylder”, så de glemmer at lytte efter sig selv… Behandlingen kan være en kombination af KST, energiterapi og Pilates for at få kroppen i gang og flytte aktiviteten fra knold til krop – simpelt hen skabe bedre balance mellem venstre og højre hjernehalvdel.

Og sådan kan der være flere løsninger på samme udfordring eller én lignende løsning på flere forskellige udfordringer.

Mit fokus er i bund og grund at hjælpe kroppen med at genskabe sin naturlige balance, så den kan gøre dét, den er skabt til: At restituere sig selv løbende, som vi jo har brug for, fordi vi konstant udsætter vores krop for stresspåvirkninger af den ene eller anden slags.

Men du kan jo læse et uddrag af de aha-oplevelser, mine klienter har været så venlige at dele med mig og se, om det giver mening for dig

Skriv et svar