Kulhydratfattig kost for sundhed og vægtreduktion LCHF – Low Carb-High Fat.

Ca. en fjerdedel (23%) af den svenske befolkning søger at tilpasse deres kost til LCHF

Ca. en fjerdedel (23%) af den svenske befolkning søger at tilpasse deres kost til LCHF. 5% har lagt helt om til LCHF. Det viser en forbrugerundersøgelse udført af analysefirmaet Demoskop udfra en rundspørge til 1000 repræsentativt udvalgte personer.

Samtidig kan man i Sverige notere at antallet af nydiagnosticerede diabetikere falder – modsat f.eks. i Danmark.

Det svenske Livsmedelsverket og Folkhälsoinstituttet anbefaler fortsat letmælk, letmargarine og påstår at hvidt brød fortsat er bedre end inget brød, da brød giver mættende kulhydrater.

Sødt gør sur, urolig og tyk.

Fedt gør sød, fredelig og slank.

Dette kostprogram er taget fra den svenske læge Annika Dahlqvists blogg http://blogg.passagen.se/dahlqvistannika.

Læs også mere og følg med i udviklingen ved at abonnere på

LCHF-Magasinet –  www.lchfmagasinet.se

LCHF definitionen:

Strikt LCHF: Max 10 gram kulhydrat pr. dag (ca. 2 energi%).

Normal LCHF: Max 25 gram kulhydrat pr. dag (ca. 5 energi%).

Øvre grænse for LCHF: Max 50 gram kulhydrat pr. dag (ca. 10 energi%).

Kulhydratreduceret kost (”liberal LCHF”): Max 100 gram kulhydrat pr. dag (ca. 20 energi%).

I LCHF-kosten indgår kød, fugl og fisk, naturlige fedtstoffer, helst mættet fedt f.eks. smør, fløde, kokosfedt. Grøntsager der udvikler sig overjordniveau.

Dette udelader alle former for korn og deres produkter, (herunder majs), kartofler og rodgrøntsager.

Hvis man vil holde sig til LCHF-kosten

Hvis man vil holde sig til LCHF-kosten vil det være umuligt at komme op over kulhydratgrænserne ved blot at spise grøntsager, der har udviklet sig over jordoverfladen. Vil man f.eks. nå op på 20% kulhydrat i retten skal der tillægges omkring 3 kg grøntsager der udvikler sig over jordniveau. Af asparges, hvis det er din yndlingsspise, skal du indtage 60 portioner kogt asparges (500 portioner konserves asparges svarende til ca. 17,5 kg – til hvert måltid. Du kan også klare det med 55 kg kogt spinat – per måltid.

Hvor meget kulhydrat man vil spise er naturligvis den enkeltes valg

Hvor meget kulhydrat man vil spise er naturligvis den enkeltes valg. Har man metaboliske problemer (overvægt, nedsat insulinfølsom, diabetes, hjerte-kar sygdom, åreforkalkning) altså forstyrrelser i kulhydratomsætningen og insulinbalancen får man mest ud af at tilpasse sin kost til definitionen.

Og hvor meget spiser man? Man spiser når man er sulten og holder op med at spise når man ikke længere er sulten. For at mærke dette er det vigtigt at tage sig tid til at spise så maven kan nå at fortælle dig når den har fået nok.

Nogle fjollede pattedyr spiser som hobby, af sociale hensyn, for fælles hygge, fordi de ser TV – det svarer til at tanke bilen selvom tanken er fuld. Resultatet er synligt.

Low Carb High Fat kosten

Low Carb High Fat kosten vil skulle stå sin prøve i forskningsstudier. De vil ikke være lette at lave, da de fordrer at en gruppe personer skal holde sig til en bestemt kost over lang tid. Risikoen er at personer ikke bryder sig om kosten, eller måske finder ud af undervejs at en anden kost ser bedre/sundere ud og derfor vil skifte til den. Så derfor er fremadrettede koststudier meget vanskelige. Bagudrettede studier, hvor man spørger hvad folk har spist giver også usikre svar da man ofte ikke kan huske præcis hvad man spiste.

Men skal der laves studier på kost – LCHF, diabetskost = højkulhydratkost eller andre så er det nødvendigt at kunne definere hvad de står for. Ellers bliver resultaterne ligegyldige og forskningsverdenen vil anvende forkerte kostformer til at miskreditere den ægte LCHF-kost med.

LCHF

Kulhydrater er lig sukker og stivelse. Kulhydrater er blot sukkerkæder, hvilket gør det hele lettere at forstå.

Baggrund

Eftersom man ikke forhøjer blodsukkeret på en kulhydratfattig kost udebliver øgningen af insulin, der ellers ville følge af et højt blodsukker. Insulinet sænker nemlig blodsukkeret hurtigt, hvilket gør at man hurtigt føler sig sulten igen efter et måltid. Insulinet lagrer derudover fedt og blokerer fedtforbrændingen. Insulinet omdanner overskydende kulhydrater til fedt.

Kroppen fremstiller det blodsukker, den skal bruge, fra proteinet i føden. Man opnår derved et stabilt passende blodsukker i stedet for de blodsukkersvingninger som kulhydraterne forårsager.

Fedtforbrændingen giver energi til musklerne og selv hjernen kan bruge produkter fra fedtforbrændingen, ketoner, som energi.

Hvis man spiser en passende mængde fedt og protein sammen med mange grøntsager, er det få kalorier og man går ned i vægt uden at mærke nogen nagende sult. Forskningen viser at det ikke er farligt at øge andelen af fedt og protein i kosten.

Yngre blodkar med LCHF og Arginin

Ved hjælp af LCHF-kost og tilskud af Arginin, en aminosyre, er det vist at det er muligt at forbedre blodkars elasticitet. Dette afspejler en reduktion! I årefokalkningen. Arginin virker ved at øge mængden af NO – nitrogen oxid – der er vigtig for blodkarrenes spændstighed. LCHF-kosten nedsætter den generelle tilstand af inflammation, som ellers er den væsentlige faktor i dannelsen af åreforkalkning.

 Kokosfedt mod neurologiske sygdomme

Der er ved at danne sig information om at neurodegenerative sygdom såsom Parkinson, ALS, Dissemineret Sklerose, Alzheimers m.fl. kan skyldes insulinresistens i hjernen. Dette er før der kan ses noget tegn på insulinresistens i kroppen generelt.

Der findes også personer der oplever lavt blodsukker, hvor de bliver ukoncentrerede eller aggressive, får det ubehageligt og har brug for noget at spise. For en del af disse gælder at blodsukkeret på de tidspunkter er normalt. Det normale blodsukker kan skygge over, at hjernen mangler sukker, fordi den har insulinresistens. Det er imidlertid for tidligt at sige at denne tilstand af ”lavt blodsukker” er en risikomarkør for senere at kunne udvikle neurodegenerative sygdomme.

Lægen Mary Newport fra Florida (www.coconutketones.com) oplevede at hendes mand blev tiltagende dement, med tiltagende dårlig hukommelse, forvirring og depression. Gennem studier fandt hun frem til et alzheimermiddel, som viste sig at være afledt af kokosolie. Hun begyndte herefter at give sin mand 100% jomfru-kokosfedt, to spiseskefulde dagligt. Allerede samme dag viste han fremgang i en demenstest og to dage senere lettede tågen og han begyndte at mindes og samtale med sin kone, samt få bedre humør.

Kokosfedtet

Kokosfedtet omdannes i leveren hurtigt til ketonstoffer. Den insulinresistente hjerne kan da benytte ketonstofferne i stedet for sukker som brændsel i cellerne. Dette kendes fra LCHF kosten og det kendes fra ketogene diæter, diæter med en udpræget lav kulhydratmængde. Uden sukker begynder kroppen at nedbryde fedt. Derved skabes affaldsproduktet ketonstof, der bliver brugt som brændstof i cellerne. I overgangsperioden fra sukker til fedt-forbrænding kan ses ophobning af ketonstof indtil kroppen har vænnet sig til at brænde ketonstofferne af. Derfor kan der ved brat overgang til lavkulhydratkost forekomme ubehag de første dage i form af træthed og sult.

For personerne med ”lavt blodsukker” er det derfor også ofte sådan at noget sødt eller brød ikke er nok til at rette op på situationen. Der skal noget mere substantielt til som f.eks. kød – og dermed fedtstoffer.

Skriv et svar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.