Overlevelse på mælk

The survival advantage of milk and dairy consumption

Kommentar til The survival advantage of milk and dairy consumption: an overview of evidence from cohort studies of vascular diseases, diabetes and cancer. Elwood PC, Givens DI, Beswick AD, Fehily AM, Pickering JE, Gallacher J.  J Am Coll Nutr 2008 Dec;27(6):723S-34S.

Den glade nyhed, at nu er det sundere at drikke mælk end ikke at drikke mælk er overdrevet i forhold til det studiet bag kan bære.

Studiet beskæftiger sig kun med voksne

Studiet beskæftiger sig kun med voksne. Hele problematikken hvad mælk gør ved børnenes helbred er således forbigået. Vi står med voksne og betragter kun, hvad et fortsat forbrug af mælk – måske – gør ved dem. Hvor stort et ansvar har mælkedrikning i barndommen for, at den voksne har udviklet diabetes, åreforkalkning og siden får en eller anden cancerform. Det kan det ikke besvare. Det er heller ikke formålet.

Forfatterne angiver at nu kan det være nok med at fokusere på skadeeffekter af mælk og mælkeprodukter og i stedet se på, hvorfor mælk er gavnlig.

Forfatterne anfører at arkæologiske fund har vist

Forfatterne anfører at arkæologiske fund har vist, at det at mennesker i det nordlige Europa er blevet tolerante overfor laktose op i voksenalderen ikke er mere end en 7000 års nyhed. Ellers har det normale været, og er det fortsat, at mennesker i verden ophører med at producere laktase til at nedbryde mælkesukkeret, når amningstiden er overstået.

Af en eller anden grund har nordeuropæere udviklet et afvigende! gen, der gør dem i stand til at omsætte laktose op i voksenalderen. Det gav muligvis nogle overlevelsesmæssige fordele i et spirende agrarsamfund, hvor jagt bliver mindre dominerende og korn som føde mere dominerende. Mælk bliver en proteinkilde af værdi.

Et er at overleve. Noget andet er at bevare sundheden.

Der er forskel på dette tidlige mælkekonsumerende menneske og nutidens mennesker. Det øvrige kostindtag er anderledes, der er forskel i mængder af føde og der er forskel i aktivitetsniveau og formentlig familieforhold og stressniveau. Pasteuriseringens og homogeniseringens indflydelse berøres ikke.

Kommentarerne i pressen viser, at man bruger studiet til at feje betænkeligheder ved mælk af banen. Det gør det vanskeligt for de grupper, der vitterligt har problemer med mælk.  En voksende gruppe, der oplever at de fungerer bedre, når de udelader mælk.

I stedet for en overlevelses gevinst

I stedet for en overlevelses gevinst kunne man lige så vel konkludere, at mennesker, der er blevet voksne og har bevaret deres sundhed, er bedre rustede til at tåle mælken end de der allerede er blevet syge. Studierne ser jo på, hvem der bliver syge i observationstiden.

Vi står således med en selekteret overlevende population, hvis gener har kunnet modstå mælken. Nu skal vi så se, hvem af dem, der kan stå distancen fremefter. Vel at mærke i en nordeuropæisk befolkning – ikke en sydeuropæisk, afrikansk, asiatisk, mellemøstlig eller sydamerikansk befolkning. Indvandrere fra disse områder må vi huske ikke tåler mælk som nordboerne gør det.

Studiet beskæftiger sig med prospektive

Studiet beskæftiger sig med prospektive (fremadskuende)  kohorter (grupper) og case-control studier (man tager en syg og matcher med en rask), som der laves meta-analyse på. Randomiserede interventionsstudier på dette felt er fraværende. Imidlertid er der en del studier der alligevel ikke er prospektive.

De bygger på personernes hukommelse om hvor meget de normalt indtager. En del af studierne er oversigtsartikler, der selv bygger på et udvalg af artikler. I det hele taget skal man være opmærksom på hvad der medtages og hvad der udelades. Der eksisterer mange andre undersøgelser af lige så god værdi, men de indeholder bare ikke alle de data, denne gruppe forfattere har valgt at bruge som udgangspunkt. Hvad ville de gøre ved konklusionen?

Nu skulle man tro der var valgt mange studier

Nu skulle man tro der var valgt mange studier. Men nej: 15 studier beskæftiger sig med blodprop i hjernen (stroke) (7) og hjerte-karlidelser (11) (der er åbenbart overlap i diagnoserne) – ganske vist med en anselig mængde personer involveret. 4 studier beskæftiger sig med diabetes. Der var 4 case-control studier for blodprop i hjertet og 4 for det metaboliske syndrom. Hver sygdomsgruppe behandles for sig.

Personer der slet ikke indtager mælkeprodukter udelukkes, da de ikke anses for repræsentative – det er ikke meningsfyldt at medtage dem, siger forfatterne. Altså ikke veganere f.eks. Der findes en del studier med veganere, der viser en fordel ved ikke at drikke mælk.

Der nævnes nogle studier der går mod trenden i konklusionen

Der nævnes nogle studier der går mod trenden i konklusionen. Af forskellige grunde udelukkes de af beregningerne, så de ikke flytter resultatet i en anden retning. Det angives ved et studie, at resultatet forstyrrer forfatternes konklusion. Så det udelades. I Nurses Health Study viser der sig en høj risiko ved indtag af fedt fra drøvtyggere, hvilket forfatterne oversætter til mælkefedt (det kunne også komme fra oksekød). Det afvises med at andre studier har vist noget andet – og de udelades af beregningerne.

Der eksisterer ikke brugbare studier vedrørende cancer. Derfor har forfatterne taget en opgørelse fra World Cancer Research Fund. Den angiver nedsat risiko for coloncancer og måske, måske ikke for blære cancer, men risiko for prostatacancer. Til dette sidste indføjes der behændigt en reservation overfor om det nu kan være rigtigt. Øvrige cancerformer menes ikke at have vist bemærkelsesværdige sammenhænge med mælkeindtaget.

Man angiver at fokusere på studier med mager mælk

Man angiver at fokusere på studier med mager mælk og udelukker da også data for fed mælk, der vælter statistikken. Senere indrømmer man så, at en del af studierne alligevel bygger på fed mælk, idet mager mælk på de angivne studietidspunkter slet ikke var i handelen. Så konklusionerne for mager mælk holder ikke.  Man ved faktisk slet ikke hvordan mager mælk påvirker sundhedstilstanden. Og endelig er det muligt at forbrugere af mager mælk på anden vis er mere helsebevidste, så der er andre årsager til et gunstigt udfald.

Forfatterne medgiver at deres konklusioner er usikre, men fremholder alligevel, at det nu er endegyldigt vist at mælk er sundhedsfremmende. Nu skal vi studere de sunde egenskaber ved mælk!

Mælkeprotein kan bidrage til åreforkalkning

Det lader til at når det drejer sig om åreforkalkning er mælkefedtet af mindre betydning i forhold til mælkeproteinet. I et dyrestudie, hvor man gav sojaprotein, kødprotein eller mælkeprotein så man mindst årefokalkning hos de der spiste kødprotein, dernæst kom sojaprotein og værst stod mælkeproteinet.

Skriv et svar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.