Har du tjek på antistoffer og vaccinationer før du bliver gravid?

Når du skal til din helbredsundersøgelse – en før-graviditetstjek – hos lægen inden du tager den endelige beslutning og stopper med at bruge prævention, så vær opmærksom på følgende.

Har du tjek på dine vaccinationer og kan der evt. være andre blodprøver der kan kræve din eller lægens opmærksomhed inden du for alvor prøver at blive gravid?

Hvad er din blodprocent? – Risiko for blodmangel eller anæmi

Kvinder får oftere end mænd konstateret at de har for lav en blodprocent.

Det skyldes at kvinder har menstruation gennemsnitlig en gang hver måned og mister i de dage en vis mængde blod. Selv om det drejer sig om forholdsvis små mængder en kvinde bløder under en hel menstruation kan det være dråben der får bægeret til at flyde over.

Hvis kvinden ikke får blodprocenten op igen kan det medføre at hun på et senere tidspunkt får konstateret en blodmangel – også kaldet en anæmi.

Ved lægen kan man kvinden få foretaget en blodprøve der afslører hvor højt ens blodprocent er.

Hvis den viser sig at være for lav kan kvinden tage et ekstra jerntilskud for at undgå at hendes blodprocent kommer endnu længere ned og evt. symptomer bliver værre.

Røde hunde – børnesygdom og et muligt problem i en graviditet

Røde hunde er en børnesygdom som efterhånden er sjælden at blive smittet med i Danmark da vaccinen indgår i vaccinationsprogrammet for børn.

Hvis du hører til en generation som ikke har fået vaccinen (MFR-vaccinen) og du heller ikke har haft røde hunde som barn er der en risiko for dit foster hvis du er så uheldig at blive smittet mens du er gravid.

En læge kan ved hjælp af en blodprøve finde ud af om du har antistoffer mod røde hunde eller ej. Har du ikke antistofferne i blodet, betyder det at du ikke har haft røde hunde og lægen vil med stor sandsynlighed anbefale dig at blive vaccineret inden du bliver gravid.

Ulempen er at efter du har fået vaccinen er det vigtigt at du ikke bliver gravid før der er gået 3 måneder.

Rhesus positiv eller Rhesus negativ ?

85% af alle danske kvinder behøver ikke tænke mere over dette da deres blod vil vise at de hører til gruppen Rhesus positiv. Det er først når du tilhører de sidste 15% at din læge vil være ekstra opmærksom.

Igen kan resultatet – om du tilhører den ene eller den anden gruppe – nemt fås ved at foretage en almindelig blodprøve.

Viser det sig at du er Rhesus negativ kan der opstå problemer hvis du modtager blod fra en person der er Rhesus positiv.

Det kan f.eks. Blive aktuel hvis du bliver gravid med et barn der hører til størstedelen af befolkningen og hvor bare en anelse af barnets blod bliver blandet med moderens blod i forbindelse med fødslen.

Det er ikke denne graviditet der er et problem, og dette barn har ingen risiko. Men bliver du efterfølgende gravid igen og dette barn også er Rhesus positiv kan det barn have en stor risiko for at blive skadet fordi barnets røde blodceller bliver nedbrudt.

Man kan forebygge at dit næste barn kan blive alvorligt skadet, hvis man i forvejen kender hvilken Rhesus gruppe du tilhører. Måden man kan forhindre at en søster eller bror til det barn du bliver gravid med næste gang får skader er at lægerne vaccinerer kvinder der er Rhesus negative efter hver fødsel.

Hepatitis B – leverbetændelse – også hos nyfødte

Hepatitis B – leverbetændelse – er en sygdom som alle gravide får et tilbud om at blive undersøgt for så snart de møder op til 1. Graviditetsundersøgelse.

Det er vigtigt for at være klar til at behandle barnet lige efter fødslen for at undgå at det bliver smittet. Risikoen for at barnet smittes er høj – omkring 75% – uanset om barnet fødes vaginalt eller ved kejsersnit.

Så staten har besluttet sig for at tilbyde alle gravide at de kan blive tjekket da barnet kan gå hen og blive aktiv smittebærer og/eller udvikler en kronisk hepatitis infektion.

Snak med din læge om der er grundlag for at tage en blodprøve allerede inden du bliver gravid.

Det kan måske være en god ide hvis du befinder dig en høj risikogruppe, men vær opmærksom på at efter vaccinerne bliver givet skal der gå minimum 3 måneder før du må blive gravid.

Ved du hvordan dit stofskifte har det?

Udsving i stofskiftet kan påvirke en kvinde og hendes hverdag på mange måder, både før og under en graviditet.

Har du tidligere har haft problemer med dit stofskifte eller hvis nogle af dine nærmeste familiemedlemmer har haft stofskifte problemer tidligere, kan det være en god ide at du får undersøgt dit stofskifte når du alligevel skal have foretaget blodprøver hos lægen.

Hvornår fik du den sidste stivkrampevaccination?

En stivkrampevaccination holder i 10 år før den skal fornyes (medmindre det er første gang du bliver vaccineret), men årene kan hurtigt “flyve afsted” og inden man ser sig omkring kan perioden være gået.

Få undersøgt hvor lang tid der er tilbage før du skal have fornyet stivkrampevaccinationen.

Hvis der ikke er så mange måneder tilbage af periode din vaccination varer, er det en god ide at snakke med lægen om at få en gen-vaccination med det samme, eller så snart det er muligt.

Gravide bliver som udgangspunkt ikke vaccineret medmindre der er en strengt nødvendigt og kun hvis fordelene for den gravide opvejer de ulemper der evt. Måtte være for fosteret der ligger inde i den gravides mave.

Da man aldrig ved hvad livet byder os kan en stivkrampevaccination pludselig blive nødvendigt, og så er det træls hvis det så viser sig at det er ved at være tid til en ny vaccination.

En ting er at man skal træffe beslutningen for en selv, en anden ting er hvis der pludselig er et andet lille menneske som man har ansvar for, der skal med i alle beregninger der foretages.

Afsluttende bemærkning om antistoffer og vaccinationer før du bliver gravid

Det er kun dig sammen med lægen der kan afgøre hvilke blodprøver du bør få foretaget samt evt. hvilke former for vacciner du bør overveje inden du bliver gravid. Det er jo kun hvis resultatet af blodprøverne ikke falder ud til din fordel at det blvier aktuel, ellers slipper du helt for at tage de her beslutninger.

Der er mange grunde til at jeg vil anbefale at du planlægger din graviditet så meget som du kan i stedet for at kaste sig hovedkulds ud i den.

Der er en hel del faktorer som kan påvirke en kommende graviditet – faktorer som er svære at forudse eller overhovedet tænke på, især når man allerede nu i smug går og kikker på barnevogne og overvejer hvordan maven mon vil se ud når den vokser.

Det er nok sjældent at det er antistoffer og vacciner som står på ønskelisten over forberedelser inden præventionen bliver lagt fuldstændig på hyldet og “projekt baby” går i gang.

Din menstruation – vigtig dato ift. ægløsning og termin

Ny cyklus

Jeg kan ikke opfordre kraftigt nok til at du, hvis du ikke allerede gør det, vænner dig til at sætte et kryds i kalenderen hver gang din menstruation kommer og en ny cyklus starter.

Dagen du skal skrive ind er den allerførste dag hvor du begynder at bløde frisk rødt blod, har du dage med brunligt udflåd op til menstruationen, er det altså ikke de dage du skal skrive ind i kalenderen gældende som 1. Menstruationsdag.

Læs mere om Sundhed og Træning her.

Har du dage med brunligt udflåd kan du overveje at markere dem også i kalenderen, de kan – alt efter din situation og problematik også vise vigtige informationer for lægen.

Disse datoer kan gå hen og blive nogle af de vigtigste datoer i en periode af dit liv, da de giver dig en masse værdifuld information som bl.a. kan bruges til at:

Beregne længden på din cyklus

Beregne de dage i din cyklus hvor du har størst mulighed for at blive gravid
Give lægerne et generelt billede af din fertilitet og menstruationscyklus
Beregne termin når du bliver gravid
Finde ud af hvornår du kan tage en graviditetstest
Finde ud af tidspunktet hvor man skal starte med ægløsningstest
Finde ud af hvornår man skal bruge en fertilitetsmonitor

Hvis du går til lægen eller bliver henvist til en gynækolog vil disse datoer være nogle af de første du bliver spurgt om.

Hvis du nemt kan finde dem i kalenderen sparer du dig selv for en del frustrationer og lægen kan bedre hjælpe dig når han får et helhedsbillede af hvordan dine menstruationer kommer.

Når man sidder overfor en læge kan det være svært at holde styr på de forskellige datoer, og spørgsmål som hvor lang din cyklus er, hvor meget du bløder og hvor længe du har menstruation kan bare være nogle af de mange spørgsmål en læge vil stille ved en samtale.

Jeg skriver selv datoen for min menstruationsdag ind i min online kalender, jeg synes det er dejligt at jeg blot kan finde telefonen frem når jeg har brug for den.

Du skal også bruge de datoer i mange af vores andre artikler hvor vi hjælper dig med at beregn termin eller at finde ægløsning.

Få en helbredsundersøgelse FØR du bliver gravid

En graviditet kræver meget af kvindens krop

En graviditet kræver meget af kvindens krop og derfor er det en god ide at være klar til at blive gravid.

Tænk på det som som om du skulle deltage i en triatlon hvor du skulle svømme 1500 meter, cykle 40 km. og løbe 10 km. – vel at mærke uden nogen pause undervejs.

Det ville du vel heller ikke gøre uden at være ordentlig forberedt?

En graviditet varer 38 uger fra befrugtningen sker til du forventes at skulle føde dit barn, din krop bliver udsat for en enorm belastning på mange områder og der er heller ingen pause undervejs.

Gør dig selv en tjeneste og forbered dig så godt du kan inden du bliver gravid.

Det vil kunne spare dig for mange bekymringer og hjælpe dig både under og efter graviditeten når du har født og sidder med en nyfødt baby i armene.

Hvornår fik du sidst foretaget en grundig helbredsundersøgelse?

En helbredsundersøgelse vil ofte afsløre om der er nogle faktorer du skal være ekstra opmærksom på inden du forsøger at blive gravid, og om det er nogle symptomer eller problemer der evt. Skal kikkes på inden du smider præventionen.

Det er ikke rart at der opstår komplikationer i en graviditet, og mange gange kan man selv gøre noget for at forebygge at uventede problemer opstår senere når man først er blevet gravid.

Men det kræver lidt planlægning fra din side af.

Lægen vil kunne undersøge om der er noget medicin du tager som evt. Skal byttes ud inden du bliver gravid og tjekke at du er immun overfor børnesygdommen røde hunde – og hvis du ikke er det, sørge for at du bliver vaccineret.

En del gravide tror de har haft røde hunde, men hukommelsen er ikke altid pålidelig, ens forældre kan have forvekslet den ene børnesygdom med en anden eller hvem ved måske var det din bror og slet ikke dig der blev smittet og lå syg.

En simpel blodprøve vil nemt kunne vise om du er immun over røde hunde eller ej, og dermed om det er noget du skal tænke på i forbindelse med det at blive gravid.

Og når du nu er hos lægen, så tænk over hvilke andre faktorer i din hverdag og livsstil som kan have betydning for en evt. Kommende graviditet.

Snak med lægen om emner som er vigtige for dig, din situation og din hverdag.

Forslag til emner du kan overveje at snakke med lægen om kan være kosttilskud du tager dagligt, naturmedicin du overvejer at begynde at tage, din vægt (hvis du er enten undervægtig eller overvægtig), rygning, alkohol, den prævention du bruger lige nu eller arvelige sygdomme i familien.

Tænk over de emner som er relevante for dig og som kan være vigtige for dig og din partner at få vendt med en læge,  inden du tager det sidste skridt og aktiv forsøger at blive gravid.

Tiden du bruger nu er givet godt ud i forhold til at gennemføre graviditeten og få en sund og rask baby i armene efter en veloverstået fødsel.