3 faresignaler du skal tage seriøst i starten af din træning

3 faresignaler du skal tage seriøst i starten af din træning

Det er fedt at komme i gang med at træne

Det er fedt at komme i gang med at træne. Men for mange er det ofte så fedt, at man slet ikke kan holde op igen. Og derfor ender mange med at skade sig selv på den ene eller på den anden måde, og det er en af de helt store motivationsdræbere, når vi snakker træning og vægttab. Derfor er det blandt andet en god ide at tage faresignaler som de følgende tre alvorligt, når du skal i gang med at træne.

Stop når det gør ondt

Mange har en tendens til at presse sig selv for hårdt i starten, og det kan let give skader. Derfor er det en rigtig god ide at stoppe, mens legen er god. Lige så snart det begynder at gøre ondt, er det bedre at stoppe, inden en alvorlig skade eventuelt finder sted og sætter en stopper for de næste mange ugers træning. Så hellere stoppe end at spille sej.

Løber du tør for energi?

Føler du, at du hurtigt løber tør for energi, mens du træner, så kan det være, du ikke spiser nok af det rigtige. Det er en rigtig god ide at spise noget mad inden din træning, hvor der er en masse god energi i. På den måde har din krop noget brændstof på tanken, og så kan du opnå en langt bedre træning.

Svimmel og utilpashed

Det kan også være, at du i starten føler dig svimmel og utilpas indimellem. Det skyldes ofte, at man ikke indtager nok væske. Så sørg for at få drukket nok og samtidig spist store, og samtidig sunde mængder mad. Din krop kan ikke arbejde under det pres, hvis der ikke er noget at tage af. Så sørg for at have kosten på plads. Får du ikke de rette mængder mad og drikke, kan træningen nemt blive ubehagelig at komme igennem, og det kan for mange være en show-stopper.

Næseoperationer er ikke for alle

Næseoperationer er ikke for alle

Formålet med en kosmetisk operation af næsen

I mit virke som plastikkirurg, kommer jeg ind imellem ud for, at få patienter til konsultation, der forestiller sig, at vi kan forskønne deres udseende til lige præcis det, de ønsker sig. Det gælder blandt andet for personer, der ønsker en anden næse. Enten fordi den er for markant i profil, har en stor næseryg og/eller næsetip, er for lille eller noget helt andet. Formålet med en kosmetisk operation af næsen er at skabe en næse, som ser naturlig ud og er i harmoni med resten af ansigtet.

Når det handler om næsekorrektioner

Når det handler om næsekorrektioner, er der en del faktorer, der påvirker, om resultatet kan blive tilfredsstillende, og det er således ikke alle næser, der er egnede til en kosmetisk operation. Det kan der være flere grunde til. Hvis man f.eks. har nedsat luftpassage i næsen, kan den tilstand efter en operation blive forværret. Tyk hud på næsen har desuden svært ved at trække sig sammen efter en operation, og derved kan resultat blive ringere, end hvad man havde forventet. Har man derimod har meget tynd hud på næsen, vil en operation bevirke, at alle underliggende ujævnheder på næsen vil blive afsløret. Har man i forvejen synlige næsebor kan disse blive endnu mere synlige, da en operation vil trække lidt op i næsen og gøre vinklen mellem overlæbe og næse større.

Dette betyder alt sammen, at det er meget individuelt fra patient til patient

Dette betyder alt sammen, at det er meget individuelt fra patient til patient, om jeg anbefaler dem at få foretaget næsekorrektionen, da nogle næser er mere velegnede end andre. Uanset hvad, skal man efter en næsekorrektion forvente, at næsen kan være hævet i ca. en måned. Selve hævelsen på næsetippen kan være op til et halvt år om at fortage sig helt. Har man desuden fået næseryggen rettet, vil man være hævet of misfarvet under øjnene i ca. to uger efter operationen. At få foretaget en næsekorrektion kræver derfor flere overvejelser. Det ændrer ikke på, at det at få rettet på næsen, kan gøre en stor forskel på ansigtets profil.

Sol og hud

Sol og hud

Både pigmentforandringer og rynker er konsekvenser af solens stråler. De fleste af os, vil gerne være foruden, og hvis det skal lade sig gøre, er der nogle forholdsregler, vi må tage os.

Pigmentforandringer

Pigmentforandringer opstår i sin fredelige form, når vi bliver solbrændte og er forskelligt i forhold til hudtypen: det genetiske præg vi har med os. Det er her vi skelner mellem hudtype 1-4 , hvor 4 er den mørke hudtype, der tåler mest sol! Vi kan også få generende pigmentforandringer, som kommer uregelmæssigt i huden enten som fregner, leverpletter eller skønhedspletter. De kommer som et resultat af, at vi har fået rigeligt sol, og oftest med alderen. Hos unge ser man typisk de såkaldte forbrændingsfregner på skuldre, efter de har fået forbrændt huden alvorlig i syden. Fregnerne bliver der resten af livet og tyder på ret voldsom solskoldning og pigmentaktivering. Hos de ældre med leverpletter og fregner, ses disse som et resultat af gentagen årelang solpåvirkning, hvor huden efterhånden skades af den megen sol. Man kan populært sige, at man opsparer sol og trækker renterne.

Hos gravide optræder der hyppigt pigmentering i ansigtet med pletter på eksempelvis kinder og i pande. Det er hormoner, der spiller ind og kan variere fra graviditet til graviditet. Man skal dog passe meget på sin hud ved at beskytte med høj solfaktor, hvis man har fået dem, for ellers går de ikke væk igen. Daglig anvendelse af solfaktor er specielt her vigtig ud fra et kosmetisk synspunkt. For generelt at forhindre pigmenteringer er det eneste, man kan gøre at bruge solfaktor – eller påklædning og undgå for rigelig sol samt solen mellem kl. 12 og 15.

Behandling af pigmentforandringer

Har man fået en enkelt pigmentplet i ansigtet, som en stor fregne, er det vigtigt at komme faktor 50 på pletten hver eneste dag. Man kan på den måde lysne den, da den ikke får sol tilført. Andre metoder kan være behandling med laser eller frysning, der fjerner pletten. Der reklameres meget for brug af blegecremer på pigmentforandringer, men cremerne har ingen effekt, hvis ikke man samtidig blokerer for solen. Ofte bleger forandringerne over vinteren af sig selv, og det tolker man som god effekt af blegecremen, men pigmentet kommer hurtigt igen, når man igen får sol på huden i foråret. Derfor – husk hvor pigmentforandringen var – også når det gælder graviditetspigmenteringen, og allerede inden solen får kraft igen, skal du starte med solcreme.

Sol og rynker

90 % af det, vi opfatter som rynker, skyldes sol og hudtype. Rygning forværrer også tendensen til dårlig hud. Begynder vi tidligt med at beskytte vores hud mod sol, får vi langt færre rynker og dermed en langt flottere hud. Det er også vigtigt, at man ikke ved gentagne rejser får solpåvirkning, for huden når så ikke at regenerere imellem påvirkningerne, som den ellers typisk kan om vinteren. Når det er sagt, spiller det genetiske anlæg for hudtype også meget ind. De sarte skal passe meget mere på, men rynker rammer alle, der soler sig.

D-vitamin

Der er stort fokus på D-vitamin for tiden. D-vitamin har mange gode egenskaber. Man kan få rigeligt af D-vitamin, såfremt man opholder sig kort tid dagligt i solen. Er man meget pigmenteret nedsætter det dannelsen af D- vitamin i huden, så der er ikke grundlag for at lade sig branke. Man kan med fordel spise D-vitamin som tabletter. På den måde sikrer man sig at få D-vitamin – også om vinteren. Samtidig er tabletform en langt bedre måde at få D-vitamin på, i stedet for at udsætte sig for solens stråler og derigennem anskaffe sig en ødelagt og rynket hud.

Botox og dets virkning

botox

Hvad er Botox?

Botox (Botulinum toxin A) er et protein, der findes i jordbakterier. Stoffet er kendt for i gamle dage at give pølseforgiftning. Giften opstår, når bestemte bakterier får lov at leve lidt for længe i dårligt opbevaret eller dårligt tilberedt kød. Botox blokerer nerveenderne i en muskel, så den ikke kan trække sig sammen i 3-6 måneder. Det betyder, at musklen slapper af, den overliggende hud glattes ud, og eventuelle rynker forsvinder. I 1970’erne fandt man ud af, at giften kunne bruges medicinsk. Det viste sig, at stoffet havde en gunstig virkning på visse muskelspasmer, der faldt til ro, når stoffet blev tilført. Stoffet anvendes til behandling af bl.a. muskelspasmer i øjenomgivelserne, blærespasmer, muskelspasmer i halsmuskulaturen og muskelspasmer i benene. I år 2000 blev Botox anerkendt til kosmetisk behandling af rynker i Danmark.

Hvordan virker Botox?

Botox forhindrer frigivelsen af signalstoffer mellem nerve og muskel, hvorved nerveimpulser til musklerne blokeres. Musklerne hindres dermed i at trække sig sammen, hvilket medfører, at den overliggende hud bliver glat og uden rynker. Botox er særlig velegnet til behandling af rynker i den øvre del af ansigtet: rynker mellem brynene, panderynker og smilerynker omkring øjnene. Men kan også udglatte rynker i den nedre del af ansigtet: rynker omkring munden og rynker på halsen. Præparatet kan endvidere anvendes til at nedsætte svedproduktionen i hænder og armhuler.

Forholdsregler inden behandling

En uge før planlagt behandling skal man undgå at indtage Magnyl, Treo, Brufen, Ibuprofen samt fiskeolie eller andre stoffer, der kan nedsætte blodets størkningsevne. Denne forholdsregel er blot for at hindre blålig misfarvning omkring indstiksstedet.

Behandling og resultat

Små mængder Botox eller Dysport sprøjtes ind under huden i musklen på udvalgte steder med en tynd kanyle. Virkningen på de behandlede muskler indtræder efter nogle døgn. Den største effekt ses efter et par uger. Virkningen forsvinder efter 3-6 måneder. Behandlingen kan gentages med måneders mellemrum, når de uønskede rynker dukker frem igen. Virkningen på svedproduktion i armhuler og hænder er ofte af længere varighed – helt op til et år.

Forholdsregler efter behandling

Efter behandlingen skal man i timerne efter undgå at berøre det behandlede område. Endvidere skal man ikke lægge sig ned de første par timer efter behandling i ansigtet. Derved undgås displacering af præparatet og dermed risiko for uønskede virkninger.

Eventuelle bivirkninger

Man kan selvfølgelig mærke, når stoffet bliver sprøjtet ind. Det føles som en kortvarig smerte og svien. De hyppigste bivirkninger er rødmen og hævelse i det behandlede område. Enkelte kan ved behandling af den øvre del af ansigtet udvikle hovedpine 1-2 dage efter behandlingen. Der er kun registreret få og midlertidige bivirkninger ved anvendelse af Botox til kosmetisk behandling, når det bliver anvendt af læger med passende kvalifikationer. I sjældne tilfælde kan der efter behandlingen optræde sænkning af enten det øvre eller nedre øjenlåg eller lammelser i den nedre del af ansigtet i form af hængende mundvig. Disse gener svinder af sig selv inden for 2-4 uger. Enkelte kan blive immune over for stoffet, hvilket medfører, at det ikke virker. Se yderligere information på: www.laegemiddelstyrelsen.dk under bivirkninger ved botulinumtoksin.

Er Botox farligt?

Botulinumtoksin er det mest potente toksin, der findes. Giften er så kraftig, at der kun skal 450 gram til at slå hvert eneste menneske på Jorden ihjel. Siden markedsføringen begyndte, er der registreret 600 alvorlige bivirkninger, hvilket svarer til mindre end 10 ud af 10.000 behandlede patienter. Dette tal skal ses i forhold til, hvor mange brugere der er, og at den dosis, man bruger i medicinsk behandling til patienter med f.eks. muskelspasmer, er omkring 10-20 gange højere end den dosis, man bruger i kosmetisk behandling. På den baggrund er det en forsvindende lille del, der får problemer med Botox efter kosmetisk behandling. Hvis injektionsteknikken, doser og behandlingsområde overholdes, er det ekstremt sjældent, man ser alvorlige bivirkninger.

Præparatet er relativt nemt at anvende, når det sprøjtes ind i den øvre del af ansigtet. Anvendelse i den nedre del af ansigtet kræver betydelig større erfaring og bør kun foretages af speciallæger med stor erfaring inden for området. Såfremt toksinet ved et uheld rammer halsmuskulaturen, kan der opstå synke- og talebesvær.

Er der nogen hindringer for behandling?

Såfremt man er gravid, ammer eller lider af særlige muskelsygdomme, må man ikke få behandling med Botox. Behandling af ældre patienter skal foretages med forsigtighed. Se www.laegemiddelstyrelsen.dk under bivirkninger ved botulinumtoksin.

Mobil Og Mikroovn

En tikkende bombe af mobiltelefoner, trådløse telefoner og trådløse netværk

En tikkende bombe af mobiltelefoner, trådløse telefoner og trådløse netværk og deres master og ikke mindst mikrobølgeovnen, underminerer vores sundhed og infektionsforsvar og forskere i flere lande advarer om forøgede mængder af forskellige cancerformer, ikke mindst hjernesvulster.

Mikrobølgeovnen

Mikrobølgeovnen udsender de samme bølger som de trådløse telefoner eller Blue-Tooth headsets. Altså vælg at tale i en mikrobølgeovn. Der varmer man maden op. Den bevarer sin substans såsom proteiner, sukker, fedt og vitaminer. Men giver du det til dyr og de ikke får andet – eller til spædbørn – så dør de til sidst, da de ikke får noget liv fra næringen. Spædbørn i USA må højst få 10 % af sin kost behandlet i mikrobølgeovnen.

Ingeniører har målt at en mikrobølgeovn stråler 6 meter ud i rummet i 6 timer efter brug og under brug.

I Frankrig

I Frankrig er der afsagt en række kendelser, hvor man ud fra forsigtighedsprincippet har tvunget mobil-selskaber at nedmontere deres sendemaster fra tæt bebyggede områder, skoler, børnehaver, da der er for stor sandsynlighed for at masterne giver sundhedsmæssige problemer for nærmiljøet.

Læger fra Østrig, Israel, Tyskland, Australien

Læger fra Østrig, Israel, Tyskland, Australien anbefaler at børn ikke bør bruge mobiltelefon. At man i det hele taget skal begrænse brugen af mobiltelefon af sundhedsmæssige hensyn. Børn er særligt påvirkelige af strålingens skadevirkninger.

Vidste du at strålingen fra mobilmaster overskrider grænseværdier indenfor 500 m i radius – at en mast helst skal 2 km væk for ikke at skade levende væv?

Mange mennesker bliver svimle, mister koncentration og hukommelse, bliver trætte, forkvalmede og får sygdomsfølelse i områder med trådløse netværk.

Der er flere veje til en god kost

Der er flere veje til en god kost. Vi er ikke ens og derfor er det godt. Se “Tre hovedtendenser” i menuen til venstre.

Emner herunder:

  • Fuldkorn og diabetes
  • Børn der ofte drikker fed mælk vejer mindre end de der drikker mager mælk

Kornprodukter mod Insulin

Der lader til ifølge studier, at findes stoffer i korn, der binder sig til leptin. Leptin er et mæthedshormon, der frigøres fra fedtvæv, vandrer til hjernen hvor det binder sig til en receptor, der meddeler at nu har jeg fået nok, nu er jeg mæt. Det ser ud til at Leptinet blokeres når vi spiser kornprodukter og dermed får vi ikke besked om at vi er mætte og spiser mere end nødvendigt.

Børn der ofte drikker fed mælk vejer mindre end de der drikker mager mælk

Susanne Eriksson, diætist ved Sahlgrenska sygehus i Sverige, har lavet en undersøgelse af 120 otte-årige børn. Hun har set på deres kostvaner i forhold til kropsvægten.

Resultatet var at jo højere fedtmængde, herunder mættet fedt, børnene indtog, (også udover hvad der anbefales),  desto lavere var deres BMI (Body-Mass-Index – mål for vægt i forhold til kropshøjden, altså for graden af fedme).

Deres chance for at undgå overvægt eller svær overvægt forbedredes jo højere deres procentuelle fedtindtag var.

De der fik sødmælk i stedet for letmælk eller skummetmælk (mellanmjölk eller lättmjölk) vejede i gennemsnit 4 kg mindre end dem der fik de fedtlette mejeriprodukter. Dette gjorde sig også gældende blandt gruppen af overvægtige børn.

Denne undersøgelse støtter at børn ikke skal spise margarine, Kærgården eller drikke magre mælkeprodukter, hvis man vil holde dem slanke. Man er ikke sikker på årsagen. En årsag kan være at de børn der får færre kalorier gennem fedt, indtager flere kulhydrater i form af f.eks. læskedrikke.

Fuldkorn og diabetes

To Cochrane-rapporter har set på studier hvor man vurderede fuldkorns kosts betydning for helbredet: Wholegrain cereals for coronary heart disease (fuldkornshavre ved hjertesygdom) og Whole grain foods for prevention of type 2 diabetes mellitus (fuldkornsprodukter):

Begge rapporter konkluderer at evidensen er meget svag eller manglende for en gavnlig effekt; det drejer sig om korte studier 4-8 uger – kohortestudier – altså ikke interventionsstudier; de er ofte små og af dårlig kvalitet og er hyppigt finansieret af virksomheder med kommerciel interesse i salg af kornprodukter.

Overlevelse på mælk

The survival advantage of milk and dairy consumption

Kommentar til The survival advantage of milk and dairy consumption: an overview of evidence from cohort studies of vascular diseases, diabetes and cancer. Elwood PC, Givens DI, Beswick AD, Fehily AM, Pickering JE, Gallacher J.  J Am Coll Nutr 2008 Dec;27(6):723S-34S.

Den glade nyhed, at nu er det sundere at drikke mælk end ikke at drikke mælk er overdrevet i forhold til det studiet bag kan bære.

Studiet beskæftiger sig kun med voksne

Studiet beskæftiger sig kun med voksne. Hele problematikken hvad mælk gør ved børnenes helbred er således forbigået. Vi står med voksne og betragter kun, hvad et fortsat forbrug af mælk – måske – gør ved dem. Hvor stort et ansvar har mælkedrikning i barndommen for, at den voksne har udviklet diabetes, åreforkalkning og siden får en eller anden cancerform. Det kan det ikke besvare. Det er heller ikke formålet.

Forfatterne angiver at nu kan det være nok med at fokusere på skadeeffekter af mælk og mælkeprodukter og i stedet se på, hvorfor mælk er gavnlig.

Forfatterne anfører at arkæologiske fund har vist

Forfatterne anfører at arkæologiske fund har vist, at det at mennesker i det nordlige Europa er blevet tolerante overfor laktose op i voksenalderen ikke er mere end en 7000 års nyhed. Ellers har det normale været, og er det fortsat, at mennesker i verden ophører med at producere laktase til at nedbryde mælkesukkeret, når amningstiden er overstået.

Af en eller anden grund har nordeuropæere udviklet et afvigende! gen, der gør dem i stand til at omsætte laktose op i voksenalderen. Det gav muligvis nogle overlevelsesmæssige fordele i et spirende agrarsamfund, hvor jagt bliver mindre dominerende og korn som føde mere dominerende. Mælk bliver en proteinkilde af værdi.

Et er at overleve. Noget andet er at bevare sundheden.

Der er forskel på dette tidlige mælkekonsumerende menneske og nutidens mennesker. Det øvrige kostindtag er anderledes, der er forskel i mængder af føde og der er forskel i aktivitetsniveau og formentlig familieforhold og stressniveau. Pasteuriseringens og homogeniseringens indflydelse berøres ikke.

Kommentarerne i pressen viser, at man bruger studiet til at feje betænkeligheder ved mælk af banen. Det gør det vanskeligt for de grupper, der vitterligt har problemer med mælk.  En voksende gruppe, der oplever at de fungerer bedre, når de udelader mælk.

I stedet for en overlevelses gevinst

I stedet for en overlevelses gevinst kunne man lige så vel konkludere, at mennesker, der er blevet voksne og har bevaret deres sundhed, er bedre rustede til at tåle mælken end de der allerede er blevet syge. Studierne ser jo på, hvem der bliver syge i observationstiden.

Vi står således med en selekteret overlevende population, hvis gener har kunnet modstå mælken. Nu skal vi så se, hvem af dem, der kan stå distancen fremefter. Vel at mærke i en nordeuropæisk befolkning – ikke en sydeuropæisk, afrikansk, asiatisk, mellemøstlig eller sydamerikansk befolkning. Indvandrere fra disse områder må vi huske ikke tåler mælk som nordboerne gør det.

Studiet beskæftiger sig med prospektive

Studiet beskæftiger sig med prospektive (fremadskuende)  kohorter (grupper) og case-control studier (man tager en syg og matcher med en rask), som der laves meta-analyse på. Randomiserede interventionsstudier på dette felt er fraværende. Imidlertid er der en del studier der alligevel ikke er prospektive.

De bygger på personernes hukommelse om hvor meget de normalt indtager. En del af studierne er oversigtsartikler, der selv bygger på et udvalg af artikler. I det hele taget skal man være opmærksom på hvad der medtages og hvad der udelades. Der eksisterer mange andre undersøgelser af lige så god værdi, men de indeholder bare ikke alle de data, denne gruppe forfattere har valgt at bruge som udgangspunkt. Hvad ville de gøre ved konklusionen?

Nu skulle man tro der var valgt mange studier

Nu skulle man tro der var valgt mange studier. Men nej: 15 studier beskæftiger sig med blodprop i hjernen (stroke) (7) og hjerte-karlidelser (11) (der er åbenbart overlap i diagnoserne) – ganske vist med en anselig mængde personer involveret. 4 studier beskæftiger sig med diabetes. Der var 4 case-control studier for blodprop i hjertet og 4 for det metaboliske syndrom. Hver sygdomsgruppe behandles for sig.

Personer der slet ikke indtager mælkeprodukter udelukkes, da de ikke anses for repræsentative – det er ikke meningsfyldt at medtage dem, siger forfatterne. Altså ikke veganere f.eks. Der findes en del studier med veganere, der viser en fordel ved ikke at drikke mælk.

Der nævnes nogle studier der går mod trenden i konklusionen

Der nævnes nogle studier der går mod trenden i konklusionen. Af forskellige grunde udelukkes de af beregningerne, så de ikke flytter resultatet i en anden retning. Det angives ved et studie, at resultatet forstyrrer forfatternes konklusion. Så det udelades. I Nurses Health Study viser der sig en høj risiko ved indtag af fedt fra drøvtyggere, hvilket forfatterne oversætter til mælkefedt (det kunne også komme fra oksekød). Det afvises med at andre studier har vist noget andet – og de udelades af beregningerne.

Der eksisterer ikke brugbare studier vedrørende cancer. Derfor har forfatterne taget en opgørelse fra World Cancer Research Fund. Den angiver nedsat risiko for coloncancer og måske, måske ikke for blære cancer, men risiko for prostatacancer. Til dette sidste indføjes der behændigt en reservation overfor om det nu kan være rigtigt. Øvrige cancerformer menes ikke at have vist bemærkelsesværdige sammenhænge med mælkeindtaget.

Man angiver at fokusere på studier med mager mælk

Man angiver at fokusere på studier med mager mælk og udelukker da også data for fed mælk, der vælter statistikken. Senere indrømmer man så, at en del af studierne alligevel bygger på fed mælk, idet mager mælk på de angivne studietidspunkter slet ikke var i handelen. Så konklusionerne for mager mælk holder ikke.  Man ved faktisk slet ikke hvordan mager mælk påvirker sundhedstilstanden. Og endelig er det muligt at forbrugere af mager mælk på anden vis er mere helsebevidste, så der er andre årsager til et gunstigt udfald.

Forfatterne medgiver at deres konklusioner er usikre, men fremholder alligevel, at det nu er endegyldigt vist at mælk er sundhedsfremmende. Nu skal vi studere de sunde egenskaber ved mælk!

Mælkeprotein kan bidrage til åreforkalkning

Det lader til at når det drejer sig om åreforkalkning er mælkefedtet af mindre betydning i forhold til mælkeproteinet. I et dyrestudie, hvor man gav sojaprotein, kødprotein eller mælkeprotein så man mindst årefokalkning hos de der spiste kødprotein, dernæst kom sojaprotein og værst stod mælkeproteinet.

Kulhydratfattig kost for sundhed og vægtreduktion LCHF – Low Carb-High Fat.

Ca. en fjerdedel (23%) af den svenske befolkning søger at tilpasse deres kost til LCHF

Ca. en fjerdedel (23%) af den svenske befolkning søger at tilpasse deres kost til LCHF. 5% har lagt helt om til LCHF. Det viser en forbrugerundersøgelse udført af analysefirmaet Demoskop udfra en rundspørge til 1000 repræsentativt udvalgte personer.

Samtidig kan man i Sverige notere at antallet af nydiagnosticerede diabetikere falder – modsat f.eks. i Danmark.

Det svenske Livsmedelsverket og Folkhälsoinstituttet anbefaler fortsat letmælk, letmargarine og påstår at hvidt brød fortsat er bedre end inget brød, da brød giver mættende kulhydrater.

Sødt gør sur, urolig og tyk.

Fedt gør sød, fredelig og slank.

Dette kostprogram er taget fra den svenske læge Annika Dahlqvists blogg http://blogg.passagen.se/dahlqvistannika.

Læs også mere og følg med i udviklingen ved at abonnere på

LCHF-Magasinet –  www.lchfmagasinet.se

LCHF definitionen:

Strikt LCHF: Max 10 gram kulhydrat pr. dag (ca. 2 energi%).

Normal LCHF: Max 25 gram kulhydrat pr. dag (ca. 5 energi%).

Øvre grænse for LCHF: Max 50 gram kulhydrat pr. dag (ca. 10 energi%).

Kulhydratreduceret kost (”liberal LCHF”): Max 100 gram kulhydrat pr. dag (ca. 20 energi%).

I LCHF-kosten indgår kød, fugl og fisk, naturlige fedtstoffer, helst mættet fedt f.eks. smør, fløde, kokosfedt. Grøntsager der udvikler sig overjordniveau.

Dette udelader alle former for korn og deres produkter, (herunder majs), kartofler og rodgrøntsager.

Hvis man vil holde sig til LCHF-kosten

Hvis man vil holde sig til LCHF-kosten vil det være umuligt at komme op over kulhydratgrænserne ved blot at spise grøntsager, der har udviklet sig over jordoverfladen. Vil man f.eks. nå op på 20% kulhydrat i retten skal der tillægges omkring 3 kg grøntsager der udvikler sig over jordniveau. Af asparges, hvis det er din yndlingsspise, skal du indtage 60 portioner kogt asparges (500 portioner konserves asparges svarende til ca. 17,5 kg – til hvert måltid. Du kan også klare det med 55 kg kogt spinat – per måltid.

Hvor meget kulhydrat man vil spise er naturligvis den enkeltes valg

Hvor meget kulhydrat man vil spise er naturligvis den enkeltes valg. Har man metaboliske problemer (overvægt, nedsat insulinfølsom, diabetes, hjerte-kar sygdom, åreforkalkning) altså forstyrrelser i kulhydratomsætningen og insulinbalancen får man mest ud af at tilpasse sin kost til definitionen.

Og hvor meget spiser man? Man spiser når man er sulten og holder op med at spise når man ikke længere er sulten. For at mærke dette er det vigtigt at tage sig tid til at spise så maven kan nå at fortælle dig når den har fået nok.

Nogle fjollede pattedyr spiser som hobby, af sociale hensyn, for fælles hygge, fordi de ser TV – det svarer til at tanke bilen selvom tanken er fuld. Resultatet er synligt.

Low Carb High Fat kosten

Low Carb High Fat kosten vil skulle stå sin prøve i forskningsstudier. De vil ikke være lette at lave, da de fordrer at en gruppe personer skal holde sig til en bestemt kost over lang tid. Risikoen er at personer ikke bryder sig om kosten, eller måske finder ud af undervejs at en anden kost ser bedre/sundere ud og derfor vil skifte til den. Så derfor er fremadrettede koststudier meget vanskelige. Bagudrettede studier, hvor man spørger hvad folk har spist giver også usikre svar da man ofte ikke kan huske præcis hvad man spiste.

Men skal der laves studier på kost – LCHF, diabetskost = højkulhydratkost eller andre så er det nødvendigt at kunne definere hvad de står for. Ellers bliver resultaterne ligegyldige og forskningsverdenen vil anvende forkerte kostformer til at miskreditere den ægte LCHF-kost med.

LCHF

Kulhydrater er lig sukker og stivelse. Kulhydrater er blot sukkerkæder, hvilket gør det hele lettere at forstå.

Baggrund

Eftersom man ikke forhøjer blodsukkeret på en kulhydratfattig kost udebliver øgningen af insulin, der ellers ville følge af et højt blodsukker. Insulinet sænker nemlig blodsukkeret hurtigt, hvilket gør at man hurtigt føler sig sulten igen efter et måltid. Insulinet lagrer derudover fedt og blokerer fedtforbrændingen. Insulinet omdanner overskydende kulhydrater til fedt.

Kroppen fremstiller det blodsukker, den skal bruge, fra proteinet i føden. Man opnår derved et stabilt passende blodsukker i stedet for de blodsukkersvingninger som kulhydraterne forårsager.

Fedtforbrændingen giver energi til musklerne og selv hjernen kan bruge produkter fra fedtforbrændingen, ketoner, som energi.

Hvis man spiser en passende mængde fedt og protein sammen med mange grøntsager, er det få kalorier og man går ned i vægt uden at mærke nogen nagende sult. Forskningen viser at det ikke er farligt at øge andelen af fedt og protein i kosten.

Yngre blodkar med LCHF og Arginin

Ved hjælp af LCHF-kost og tilskud af Arginin, en aminosyre, er det vist at det er muligt at forbedre blodkars elasticitet. Dette afspejler en reduktion! I årefokalkningen. Arginin virker ved at øge mængden af NO – nitrogen oxid – der er vigtig for blodkarrenes spændstighed. LCHF-kosten nedsætter den generelle tilstand af inflammation, som ellers er den væsentlige faktor i dannelsen af åreforkalkning.

 Kokosfedt mod neurologiske sygdomme

Der er ved at danne sig information om at neurodegenerative sygdom såsom Parkinson, ALS, Dissemineret Sklerose, Alzheimers m.fl. kan skyldes insulinresistens i hjernen. Dette er før der kan ses noget tegn på insulinresistens i kroppen generelt.

Der findes også personer der oplever lavt blodsukker, hvor de bliver ukoncentrerede eller aggressive, får det ubehageligt og har brug for noget at spise. For en del af disse gælder at blodsukkeret på de tidspunkter er normalt. Det normale blodsukker kan skygge over, at hjernen mangler sukker, fordi den har insulinresistens. Det er imidlertid for tidligt at sige at denne tilstand af ”lavt blodsukker” er en risikomarkør for senere at kunne udvikle neurodegenerative sygdomme.

Lægen Mary Newport fra Florida (www.coconutketones.com) oplevede at hendes mand blev tiltagende dement, med tiltagende dårlig hukommelse, forvirring og depression. Gennem studier fandt hun frem til et alzheimermiddel, som viste sig at være afledt af kokosolie. Hun begyndte herefter at give sin mand 100% jomfru-kokosfedt, to spiseskefulde dagligt. Allerede samme dag viste han fremgang i en demenstest og to dage senere lettede tågen og han begyndte at mindes og samtale med sin kone, samt få bedre humør.

Kokosfedtet

Kokosfedtet omdannes i leveren hurtigt til ketonstoffer. Den insulinresistente hjerne kan da benytte ketonstofferne i stedet for sukker som brændsel i cellerne. Dette kendes fra LCHF kosten og det kendes fra ketogene diæter, diæter med en udpræget lav kulhydratmængde. Uden sukker begynder kroppen at nedbryde fedt. Derved skabes affaldsproduktet ketonstof, der bliver brugt som brændstof i cellerne. I overgangsperioden fra sukker til fedt-forbrænding kan ses ophobning af ketonstof indtil kroppen har vænnet sig til at brænde ketonstofferne af. Derfor kan der ved brat overgang til lavkulhydratkost forekomme ubehag de første dage i form af træthed og sult.

For personerne med ”lavt blodsukker” er det derfor også ofte sådan at noget sødt eller brød ikke er nok til at rette op på situationen. Der skal noget mere substantielt til som f.eks. kød – og dermed fedtstoffer.

Selen og Q10 mindsker hjerte-kar-dødeligheden hos ældre

Et svensk studie

Et svensk studie har vist at 200 mikrogram Selen og 200 mg Q10 over 5,2 år sænker dødeligheden af hjertekarsygdomme til 5,9 % i den aktive gruppe mod 12,6 % i kontrolgruppen. En markør for hjertets funktionsevne og helbredstilstand n-terminal-proBNP, som stiger ved skader, var ligeledes signifikant lavere i den aktive gruppe sammenlignet med kontrolgruppen. På ekkokardiografi (ultralydsundersøgelse af hjertet) fandtes en bedre hjertefunktion hos de behandlede.

Studiet bestod af 443 personer fra 70-88 år der blev fulgt i 5,2 år. Udover det positive resultat kunne man fastslå at antal behandlede i 5 år for at redde en person fra et dødsfald (Numbers Needed to treat – NNT) var 15. Dette er bedre end hvad gælder gængse lægemidler som f.eks. statiner. Der var ingen bivirkninger i forbindelse med indtagelsen af Selen og Q10.

International Journal of Cardiology 22 maj 2012 Cardiovascular mortality and N-terminal-proBNP reduced after combined selenium and coenzyme Q10 supplementation: A 5-year prospective randomized double-blind placebo-controlled trial among elderly Swedish citizens.  

 -Alehagen U, Johansson P, Björnstedt M, Rosén A, Dahlström U.

Den korte udgave af en lang fortælling om hvordan kolesterol og fedt blev bandlyst og sukker og stivelse kom ind i varmen.

I 1952

I 1952 kom Ancel Keys med sine undersøgelser af sammenhængen mellem kolesterol og hjerte-karsygdom. De viste en overbevisende sammenhæng – blot med den hage, at den var fremkommet ved at selektere kraftigt i de repræsenterede lande hvorfra der på det tidspunkt var data. Tog man mange flere lande med forsvandt sammenhængen og det hele så ret tilfældigt ud. Ancel Keys havde i øvrigt den opfattelse at mennesket ikke behøvede fedt i sin kost. Fedtet kunne opnås gennem syntese fra kulhydrater.

Margarinen var kommet på markedet og det lod til at være presserende at finde en god anledning til at få dette nye produkt markedsført. Myten om det farlige mættede fedt opstod. En række undersøgelser blev fremlagt som støtte for ideen om det farlige mættede (animalske) fedt. Blot havde disse også en hage – nemlig at de ikke viste det ønskede. Alligevel fastholdt man i konklusionerne at mættet fedt og hjerte-karsygdom var indbyrdes forbundne.

Kolesterolet

Kolesterolet var det brådne kar og især LDL-kolesterolet. Mange undersøgelser blev foretaget. Men selvom man fastholdt at mættet fedt, kolesterol og især LDL-kolesterol var skyld i den stigende epidemi af hjerte-karsygdomme, så gav undersøgelserne ved nærmere eftersyn ikke støtte for denne hypotese.

Der kom efterhånden kolesterolsænkende præparater på markedet: B-vitaminer og fibrater. De havde dog ikke nogen særlig sænkende effekt og kunne ikke bestyrke ideen om det slemme kolesterol, LDL-kolesterol og mættede fedt. Alligevel holdt man fast i ideen på et spinkelt grundlag.

Endelig i 80´erne dukkede statinerne frem. Virkeligt effektive til at sænke kolesteroltallet. En vis effekt på hjerte-kar-sygeligheden hos diabetikere og hjertesyge, men ingen effekt for raske, ældre og kvinder. Ufortrødent blev og bliver statiner givet til alle med et kolesterol over 5 – uden støtte i den videnskabelige litteratur. En stor vurdering af mange studier viser at et kolesterol op til 7 hos raske ikke bør udløse behandling med kolesterolsænkende medicin. Det giver flere bivirkninger end gavn.

Statiner har en effekt men kolesterolsænkningen er måske blot en bieffekt. Den egentlige effekt ligger i dens inflammationsdæmpende effekt. Inflammation i karrene dæmpes og dermed tendensen til at danne åreforkalkning. De senere studier viser denne effekt – uden nogen sammenhæng til kolesterolkoncentrationen.

En række koststudier

En række koststudier, ikke mindst lav-kulhydrat høj-fedt kosten viser god effekt overfor hjerte-karsygdom og diabetes, men ændrer ikke kolesterol og indeholder store mængder mættet fedt. Det fortsætter altså med at indløbe studier der modsiger påstanden om at mættet fedt giver hjerte-kar sygdom. Senest er der indløbet studier der bekræfter at smør og mættet fedt er bedre for hjerte-kar sundheden end margarine og planteolier.

I perioden hvor en høj-kulhydrat lav-fedt kost er blevet promoveret er samtidig hyppigheden af diabetes og fedme eksploderet. Kulhydrater har den kedelige egenskb at det skaber sult fordi blodsukker og blod-insulin stiger og falder voldsomt. Det giver samtidig en stress-reaktion i kroppen som udløser binyrebarkhormon. Dette hæmmer cellernes insulinfølsomhed – og så kører rouletten: Kulhydrat – inflammation – åreforkalkning – hjerte-kar sygdom, overspisning, metaboliske syndrom, sukkersyge.

Derimod giver et højt indtag af fedtstoffer en dæmpning af blodsukker og blod-insulin udsvingene. Fedtstofferne er nødvendige for hormondannelse, dannelse af cellevægge, vedligeholdelse af nervesystemet, smidighed i cellevægge. Kolesterol beskytter mod infektioner og stress-skader. De er således ikke dannere af åreforkalkning men bliver blandet ind, når der kommer karskade, for at reparere.

Statiner er kendt for at skabe bivirkninger der i grelleste tilfælde nedbryder muskulatur og i yderste konsekvens giver nyresvigt på grund af muskelprotein der stopper nyrerne til. Andre bivirkninger knytter sig til den nedsatte reparation af cellevægge, nedsat vedligeholdelse af nervecellerne og nervestøttevævet, nemlig hukommelsesbesvær, konfusion, demens, black-out, impotens. På langt sigt anses det også for muligt af hjertemusklen bliver så svækket at man opbygger hjertesvigt.

Statiner virker ved inflammationsdæmpning. Dette kunne man opnå med mildere midler. F.eks. ingefær, hvidløg, Q10, selen, antioxidanter, fedtrig kost (man tager ikke på af den fedtrige kost, så længe man udelader kulhydrater og stivelse).

Tangterapi

Tangterapi har været anerkendt i århundreder, især omkring Middelhavet kendt som thalassoterapi eller algeterapi. Tangterapi er den dag i dag særdeles udbredt i Irland, Nord Irland, Spanien,
Frankrig, England, Grækenland, Tyrkiet og Japan. Folk fra alle samfundslag besøger deres lokale
tang-klinik for at nyde godt af tangterapiens gunstige indvirkning på både sjæl og legeme.

Behandlingerne har oftest en lindrende effekt på dårligdomme som ledbetændelse, gigtlidelser, eksem og psoriasis.
Hårdt fysisk arbejde – som havearbejde – giver ømme, stive muskler og led. Her har en tang-behandling en
positiv effekt på velværet, idet den giver opblødning
af de ømme muskler og får kroppen til at slappe helt
af.

Skønhedsvirkningen er tydelig når tangens indhold af antioxidant, anti-ældende og naturligt blødgørende
stoffer påvirker huden.
Resultaterne er særdeles positive og du vil både kunne se og føle en forskel.

De gamle grækere brugte tangterapi til sårheling, idet de kombinerede brugen af tang og saltvand til velgørende havbade. – Med stor succes.
Søvnløshed eller et dårligt søvnmønster kan ligeledes afhjælpes med varme tangbade kort før sengetid.