Spiser du efter dine gener?

Har du overvejet, at det lyder lidt underligt, at vi alle sammen skal spise på en helt bestemt måde, uanset hvor vi kommer fra, uanset højde og drøjde, livsstil og andre faktorer?

Du har sikkert hørt om, kender én, der har – eller måske har du selv prøvet en eller flere af de her “spis-efter-din-blodtype”, “-dit stofskifte”, “-din-syre-base-balance”, “-din kvindekrop (æble, pære, banan, etc.)” koncepter…?! Og hvis du tror, det virker, virkede eller virker, er det fint for mig!

Personligt hælder jeg dog mest til “den metabolske type” (metabollic type), der går ud på, om du fungerer bedst på en overvejende kulhydratrig kost, en proteinrig kost eller en blanding. Og så tror jeg jo som bekendt på, at man kan spise sin krop så meget i balance, at den med tiden selv fortæller, hvad den har brug for og hvornår, HVIS DU VEL AT MÆRKE lytter efter og lader være med at spamme den med støj, stress og dårligt brændstof (læs: Stress for din krops motor!).

Og faktisk er det meget let at tage sådan en lille test, der sporer dig ind på, hvilken type, du er. Men ser du, det er jo bl. andet dét, der indgår i en komplet livsstilsanalyse hos mig i forbindelse med et kostvejledningsforløb. Men det kræver, at du mærker efter, og at du er bevidst om, hviken type brændstof, du fungerer bedst på – hvad du kører længst på literen på..? Og dét, kan jo være en udfordring i sig selv, hvis vi i forvejen er gode til at ignorere kroppens signaler.

Men testen giver dig noget at tænke over…

Og min feedback på livsstilsanalysen giver dig noget at arbejde med…

Og et personligt forløb med 5 x kost- og sundhedscoaching oveni giver dig selvfølgelig redskaberne til at spise din krop i balance, så du fremadrettet får det optimale ud af det brændstof du fylder på din krops motor, og den kan blive den bedste udgave af sig selv!

Og hvorfor ikke starte nu? Så kan du også liiige få de gode tips med på ferierejsen, hvor du tænker, at det da kan være ligemeget? Men nej, en livsstil er en livsstil, og den skal kunne fungere både på ferie og når der er fest og farver! BUM!

SÅ! Lad mig endnu engang slå fast!

Det der 80/20 eller 60/40 eller endnu værre – de der meget firkantede koncepter om stenalderkost, proteinkur, “spis efter din blodtype”, “syre-base-konceptet”, eller endnu meget værre: Et skema over, hvad og hvor meget, du skal spise hvornår, det kan jeg altså ikke hjælpe dig med ;-(

Jovist, jeg kan sagtens gå ind for dele af ovennævnte, men jeg vil meget hellere kalde det “naturlig mad” eller “sund livsstil” (eller det nogle af mine klienter kalder for “sund indefra-konceptet“). Og når dét så er sagt, så vil jeg meget hellere fortælle dig, vise dig, lære dig, hvordan du opnår en krop (og knold) i balance – implementerer en livsstil, der også fungerer i en travl hverdagstrummerum i samspil med andre mennekser, i familiens skød, på arbejdspladsen, osv…

Kan kraniosakralterapi hjælpe dig?

Kan du så også behandle dette og hint?

Det korte svar er, at det er virkelig svært at svare meget konkret på!

Det lange svar er, at jeg er mig, og du er dig, og jeg jo har været 40 år om at udvikle og sammensætte de kompetencer, jeg nu har, og du har været x tid om at skabe ravage – eller ubalance i din krop, og jeg jo kun kan behandle i den rækkefølge og det omfang, din krop (læs: måske snarere din knold) tillader det…

Så hvad netop DU kan forvente, det må komme an på en prøve…

… det er under alle omstænidgheder meget svært at forklare præcis hvad jeg lige GØR, fordi det kan være en kombination af flere ting…

… og om jeg kan behandle dette eller hint, det kan jeg ikke garantere, men det kan være, jeg kan fjerne årsagen til din udfordring?!

Det er jo kroppens helt unikke kommunikationssystem, vi taler om!

Med al dens historik, dens ledninger, forbindelser og små kortslutninger og småreperationer undervejs!

Ikke to individer er ens, og dermed er ingen behandling ens – uanset om du kommer med en “tennisalbue”, “hælspore”“søvnbesvær”, “hormonelle ubalancer”, “overbelastningsskader”“slitage”, “hovedpine”, “hold i ryggen eller nakken”, etc.

Og ja, jeg skriver alt sammen i citationstegn, fordi det jo er betegnelser på lidelser/diagnoser/symptomer, som jo er fine at have som rettesnor, men som jeg i bund og grund behandler ud fra en holistisk (læs: helhedsorienteret) tilgang til, hvad du – og din krop ellers fortæller.

Jeg SYMPTOM-behandler med andre ord IKKE! Jeg sætter i virkeligheden “bare” kroppen i balance, så den bedre kan restituere sig selv, for det er den jo SKABT til!

Eksemelvis behandler jeg jo typisk en hælspore, en tennisalbue, en frossen skulder, etc. som en betændelsestilstand – dels manuelt med KST og evt. mine små trylleplastre, og dels via enkelte anbefalinger til mindre livsstilsændringer.

Hovedpine, søvnbesvær, hormonelle udfordringer, voldsomme humørdyk, mangel på energi og overskud, osv. kan være et udtryk for, at øverste etage, dvs. din knold er på overarbejde og har været det længe – har været udsat for (for) meget støj gennem for lang tid og ses ofte hos mødre med mindre børn og tusind andre ting, der “fylder”, så de glemmer at lytte efter sig selv… Behandlingen kan være en kombination af KST, energiterapi og Pilates for at få kroppen i gang og flytte aktiviteten fra knold til krop – simpelt hen skabe bedre balance mellem venstre og højre hjernehalvdel.

Og sådan kan der være flere løsninger på samme udfordring eller én lignende løsning på flere forskellige udfordringer.

Mit fokus er i bund og grund at hjælpe kroppen med at genskabe sin naturlige balance, så den kan gøre dét, den er skabt til: At restituere sig selv løbende, som vi jo har brug for, fordi vi konstant udsætter vores krop for stresspåvirkninger af den ene eller anden slags.

Men du kan jo læse et uddrag af de aha-oplevelser, mine klienter har været så venlige at dele med mig og se, om det giver mening for dig

Hvordan får du has på en hælspore?

En hælspore er i virkeligheden en betændelsestilstand

Har du selv – eller kender du nogen, der døjer med en hælspore – eller en anden type betændelsestilstand? 

En hælspore er i virkeligheden en betændelsestilstand – også kaldet inflammation – under foden, opstået ved længere tids overbelastning. Men ofte er generne meget difuse, og det føles som om smerten flytter rundt, nogle gange kommer og går den, og der kan også opstå gener helt op i underbenet.

Det kan være svært at forklare de præcise symptomer, og af og til oplever jeg som behandler, at hælspore bliver brugt lidt i flæng…?! Faktisk døjede jeg selv med en “hælspore” i over 2 år i forbindelse med min sidste graviditet for godt 5 år siden. Her var beskeden fra lægen, at jeg skulle skåne foden så vidt muligt og lave nogle stræk – og i sidste ende kunne vi overveje en blokade, urrrggg.

Jeg behøver næppe sige, at jeg takkede pænt nej til det sidste og i øvrigt gik i krig med at undersøge alternativerne…

I dag behandler jeg selv hælspore, og forleden blev jeg spurgt af en anden behandler, hvordan jeg gør???

I virkeligheden behandler jeg ”bare” en hælspore som en hvilken som helst anden betændelsestilstand, eksempelvis en såkaldt tennisalbue, betændelse i en slimsæk (høres ofte ifm. skulderskader, nedsat funktionsdygtighed og evne til at rotere armen), løbeskader, etc.. Typisk består behandlingen af en kombination af kraniosakralterapi og evt. energiterapi, krydret med kostvejledning med anbefalinger til, hvad du selv kan gøre. Og hvad er så lige præcis dét?

Du kan starte med at tjekke din livsstil efter i sømmende

Du kan starte med at tjekke din livsstil efter i sømmende, for i bund og grund er den faktisk ofte med til at belaste kroppens stressrespons og fremprovokere inflammation:

1) Du kan først og fremmest ændre på din kost, så du i højere grad spiser anti-inflammatorisk frem for inflammationsfremmende kost.

2) Derudover kan du sørge for at få din søvn og hvile, idet – og det ved du jo allerede (!) kroppen jo restituerer, når kroppen slapper af!

3) Kaffe virker inflammationsfremmende, mens den rette mængde vand  er nødvendig for cellerne til at restituere.

4) Stress udfordrer kroppens stressrespons unødig, og den er jo allerede på overarbejde, hvis du render rundt med en inflammationstilstand! Stress er i min optik mange ting – det kan både være for meget støj i øverste etage, men det kan også være fysisk stress som at rende rundt med en inflammationstilstand i længere tid, rende rundt med hovedpine eller andre smerter, ubehag eller ubalancer.

Vejen til vægtforøgelse og et velfunderet styrketræningsprogram

Der findes utallige meninger om, hvordan et godt styrketræningsprogram skal se ud. Det er selvfølgelig vigtigt, at du opnår en vis vægtforøgelse i dit program. Indeværende artikel vil både sætte fokus på, hvordan et godt styrketrænings program ser ud, samt hvordan du opnår vægtforøgelse med dit program.

Styrketræningsprogram – principperne

De fleste træner enten for vedligehold eller vægtforøgelse og to overordnede træningsprincipper er de mest brugte blandt styrketræningsudøvere. Split og Full-body. Split går ud på, at du træner fire gange om ugen, for eksempel mandag, tirsdag, torsdag og fredag. Du ’splitter’ kroppen op i to dele, som du træner to af dagene. Bryst, biceps og ben træner du mandag og torsdag. Skulder, ryg og triceps træner du så tirsdag og fredag. Du kan selv vælge, hvilke dage du vil træne mave og konditionstræning men for at din vægtforøgelse primært bliver muskelmasse og ikke fedt er det vigtigt at dit kalorieoverskud ligger på dine split dage.

Full-body går ud på, som navnet afslører, at du træner hele kroppen igennem hver gang du træner, for eksempel mandag, onsdag og fredag. Du kan også træner hver anden dag, således at du træner fire gange om ugen den ene uge også tre dage den anden uge. Det er vigtigt, at du holder minimum én dags pause mellem træning af samme muskelgruppe. Du kan for eksempel ikke træne bryst mandag og tirsdag, da kroppen skal bruge omkring 48 timer til at restituerer.

Hvad er så bedst, split eller full-body? Det kan man ikke svare på, fordi et styrketræningsprogram er meget individuelt. Brug den metode, som du synes bedst om, og ikke mindst som passer bedst til din hverdag.

Du skal også vælge, hvor mange sæt du vil køre til hver øvelse. Sæt betyder, hvor mange gange du tager en øvelse som for eksempel bænkpres. Typisk siger man mellem tre og fem sæt til hver øvelse. I de store øvelser så som bænkpres, dødløft og squat kan du med fordel tage fem sæt, fordi disse er øvelser, der træner mange af kroppens muskelgrupper på samme tid – flerledsøvelser. Muskelgrupper så som biceps og triceps kan sagtens trænes optimalt med kun tre sæt, fordi musklerne ikke er så store.

Du skal også finde ud af, hvor mange gentagelser hvert sæt skal bestå af. Typisk siger man mellem 8 og 12. Du kan godt tage færre, hvis du for eksempel vil træne meget tungt. Det er dog vigtigt, at du kender øvelsen godt, og at du er godt varmet op, inden du træner meget tungt med omkring tre til seks gentagelser.

Forskellige metoder til systematisk vægtforøgelse

Nu da vi har principperne på plads, skal vi se på, hvordan du så opnår vægtforøgelse. Du kan selvfølgelig godt køre et split- eller full-body-program, hvor din vægtforøgelse afhænger af dagsformen – hvor meget du kan tage fra dag til dag. Du kan også systematisere dit styrketrænings program noget mere, som vi skal se på nedenfor:

  • Pyramidetræning handler om, at du træner dig op til at tage de tunge sæt. Du kan enten starte med at tage et sæt med kun 60 procent af din 1RM (hvor meget du maks. kan tage i en øvelse), dernæst skal du tage 70, 80 og til sidst 90 procent af 1RM. Derved starter du let og slutter tungt.
  • HST (Hypertrofi Specifik Træning) går ud på, at du gradvist over en periode på otte uger træner dig op til at kunne tage mere, end da du startede. Din vægtforøgelse bliver gradvist bygget op, således at du ikke overtræner. Et styrketræningsprogram, som er yderst populært, fordi det er meget skematisk og fortæller dig, hvad du skal tage hver dag.

Et styrketræningsprogram kan indeholde mange forskellige metoder og principper, men husk også at du skal spise ordentligt, hvis du vil have det optimale ud af din træning. Læs artiklen Fedtforbrænding og kostplan til styrketræning, hvis du vil vide mere om kost og styrketræning.

Træning med håndvægte – fordele og ulemper ved håndvægte

Der er stor debat omkring, hvilken type træningsredskaber der er bedst, hvis du vil have større muskler. Er det træning med håndvægte, kabler eller maskiner? Træning med håndvægte har længe været den metode, som flest træningskyndige har hældet til, men det kommer i høj grad an på formålet med din træning.

Hvis målet med din træning er genoptræning eller blot at bevare din nuværende muskelmasse, så er maskiner og kabler velegnede, fordi chancen er ikke så stor for at få skader.

I det nedenstående vil der fokuseres på håndvægte, og hvilke fordele og ulemper der er ved træning med håndvægte.

Træning med håndvægte – fordele og ulemper

Fordele

  • Træning med håndvægte eller frie vægte involvere flere muskelgrupper, fordi du også skal bruge kræfter på stabilisering af håndvægtene. Desuden træner man ofte mere tungt, når du træner med håndvægte. Det gør at dit testosteron og væksthormon niveau er højere efter træningspasset er afsluttet, hvorfor kroppens respons på træningen bliver kraftigere.
  • Risikoen for skader bliver mindre over sigt, fordi du bruger mange muskler til stabilisering af håndvægtene. Musklerne kommer ud i mange forskellige positioner, hvorfor disse også styrkes, som er med til at forebygge træningsskader.
  • ’Pattern overload’ kan direkte oversættes til overtræning som følge af rutine. Hvis du gang på gang træner den samme maskine, er chancen for skader større, end hvis du varierer din træning. Når du træner med håndvægte bliver din træning automatisk varieret, fordi hvert sæt ikke er 100 procent ens. Derfor undgår du ’pattern overload’.
  • Du styrker din balance og koordination, når du træner med håndvægte. Disse egenskaber er yderst vigtige, hvis du vil udnytte din styrke optimalt.
  • Træning med håndvægte er yderst teknisk. Du skal være i stand til at udføre øvelsen korrekt, uden at maskinen ’fortæller’ dig, hvordan du gør. Det kan være udfordrende, men også for avanceret hvis du ikke udfører øvelsen korrekt. Ukorrekt udførelse af en frivægts øvelse kan medføre skader.

Ulemper

  • Som nævnt ovenfor er træning med håndvægte meget teknisk. Øvelsen skal udføres korrekt, hvis du vil undgå skader. Hvis du ikke er bekendt med udførelsen, er det yderst vigtigt, du bliver det, inden du kaster dig ud i denne form for træning, ellers kan det nemt ende med en akut skade.
  • Mindre muskelgrupper kan være svære at ramme, når du træner frivægts træning. Derfor kan det være en fordel med øvelsesrotation eller inkludering af enkelte maskin- eller kabeløvelser.

Hvad er muskelfibre og muskelmasse?

Hvad er muskelfibre og muskelmasse?

Når du styrketræner, så får du ikke flere muskler. Du vil altid have omkring 450 muskler, som du fra fødselen er udstyret med. Hvordan bliver du så stærkere og større? Det kommer til dels an på antallet af dine muskelfibre og især størrelsen af dem – samlet set din muskelmasse.

Artiklen vil gå bag om begreberne muskelfibre og muskelmasse, så du får indblik i, hvordan styrketræningsprocessen foregår på det biologiske niveau.

Hvad er muskelfibre?

Sammentrækning af musklerne er en længere proces. Det er et sammenspil mellem hjernen, rygmarven og nerverne.

Når du for eksempel tænker på at løfte din arm, sender din hjerne impulser ud igennem rygmarvens nervebaner ud til selve musklerne.

Fra musklerne og ud til muskelcellerne løber impulserne igennem de såkaldte motorneuroner. Disse deler sig igen ud i små neuroner, som løber ud i selve musklerne. Kort sagt: Når impulserne, der kommer fra hjernen, løber igennem nervetrådene til muskelcellerne, trækker muskelfibrene sig sammen.

Et neuron og de muskelfibre, som det har kontakt til, kaldes for en motorisk enhed. Musklerne indeholder mange tusind motoriske enheder. Når du styrketræner, vil du lære at aktivere flere og flere af disse enheder. Desuden vil muskelfibrene blive større og deres indhold af protein øges, så de kan udvikle mere kraft. Samlet set – din muskelmasse vokser og du bliver stærkere.

Hvilke muskelfibre findes der?

  • Type 1 eller de røde muskelfibre trækker sig langsomt sammen, men kan blive ved i længere tid.
  • Langdistanceløbere har mange af den slags muskelfibre, fordi de skal kunne præstere over længere tid.
  • Type 2 X eller de hvide muskelfibre trækker sig meget hurtigt sammen, men bliver også meget hurtigt trætte. Det er typisk bodybuildere som har mange af disse muskelfibre. Deres mål er muskelmasse og hurtig aktivering af deres muskelfibre.
  • Type 2 A indeholder egenskaber fra begge ovenstående typer muskelfibre.
  • Det er ikke kun typen af dine muskelfibre, som bestemmer, hvor stor og stærk du er. Antallet har også meget at sige. Piger har for eksempel færre muskelfibre end drenge, hvorfor de heller ikke er så store og stærke.

Større muskelmasse – gode råd til din styrketræning

Vi har set på, hvordan kroppens skaber flere muskelfibre, og hvordan denne proces hænger sammen rent fysiologisk. Det er dog vigtigt at omsætte denne viden til praktiske tiltag, således at du kan få større muskelmasse.

Her kommer et par generelle råd, som du med fordel kan følge når dine muskelfibre og din muskelmasse skal øges.

Lav gerne et par opvarmningssæt i hver øvelse, hvor du for eksempel kører med 50 procent af max. Så undgår du skader og dine muskler bliver varmet op til tungere belastning.

  • Træn aldring samme muskelgruppe to dage i træk. De skal bruge omkring 48 timer på at restituerer.
  • Husk at varier din træning, så ud stresser dine muskler på forskellige måder.
  • Tjek din teknik i spejlet, så du kan se, om du tager øvelsen korrekt.
  • Træn helst med en makker. I kan hjælpe hinanden med øvelserne, teknik og med at motivere hinanden.
  • Træn bug- og lægmuskelen også, da de belastet i mange andre øvelser.
  • Træn aldrig mens du er sulten. Hvis dit blodsukker er højt, vil din krop have tilbøjelighed til at nedbryde protein i muskelfibrene.
  • Spis protein og kulhydrat umiddelbart efter din træning, så din krop får byggestenene til at blive større og stærkere.
  • Hvis du vil vide mere om, hvordan du skal spise i forbindelse med styrketræning, kan du læse artiklen Fedtforbrænding og kostplan til styrketræning.

Fedtforbrænding og hvordan du laver en kostplan til styrketræning

Hvad er dit mål med din træning?

Hvad er dit mål med din træning? Er det fedtforbrænding eller er det styrketræning? Læs om styrketræning i artiklen Sådan får du større muskler igennem styrketræning!. Du kan sagtens kombinere de to mål i ét og samme træningspas. Spørgsmålet er bare, hvad skal du starte din træning med; fedtforbrænding eller styrketræning?

Diverse undersøgelser har vist, at det er fordelagtigt at vente med konditionstræning til efter du har trænet styrke. Det skyldes, at konditionstræning hæmmer din krops muskelopbyggende effekt, fordi den form for træning bremser frigivelsen af væksthormon, som får dine muskler til at vokse. Slut derfor dit træningspas af med at træne kondi.

Hvis dit mål er at få større muskler, skal en kostplan til din styrketræning også være inde i dine overvejelser. Det handler i høj grad om at spise rigtigt og meget, hvis dine muskler skal blive større. Det kræver en velfunderet kostplan til din styrketræning, som vi her giver dig gode råd til at lave. Læs blot videre.

Kostplan til styrketræning fra A til Z

Husk altid at spise nok, så din krop ikke mangler ’byggesten’, når den skal opbygge dine muskler. Fire til seks måltid om dagen er en god start. Hvad skal du ellers være opmærksom på, når du skal spise dig større?

Gode råd til kostplan til styrketræning og fedtforbrænding

  • Du skal altid være i kalorieoverskud, hvis du vil øge din muskelvækst. Det skyldes, at din krop bruger meget energi på at opbygge muskelmasse. Hvis din krop ikke har energi nok, vil du ikke få større muskler, fordi din krop prioriterer kaloriebehovet over muskelvækst. Men, hvor meget energioverskud skal du være i, for at du fortsat opbygger muskelmasse?
  • Det er et meget individuelt spørgsmål, fordi mennesker kroppe også er individuelle. Du skal på den ene side ikke spise for mange kalorier, ellers tager du på i fedt, og på den anden side, så skal du ikke spise for få, ellers vil dine muskler ikke vokse optimalt. Du skal derfor prøve dig frem for at finde dit optimale indhold af kalorier.
  • Protein er kroppens byggesten, derfor er det yderst vigtigt at spise tilstrækkeligt med protein. Typisk siger man, at du skal indtage 2,0 gram protein pr. kg. du vejer om dagen, hvis du træner regelmæssigt.
  • Når du spiser proteinholdig mad, er det vigtigt, at du også indtager kulhydrater. Kulhydrater bruges oftere end protein til energi. Dit protrinindtag vil derfor bruges af kroppen til muskelvækst, mens kroppen tærer af kulhydraterne til energi. Husk også at få dækket dit kaloriebehov igennem kulhydrater, hvis du vil undgå at tage på (fedtforbrænding). Dog kan det være en fordel at spise mere fedt, hvis du er en person, der har svært ved at tage på.
  • Spis altid hurtigt optagelige kulhydrater efter træning, som kan dække dit energibehov. Dem får du blandt andet igennem bananer, rosiner og energidrik.
  • Spis hurtigt optagelige proteiner, for eksempel valleprotein, efter træning. Den form for protein fremkommer især i proteinpulver. Spise ca. 40 gram protein efter træning – helst 30 efter træningens afslutning.
    Spis eller drik rigeligt med hurtigt optagende protein og kulhydrat inden sengetid. Det gør, selvom du sover, at kroppen stadigt opbygger muskelmasse. Langsomt optagende protrin fårs igennem specielt proteinpulver eller mælkeprodukter.
  • En kostplan til styrketræning indebærer også, at du får rigeligt med protein i dine mellemmåltider, så du altid er i proteinoverskud.
  • Spis en vitaminpille hver dag!

Fedtforbrænding og styrketræning

Som sagt indledningsvist, så kan fedtforbrænding og styrketræning godt gå hånd i hånd. Du skal dog være opmærksom på, hvad du spiser. Du skal have en fornuftig kostplan til styrketræning, som foregående afsnit lagde vægt på.

En vellykket kostplan til styrketræning, som også skal tage højde for fedtforbrænding, skal kun følges, hvis du træner aktivt. Ellers vil dit protein- og kulhydratindtaget blive omsat til fedt, fordi det ikke bruges af kroppen til muskelvækst.

Alt om muskler og styrketræning

Større muskler kræver styrketræning og protein

Muskler kommer ikke bare af sig selv. Udover styrketræning skal du også fokusere på din kost, som spiller en central rolle, hvis du gerne vil blive større og stærkere – specielt protein.

Det kan dog være svært at få tilfredsstillet ens proteinbehov igennem den almindelige kost. Det kan proteintilskud hjælpe dig med. Muskler, styrketræning og protein ligger tæt op ad hinanden. Når du træner, skal du have omkring 2.0 gram protein pr. kg., du vejer. For at opnå den ønskede mængde spiser  mange proteinpulver.

Større muskler igennem styrketræning? Spis proteinpulver!

Ifølge sundhedsstyrelsens anbefalinger, så skal idrætsudøvere ikke indtage kosttilskud som supplement til deres daglige kost. Proteinpulver kan dog være et glimrende supplement til din daglige kost, hvis du enten styrketræner eller er på slankekur. Det er nemlig ikke altid lige let at bringe en liter mælk eller nogle æg med til træning og er du i gang med et vægttab er det svært at dække proteinbehovet igennem det begrænsede indtag. Desuden kan det være svært at få den optimale mængde protein hver dag uden brug af kosttilskud i form af proteinpulver. Der findes tre slags proteiner, som alle har sin berettigelse.

Hvilke slags proteinpulver bruges til at få større muskler igennem styrketræning?

  • Kasin protein er et langsom protein, som ikke giver muskler brændstof med det samme. Den optages langsommere i kroppen. Den bruges typisk ikke i forbindelse med styrketræning, men hellere inden sengetid. Så får dine muskler protein, som optages langsom, igennem hele natten.
  • Valle protein er den mest udbredte variant. Den optages med det samme i kroppen, og er derfor velegnet til indtagelse umiddelbart efter træning. Du kan desuden købe whey-gainer, som er an afart af valle protein. Den type kan du tage, hvis du har svært ved at tage muskelmasse på.
  • I modsætning til valle og kasin protin, så udvindes soja protein ikke fra mælk, men fra planter. Denne form for protein er ikke særlig populær, fordi den ikke har den samme effekt som valle, og fordi den skulle smage ganske hæsligt.

Det er ikke et must at tage protein pulver eller anden for tilskud. Det er blot et supplement til din daglige kost.

Den motiverende samtale

Den motiverende samtale har som formål at hjælpe en person, der ønsker forandring i sit liv, fysisk såvel som mentalt, gennem fokus på ressourcer, indsigter og den begejstring, der vokser frem af at ændre sit eget liv positivt.

Vi anvender den motiverende samtale i forbindelse med motivation til forskellige livsstilsændringer, typisk under gennemførelse af individuelle sundhedsprofiler, kostvejledningsforløb, motionsvejledning etc.

Under den motiverende samtale reflekterer vi på medarbejdernes følelser og oplysninger om hans eller hendes egen sundhedstilstand. Vi ser på kropssproget, og gentager, omskriver eller resumerer for at skabe selvindsigt. Og vi lytter aktivt. Alt sammen for at få medarbejderens egen historie.

Gennem samtalen stimulerer vi medarbejderen til at:

  • Identificere sine egne vigtige personlige mål.
  • Indse modsigelser mellem mål og adfærd.
  • Opstille valgmuligheder så vedkommende selv kommer med løsningsforslag.

Sundhedsportal

Med en virksomhedstilpasset sundhedsportal får dine medarbejdere øget fokus på sundhed og trivsel. Sundhedsportalen understøtter og fastholder desuden de processer, der sættes i gang.

Sundhedsportalen tilbyder følgende:

  • Medarbejderen kan følge egne tal fra en evt. sundhedsprofil.
  • Medarbejderen kan indberette vægt og daglig aktivitet på portalen eller via sms.
  • Online personlige vægttabsforløb, rygestopforløb, motionsforløb, kostforløb og individuel rådgivning via sundhedsportalen.
  • Løbende opfølgning via mail og/eller mobil, når en medarbejder har tilmeldt sig et forløb, fx et vægttabsforløb.
  • Spørgepanel, hvor medarbejderen kan få rådgivning fra en ekspert.
  • Link med ergonomi, løbetræning, skuldertræning etc.
  • Eksperterne skriver om nyeste viden indenfor sundhed og stressforebyggelse samt motiverer løbende på portalen.
  • Konkurrencer fx skridttællerkonkurrence.
  • Månedens opskrifter.
  • Beskrivelse af de gode historier fra jeres organisation.
  • Eget billedgalleri fra fx sociale arrangementer.
  • I kan selv komme med artikler, som er interessante for emnet.