Magnesium hjælper mod astma

Næsten alle får langt mindre magnesium i kosten, end folk fik før. Det lader til, at astmatikere af den grund mærker meget mere til deres sygdom end nødvendigt. Men problemet er næsten ikke undersøgt. Magnesium hjælper mod astma. Næsten alle får langt mindre magnesium i kosten, end folk fik før. Det lader til, at astmatikere af den grund mærker meget mere til deres sygdom end nødvendigt. Men problemet er næsten ikke undersøgt. Man skal tage magnesium alvorligt. Det er et livsvigtigt mineral, men mange får langt mindre end de 3-400 milligram om dagen, man anser for tilstrækkeligt. Før industrialiseringen fik man gennemsnitligt ca. 500 mg om dagen. I dag får mange mindre end det halve. Flere rapporter har de senere år sat mangel på magnesium i forbindelse med astma og allergi. I 1994 viste en engelsk undersøgelse f.eks., at jo mere magnesium, astmatikere fik, jo bedre var deres lungefunktion. De, der fik 500 mg om dagen, havde 25% bedre lungefunktion end dem, der fik 400 mg – bedømt ved den mængde luft man kan puste ud på ét sekund. Astma var før i tiden ikke særligt udbredt. I dag er det en hårrejsende almindelig sygdom. Ca. hver tiende danske skolebarn har astma. I Aberdeen har hver fjerde barn i otte-årsalderen det. Hyppigheden er mere end tredoblet siden 1970-erne, og ingen har nogen fornuftig forklaring. Hvad nu, hvis magnesiummangel er en del af årsagen? Under et astmaanfald trækker bronkierne sig sammen, så luften hverken kan komme ud eller ind. Men allerede i 1912 viste den berømte læge Trendelenburg, at sammentrækningen modvirkes af magnesium. Det var på køer, men samme virkning blev i 1936 påvist på mennesker. Alligevel er der gjort forbavsende få lodtræknings forsøg for at undersøge virkningen på astma. Indtil nu har der siger og skriver foreligget to. Det ene (fra 1997) viste, at magnesium mindsker symptomerne hos voksne astmatikere. Det andet (fra 2003) viste ingen ting, men det skyldtes antageligt, at patienterne fik så megen astmamedicin, at der ikke var noget at forbedre. Mindre allergi. Nu har et hold brasilianske læger gjort et tredje forsøg. De har undersøgt 37 børn og unge (7-19 år) med vedvarende moderat astma og allergi. Alle fik medicinsk behandling i form af en astmaspray med bronkieudvidende medicin og binyrebarkhormon. Desuden havde de en akut-virkende spray til brug ved forværring. Denne behandling blev hos de 18 af børnene suppleret med 300 mg magnesium dagligt i to måneder. Resten fik placebo (”kalkpiller”). Hvem der fik hvad, afgjorde man ved hemmelig lodtrækning. Magnesium hjalp. De, der fik magnesium, havde i de to måneder betydeligt færre dage med astmaforværring (hhv. 12 og 17). Samtidig havde de væsentligt færre dage, hvor de tyede til den akut-virkende spray (hhv. 7 og 12). Trods det lille forsøg var forskellene statistisk meget sikre. I tilgift reagerede de behandlede langt mindre på de traditionelle priktest i huden, man bruger til at undersøge for allergi. De blev faktisk mindre allergiske! Desuden kunne man måle, at deres bronkieslimhinder var klart mindre irritable. Det er indlysende, hvad man må konkludere: Det ser ud til, at Trendelenburgs gamle opdagelse holder vand. Men magnesium er et meget billigt mineral (en depottablet med 360 mg koster lidt over en krone), som ingen kan tage patent på. Hvem vil betale for yderligere undersøgelser? Tag ikke fejl af magnesium og det kendte, tungtopløselige afføringsmiddel Magnesia (magnesiumoxid). Selv store mængder magnesia vil ikke forbedre magnesiumstatus. Derimod får man tynd mave.

Magnesium – middel mod kræft?

Jo mindre magnesium, du får, jo større er din risiko for kræft i tyktarmen – samt astma og en ubalance i muskel- og nervefunktion. Vanddrivende piller og tomme kalorier er hovedårsagen. Magnesium forebygger (måske) kræft. Jo mindre magnesium, du får, jo større er din risiko for kræft i tyktarmen – samt astma og en ubalance i muskel- og nervefunktion. Vanddrivende piller og tomme kalorier er hovedårsagen. Svenske forskere har opdaget, at mangel på magnesium tilsyneladende forøger risikoen for tyktarmskræft, en af de hyppigste former for kræft. Overhyppigheden blev fundet i en gruppe på over 66.000 kvinder i 40-70-årsalderen, som blev fulgt over en treårig periode. Flertallet af de 66.000 kvinder fik mindre end de anbefalede ca. 350 mg magnesium om dagen i deres kost. Faktisk hørte en kvinde til den øverste femtedel, hvis hun fik mere end 255 mg dagligt. Denne femtedel havde udpræget mindre risiko for tyktarmskræft end resten, og risikoen tiltog jævnt med aftagende indtag. Hvorfor får så få magnesium nok? Det burde ikke være svært at få nok. Det anslås, at ved forrige århundredes begyndelse fik en gennemsnitlig voksen mere end 1.000 mg magnesium om dagen. Altså fire gange så meget som de kvinder, der i dag får mest. Forklaringen er indlysende. Ved forrige århundredes begyndelse fik man ikke nær så mange tomme eller halvtomme kalorier, i form af sukker, margarine og hvidt mel, som man får i dag. I 100 gram havregryn er der næsten 300 mg magnesium, mens andre fuldkornsprodukter (og letbitter chokolade!) indeholder ca. 100 mg pr. 100 gram. Det er fire gange så meget som i industrielt forarbejdet hvidt mel. Magert kød, som man sjældent fik for 100 år siden, når ikke op på mere end omkring 25 mg magnesium pr. 100 gram, omtrent det samme som i grønsager som spinat, ærter og bønner. Sammenligningen er interessant af andre grunde end hensynet til kræft. Mangel på magnesium er i talrige undersøgelser sat i forbindelse med åreforkalkning og hjerteslag, sygdomme der var sjældne for 100 år siden. For en del år siden viste f.eks. en skotsk undersøgelse, at når astmatikere fik et tilskud på bare 100 mg magnesium, fik de tydeligt færre astmaanfald og mindre irritable slimhinder. Også astma er som bekendt en langt hyppigere sygdom i dag. Virkningen stemmer med, at man kan standse et astmaanfald med en intravenøs indsprøjtning af magnesiumsulfat. Magnesium har mange andre virkninger: Det hæmmer blodpladernes tendens til sammenklumpning og øger dannelsen af kvælstofilte (NO), som holder blodkarrene åbne og sikrer normalt kredsløb. Begge dele kan antages at mindske risikoen for blodprop i hjertet, en sammenhæng som er formodet, men ikke bevist. Den styrkes dog yderligere af, at magnesium har flere virkninger tilfælles med det kolesterolsænkende piller, man kalder statiner – dog uden at have disses bivirkninger. Den afslappende virkning på blodkarrene kan hænge sammen med den generelt afslappende virkning på muskler og nerver, som magnesium er kendt for. Før i tiden har man på mennesker fremkaldt fuld narkose med magnesium, lige som man kan fremkalde lokalbedøvelse ved at indsprøjte det under huden. Magnesium anvendes stadig som det vigtigste middel mod kramper ved svangerskabsforgiftning og kan bruges mod sygdommen stivkrampe. For flere har det dog betydning, at et magnesiumtilskud hjælper mod læggekramper, som mange gravide og ældre plages af. Umiddelbart virker det betænkeligt, at vi i dag får så meget mindre end før af et mineral med disse egenskaber. Ikke mindst i lyset af. at de uhyre udbredte vanddrivende piller bidrager til manglen ved at udskille magnesium via nyrerne. Hertil kommer så nu den mulige kræfthæmmende virkning. Da magnesiummangel bortset her fra skyldes tomme kalorier, er det umuligt at garantere, at kræfthyppigheden netop skyldtes mangel på magnesium og ikke noget af alt det andet, man må undvære, når man spiser usundt.

Selen mod arvelig brystkræft

Kvinder med arvelig brystkræft har ustabile kromosomer. Forsøg viser, at de bliver stabile efter selentilskud. Kunne selen hindre arvelig brystkræft? Kvinder med arvelig tendens til brystkræft har ustabile kromosomer. Nu viser forsøg, at stabiliteten kan normaliseres med selentilskud. Ca. hver tyvende tilfælde af brystkræft skyldes arv. Oftest er årsagen en medfødt mutation i det såkaldte BRCA1-gen, som under normale omstændigheder reparerer skader på kromosomer. Er man bærer af denne mutation, har man allerede som ung forhøjet risiko for at få brystkræft: Ca. 60% vil få sygdommen, før de fylder 50, og ca. 85% får det, før de bliver 70. Samtidig er risikoen for kræft i æggestokkene på ikke mindre end 60%. Det er en fortvivlende situation at være født med denne mutation, som stiller de ramte over for vanskelige beslutninger. Nogle foretrækker at få fjernet brysterne profylaktisk i en ung alder, mens andre lader stå til. De ramte må i hvert fald tænke på at få de børn, de ønsker, i en ung alder, hvis de vil bevare muligheden for at amme. Der er ingen sikkerhed for, hvornår sygdommen slår ned. Nu tyder imidlertid en højst interessant polsk undersøgelse på, at risikoen kan nedsættes betydeligt med et simpelt tilskud af selen. Tilskuddet formindsker drastisk frekvensen af kromosomskader hos kvinder med den medfødte defekt. Dette kan, hvis resultaterne holder, købe de udsatte kvinder tid og fritage dem for en større eller mindre del af risikoen. Forsøget blev udført ved det pommerske akademi for medicin i Stettin. Det gik ud på at måle mængden af mutationer – såkaldte kromosombrud – på hvide blodlegemer, der i laboratoriet blev udsat for ”kemisk stråling” i form af kemoterapi-medicinen bleomycin. Der blev udført to forsøg. I det ene sammenlignede man kromosombrud hos 26 kvinder med og 26 uden den medfødte defekt. Hos de første målte man 0,59 brud pr. celle, mens kvinder uden defekten kun fik 0,39. Støtte for teorien. 35 andre kvinder, som alle var bærere af mutationen, deltog nu i det andet forsøg. Halvdelen fik et dagligt tilskud af ca. 280 mg selen om dagen, hvorpå de efter 1-3 måneder fik taget blodprøver, så man kunne udsætte også deres blodlegemer for bleomycin. Resultatet var næsten nøjagtigt som i det første forsøg: I blodlegemerne fra de kvinder, der ikke fik selen, opstod 0,63 kromosombrud pr. celle, mens de der fik selen kun havde 0,40 brud pr. celle. Kvinder med den nedarvede mutation kunne med andre ord øge deres kromosomers stabilitet til det normale med noget så simpelt som et dagligt selentilskud. Spørgsmålet er så, hvordan dette skal fortolkes. Betyder det, at de samtidig fik nedsat deres kræftrisiko? Meget tyder på det, men sikker kan man ikke være. Andre forskere har konkluderet, at arvelig brystkræft til dels skyldes ustabile kromosomer. Atter andre har fundet, at brystkræft-patienter har klart flere kromosomafvigelser i deres hvide blodlegemer end raske. Desuden har adskillige forsøg vist sammenhæng mellem følsomheden for kræft i almindelighed og niveauet af kromosombrud. Yderligere viste en undersøgelse af 3.812 arbejdere, at de der fik flest kromosom-afvigelser, når de blev udsat for mutations-fremmende stoffer, også senere var mest tilbøjelige til at få kræft. Selen virker antioxiderende og har i flere forsøg vist sig stærkt kræfthæmmende. Da jordbunden i Polen (lige som Danmark) er meget selenfattig. mener forskerne, at et tilsvarende forsøg i andre lande kunne give et andet resultat. Deltagerne fik, hvad der svarer til ca. tre almindelige selentabletter med organisk selen om dagen. Det er en dosis, der med sikkerhed ikke overstiger det tilladelige.

Selen beskytter hjertet

En enkelt selenpille om dagen forhøjer blodets indhold af selen 50%. Samtidig aftager tilsyneladende risikoen for blodprop i hjertet med 25%.

En metaanalyse viser, at selen beskytter hjertet mod åreforkalkning. 50% mere selen svarer til 25% mindre risiko for blodprop.

Beskytter selen mod åreforkalkning og blodprop i hjertet? Det har der længe været uenighed om. Nu har forskere fra Johns Hopkins Universitetet i Baltimore forsøgt at skabe overblik over de utallige undersøgelser.

I en såkaldt metaanalyse gennemgår de et større udvalg af befolkningsundersøgelser – hvor man f.eks. følger en stor gruppe mennesker i mange år og ser, hvem der får ondt i hjertet – samt de kun seks lodtrækningsforsøg, der er udført. Resultatet er opmuntrende, selv om man som sædvanligt må sige, at den endelige dom ikke er afsagt.

På forhånd er der gode grunde til at tro, at selen beskytter mod åreforkalkning. F.eks. ved man, at selen indgår i et antioxiderende enzym, Glutathion-peroxidase (GSHpx), som modvirker iltning af blodets fedtstoffer, hvilket er et afgørende led i åreforkalknings-processen. Man ved, at mennesker, der får så lidt selen som det er almindeligt i Danmark, danner mere af dette beskyttende enzym, når de får mere selen.

Et andet selenprotein (selenoprotein P) formodes at beskytte blodkarrenes inderside mod angreb af iltede fedtstoffer og frie iltradikaler. Også dette burde forebygge åreforkalkning.

Endelig binder selen sig ret fast til giftige metaller som kviksølv, cadmium og arsen, som alle mistænkes for at fremme åreforkalkning. Hvis man f.eks. –  som flere eksperter – mener, at afgivelsen af kviksølv fra amalgamplomber kan medføre åreforkalkning og anden dårligdom, er det logisk at indtage ekstra selen for at modvirke skaderne. 

Hvad siger så undersøgelserne? Befolknings-undersøgelserne viser sammenlagt, at når selenkoncentrationen i serum stiger med 50%, falder risikoen for hjertetilfælde (som følge af åreforkalkning) med ca. 25%. Det er til at huske. Under danske forhold skal der rundt regnet en selenpille (100 mikrogram) til for at forøge blodets indhold af selen med 50%.

Kan man så regne med, at hvis man tager selen i form af en enkelt pille – andre muligheder er der ikke, hvis man vil have mere selen – har man mindsket sin hjerterisiko 25%? Nej, siger forfatterne, for vender man sig fra befolknings-undersøgelserne til de mere præcise lodtrækningsforsøg, finder man alt i alt kun en risikoreduktion på 11%. Desuden ved vi af sørgelig erfaring, at befolknings-undersøgelser kan snyde. Af uklare grunde tegner de ofte et lidt for rosenrødt billede af virkeligheden.

Men der er også indlysende indvendinger mod indvendingerne. Befolknings-undersøgelser følger mennesker, der måske livet igennem har fået den angivne mængde selen. Samtidig er åreforkalkning en proces, der udvikler sig fra den tidligste ungdom. Det er ikke rimeligt at forlange, at et selentilskud gennem nogle få år i et lodtrækningsforsøg skal have samme virkning som et indtag gennem hele livet. Typisk varede lodtrækningsforsøgene godt tre år. Man kunne lige så godt påstå, at  det gælder om at få selen nok fra den tidlige ungdom.

Whey Proteinpulver

Whey Proteinpulver

Whey proteinpulver er kongen af proteinpulver

Whey proteinpulver er kongen af proteinpulver, dette protein optages let og hurtigt i kroppen og er perfekt til hård træning, som styrketræning, vægtløftning og andre fysisk krævende træningsmetoder.

Whey proteinpulver er det mest populære blandt idrætsfolk, for det er bevist at det virker, under hård træning nedbrydes dine muskler, whey proteinpulver går ind og giver musklerne proteiner og aminosyrer så dine muskler hurtigt og effektivt bliver genopbygget, stærkere end før træningen.

Der findes 2 typer af proteinpulver som er klart de mest brugte, det første og klart største er whey proteinpulver, whey proteinpulver er det man kalder hurtig optagende i kroppen, dvs. det virker næsten med det samme. Det andet er kasein proteinpulver, dette protein pulver er langsom optagende i kroppen, og bruges ofte til at indtage inden sengetid, på denne måde får kroppen et skud protein, og dette vil holde i mange af nattetimerne, så musklerne har noget at arbejde med.

Begge typer af proteinpulver er udvundet af komælk, men da der er betydeligt mere valle i komælk, så er valle proteinpulver billiger end kasein proteinpulver, så mange foretrækker kun at benytte sig af whey proteinpulver. Men det ændrer stadig ikke, at hvis du vil have det hele dækket, også om natten, så er kasein et perfekt supplement til den hårdt trænende person!

Er whey proteinpulver overhovedet nødvendigt?

I princippet er det ikke nødvendigt, for med den helt korrekte kost kunne du få dækket hele dit behov via denne, men som de fleste ved skulle man bruge mange timer hver dag på at forberede sådan en kost, så whey proteinpulver er en god erstatning/supplement til en normal kost.

Whey proteinpulver kan også afhjælpe muskelømhed efter hård træning, hvis ikke musklerne får de rette aminosyrer og proteiner, så fremkommer nemlig smerter i disse, så med whey proteinpulver er du sikret godt mod dette!

Hvor meget whey proteinpulver skal du tage?

Der er mange bud på dette, ifølge diverse trænings hjemmesider og lignende er det alt fra 1,5 gram til 2,5 gram per kilo af din kropsvægt, en god tommelfinger regel er 2 gram, så en person på 90 kilo bør indtage 180 gram om dagen, husk dog på at du også får proteiner igennem din kost, så spiser du en meget proteinrig kost, så skal dette trækkes fra.

Whey proteinpulver kan virke meget mættende, men husk på at du aldrig må lade dine daglige måltid erstatte af whey proteinpulver, man har nemlig behov for kulhydrater, og andre vigtige stoffer som man normalt får gennem sin almindelige kost, kulhydrater findes i store mængder i fisk, fjerkræ og køb, så husk at spise ved siden af sin indtagelse af whey proteinpulver.

Whey proteinpulver er absolut det billigste proteinpulver som er på markedet, og da man skal have en del hver dag, så er det klart det billigste at benytte til sin træning, du kan tilmed få store rabatter ved at købe f.eks. 10 kilo ad gangen, undersøg det nærmere hvis du ved du vil træne i længere tid, der kan virkelig spares penge  på store indkøb.

Du spiser/drikker ikke animalske produkter?

Skulle du være hardcore vegetar og ikke indtager animalske produkter, som komælk jo er, så er der heldigvis et alternativ, dette er ikke billigt, men stort set ligeså godt som whey proteinpulver.

Det er Soja proteinpulver vi snakker om, dette proteinpulver er udvundet af soja bønner på nænsom vis, og har næsten de samme mængder af proteiner og essentielle aminosyrer som whey proteinpulver, så du behøver ikke undvære proteinpulver blot fordi du er vegetar!

Kreatin og proteinpulver

Der er forskellige opfattelser af om kreatin er nødvendig sammen med whey proteinpulver, men da disse to har forskellig indvirkning på kroppen og musklerne, kan man med stor fordel benytte sig af kreatin sammen med whey proteinpulver, kreatin giver et boost her og nu, og er en slags præstationsfremmende stof, så især personer som træner kraftbetonede discipliner som bodybuilding, vægtløftning, styrketræning, sprint, kuglestød kan have stor fordel f kreatin.

Meningerne er mange, men et er faktum, med whey proteinpulver giver du din krop, den absolut bedste grundsten at arbejde videre på, så er du sikret at kroppens muskler ikke mangler de essentielle aminosyrer, og proteiner som denne behøver for maksimum resultat.

Hvad er stenalderkost?

Stenalderkost er den diet, som også går under navnet Paleo. Denne kost hjælper os tilbage til vores rødder ved at sørge for, at vi spiser den kost, som der blev serveret i vores del af verden for årtusinder siden. Nogen forskning tyder på, at vi i dagens vestlige verden spiser forkert i forhold til hvad der ville være det optimale for vores kroppe, og at det medfører mange livsstilssygdomme, som vi kunne undgå hvis blot vi spiste den rigtige kost.

Hvilke madvarer indgår i stenalderkost – og hvilke madvarer skal undgås?

Når du spiser stenalderkost, så spiser du meget kød, og en del grønt, men det er dog ikke alle slags grøntsager, du må spise. Desuden så indgår der nødder, og nogle forskellige olier og mange forskellige kerner. Du undgår de fleste rene kulhydrater, som man ellers for eksempel kan få gennem kartofler, brød, pasta og ris. Meget af mætheden, du måske almindeligvis får dækket gennem disse fødevarer, skal du derfor have dækket på anden vis, idet du skifter over til stenalderkost.

Her kommer du i stedet i høj grad til at opnå mæthed gennem proteinerne fra æg, mange typer af kød og helt magre yoghurter såsom skyr og græsk yoghurt, og så fra alle de kerner, du spiser i denne kost. Meget forskning peger på, at stenalderkost har fat på en rigtig fidus, og at denne kost kan gøre dig mere sund.

For det første vil du blive fyldt med vitaminer, og desuden vil din krop blive renset ud for for mange ophobede kulhydrater. Din krop vil dermed indeni i højere grad komme til at afspejle, sådan som vi gik og så ud tilbage i tiden, den gang hvor fy-ingredienser som forarbejdede madvarer, færdigretter og slik og andet stads slet ikke fandt plads i kosten hos folk.

Hvad er kulhydrater?

Kulhydrater af en af de tre grupper af energikilder, som du kan få energi fra: fedt, kulhydrater og proteiner.
Af denne er kulhydrater den gruppe, der giver dig energi hurtigst, hvilket er rigtig smart, når du skal have et boost af energi, hvis du er ved at gå sukkerkold. Somme tider er kulhydrater dog udskældte af samme grund, fordi de kan have en tendens til at få dit blodsukker til at stige meget hurtigt og i en meget stejl kurve, for derefter at få det til at falde igen, og dette til et niveau, der er lavere, end der hvor det var idet man indtog kulhydraterne.

For at undgå denne konsekvens, der kan medføre, at du bliver træt, så kan du med fordel sørge for ikke at indtage kulhydrater alene, men derimod indtage dem på samme tid som du indtager enten fedt eller protein, eller endog begge dele.

Vi kan ikke leve uden kulhydrater

Mange folk, der går op i deres sundhed er begyndt at eksperimentere med i vis udstrækning at undgå kulhydrater, og det kan der være en del sundhedsmæssige fordele ved. Især er det en fordel, at blodsukkeret ikke tager ligeså store rutsjeture, når du undgår kulhydrater, og at du dermed kan holde både dit blodsukker og dit energiniveau relativt stabilt i løbet af en dag.

Men med det sagt, så kan ingen altså klare sig helt uden kulhydrater, og desuden har du godt af at få fødevarer som for eksempel frugter, som jo også som bekendt indeholder mange kulhydrater. Det kan mange eksperter blive enige om. Så hvis vi skal opstille det en lille smule firkantet, så kan man sige, at der kan være en del sundhedsmæssige fordele ved at skære ned på kulhydraterne, men at det altså ikke giver nogen mening helt fanatisk at undgå dem.

Kostvejledning

Har du brug for hjælp til at ændre livsstil?

Har du brug for hjælp til at ændre livsstil og indarbejde de sunde hverdagsvaner, der giver energi, overskud og færre smerter og spændinger? 

Kostvejledning hos os er rådgivning og inspiration til, hvordan du omlægger din kost og bryder de dårlige vaner men også i, hvordan du ændrer på andre parametre, der indvirker negativt på din sundhed og dit velvære.

Alle tiltag tager udgangspunkt i dig, din dagligdag og målsætning. Altså hvad vil du gerne opnå, og hvad kan du gøre i praksis med udgangspunkt i din hverdagsrytme, økonomi, fysik og andre muligheder.

Hvordan foregår det?

Kostvejledning indgår som en helt naturlig del i ethvert behandlingsforløb hos os, fordi kroppens heling afhænger af, hvad du byder dit system.

Og hvis du vil have konkrete værktøjer til en livsstilsændring, tager dette afsæt i en livsstilsanalyse. Det betyder, at du skal udfylde et generelt livsstilsskema og en dagbog over 7 dage, som jeg giver dig feedback på ved en konsultation.

Min feedback vil omhandle de forhold i din kost og livsstil, der sluger din energi og begrænser din krops naturlige potentiale til at restituere og genfinde sin egen balance. Jeg giver jeg dig forslag til overskuelige ændringer med udgangspunkt i de problemstillinger, du har valgt at tage op – og din målsætning.

Efterfølgende kan du booke opfølgende konsultationer efter behov.

Du kan med fordel booke et livsstilsforløb, der ud over en livsstilsanalyse består af nogle opfølgende konsultationer i et afgrænset forløb, hvor jeg holder dig i hånden og følger dig til dørs med din målsætning.

Energiterapi

Døjer du med smerter, søvnbesvær, stresssymptomer, hovedpiner….

Døjer du med smerter, søvnbesvær, stresssymptomer, hovedpiner, betændelsestilstande eller andet, der sluger din energi og forhindrer kroppen i at fungere optimalt? Og søger du et effektivt og sundt alternativ uden bivirkninger til traditionel medicin?

Jeg kan varmt anbefale energiterapi med højteknologiske plastre, som indeholder en forseglet blanding af blandt andet vand, ilt, aminosyre og naturlige organiske forbindelser, der ved den rette placering på kroppen udsender energifrekvenser, som påvirker akupunkturpunkter på samme måde som en nål – dog uden nål og uden at noget trænger IND i kroppen.

Plastrene virker ganske enkelt, når de udsættes for kroppens infrarøde stråling – og selvfølgelig placeres hensigtsmæssigt. Man kan også sige, at de forbedrer og/eller reparerer kroppens naturlige kommunikationssystem.

Hvordan?

Hos os kan du blive behandlet med energiterapi eller kombinere
energiterapi med massage, kost- og sundhedscoaching eller Pilates efter behov.

1. konsultation består altid af styrketest, og plastrene er gratis. Ved efterfølgende konsultationer betaler du selv dine plastre.

Du kan også selv købe dine plastre og få vejledning i, hvordan du bruger dem, så du opnår optimal virkning. Eller du kan vælge selv at blive distributør af disse fremtidens sundhedsplastre og tjene både dine egne plastre ind – og lidt til:

  • Energy Enhancer (EE): Øger energi, udholdenhed og fedtforbrænding. Mange professionelle sportsudøvere anvender EE.
  • Icewave (smerteplaster): Anvendes til smertelindring. Fjernes smerter og reducerer betændelsestilstande på få minutter.
  • SP6 Complete: Regulerer appetit og sukkertrang og kan dermed anvendes som supplement til en livsstils-/kostomlægning og hjælpe med at reducere vægt. Kan kombineres med EE, som også øger fedtforbrændingen.
  • Silent Nights (søvnplaster): Stimulerer kroppens naturlige produktion af melatonin og forbedrer søvnkvaliteten, afslapper hjernen, forbedrer åndedræt og iltoptagelse samt modvirker snorkeri.
  • Y-Age Aoen: Reducerer inflamation og stress i kroppen, giver øget energi, forbedrede organfunktioner, bedre hud og yngre udseende.
  • Y-Age Glutathione: Øger niveauet af antioxidant i kroppen betydeligt
    efter blot få dages brug og beskytter dermed kropen mod aldring, støtter immunforsvaret og fremmer udskillelsen af ophobede toxiner.
  • Y-Age Carnosine: Hjælper med at regenere gamle celler, f.eks. huden og kan anvendes til sårheling eller sammen med Glutathione og Aeon som anti-age kur.

Har du styr på din bækkenbund?

Du ved det sikkert godt…?!  

Vil du have flad mave, stærk ryg og en god kropsholdning, skal du træne din bækkenbund! 

Det gælder både kvinder og mænd! Og handler altså ikke kun om et bedre sexliv ;-)

Og den gode nyhed er, at ALLE kan træne deres bækkenbund op – uanset alder!

Bækkenbunden er en muskelgruppe, der støtter underlivsorganerne og sikrer, at du kan holde tæt for urin, luft og afføring. Den fungerer som “bundprop” for kropsstammen og er konstant udsat for belastning, hvorfor det er vigtigt at træne den kontinuerligt, så den ikke bliver slap.

Bækkenbundsmusklerne bliver helt naturligt slappere med alderen, efter operationer i underlivet, ved forstoppelse og især efter graviditet og fødsel.

Og i dagligdagen udsætter du konstant bækkenbunden for trykpåvirkning, når du hoster, nyser, griner, råber, løfter, løber, når du sætter dig ned og rejser dig op og i det hele taget antrenger dig fysisk.

Og her – ved disse dagligdags aktiviteter bør du faktisk helt automatisk kunne spænde din bækkenbund, inden du udsætter den for belastning.

Faktisk skal det helst ske automatisk, men det kræver øvelse og korrekt træning over tid. Og netop når vi taler træning, så arbejder bækkenbunden jo også sammen med de dybe, inderste mavemuskler, som mange træner sammen med korsetmusklerne i håbet om at få en flad mave og stærk ryg!

Men hvordan gør du så?

Du skal i virkeligheden “bare lukke” endetarmen. Jeg plejer at sige, at “du skal forestille dig, at du skal knække en nød med numsehullet”. Og det skal du selvfølgelig gøre, når du træner!

Men du skal også vænne dig til at gøre det FØR du udsætter bundproppen for disse dagligdags trykpåvirkninger, som jeg nævnte ovenfor.

Mit bedste råd til dig er derfor at gøre det til en vane at spænde bækkenbunden og “knappe navlen fast”, som det hedder i Pilates-sprog, INDEN du udsætter kroppen – og dermed bækkenbunden for belastning. Og du skal gøre det i netop dén rækkefølge! For det kan være svært at spænde bækkenbunden, når først der er belastning på. Øv dig i alle dagligdagssituationerne. Det betyder flere gange dagligt!

Når du træner, kan jeg anbefale dig at forberede dig på eksempelvis et løft, træk, din maverulning, rygøvelse, etc. ved at tage en dyb indånding, og herefter – på UDÅNDINGEN – at spænde bækkenbunden, knappe navlen fast og lave din øvelse.

Dig, der allerede dyrker Pilates eller funktionel træning ved, at bækkenbunden udgør en stor del af denne træningsform, hvis man vel at mærke vil træne effektivt!

Hvis du er fortrolig med at træne funktionelt men vil være sikker på, at du træner hensigtsmæssigt, når du eksempelvis laver dine hjemmeøvelser, øvelser i fitness centret eller til holdtræning hos mig, kan du booke mig til 60 min. soloundervisning.

Hvis du vil i gang med Pilates holdtræning eller måske et effektiv hjemmetrænings-program og IKKE har erfaring med funktionel træning som Pilates, Effekt, osv. kan du booke mig til en 120 min. solointro.