Probiotika, vitaminer og kost

Probiotika, vitaminer og kost

Probiotiske bakterier er tarmens forsvar mod sygdom og giftige stoffer og de er med til at fjerne feks tungmetaller, der ellers ville være havnet i din krop i mange år. For 100 år siden konserverede man i vesten grønt og mejeriprodukter med mælkesyrebakterier – sauerkraut, tykmælk, syltede agurker, kefirdrik – og man arbejdede og levede med og af husdyr. Vi lever meget rent i dag og får ofte ikke den brede vifte af gode bakterier ned i maven, som den evulotionært er skabt til at modtage. Derudover indeholder vores hverdag 100 vis af forskellige slags forurening, som vores krop (specielt leveren) bruger krudt på at fjerne. Så svækkes vores immunsystem overfor onde baktusser, virus, svampe (candida) yderligere – og fordi vi også indimellem får en omgang antibiotika der slår ALLE de gode venner ihjel nede i tarmen, kan vi i svære tilfælde få intolerancer overfor fødevarer pga en ødelagt tarmvæg og tarmflora. Vi får også flere og flere børn vha kejsersnit og amning fravælges/mislykkes i stigende grad – hvilket fra start giver baby en dårligere tarmflora og mindre optimal fordøjelse.

Alt dette kan der heldigvis rodes bod på ved at indtage mælkesyrnede grøntsager, surdejsbrød, kefir-drik og youghurt – og via tilskud i pulverform.

Gorm Greisen, Neonatalklinikken, Rigshospitalet 2011: »NEC (associeret med forøget morbiditet og mortalitet for præterme børn) er også et stort problem for præmature børn i Danmark. Systematisk brug af probiotika er indført på de fleste neonatalafdelinger«.

Vitaminer, mineraler og kosttilskud er en vigtig del

Vitaminer, mineraler og kosttilskud er en vigtig del af kroppens mulighed for at fjerne uønsket forurening og fremme immunsystemet.  Antioxidanter har vi alle hørt om – og ved du at D-vitamin er en mellemting mellem et hormon og et vitamin?

Et eksempel: cadmium ophobes i kroppen specielt hos rygere, og kan indtage mineralet Zinks plads. Dermed drænes vi for tilgængeligheden af zink. Cadmium kan være over 20 år om at vinke farvel til vores krop når det først er kommet ind – og derfor vil en exrygers sædkvalitet forbedres ved tilskud af zink.

Grøn te, chlorella og spirulina i pille/pulverform hjælper kroppen med at trække miljøgifte ud i blodet så leveren kan fjerne dem. Hvis du ikke er vant til at indtage disse kosttilskud eller drikke grøn te dagligt, vil du hæve indholdet af feks kviksølv i dit blod markant hvis du pludselig kaster dig ud i detox af denne vej. Derfor er det vigtigt at lade være under graviditet og amning – dog kan du sagtens drikke dine 1-3 kopper grøn te hvis du altid har gjort det (og din krop vil derfor også højst sansynligt indeholde færre miljøgifte som udgangspunkt). Når du taber dig, vil dit niveau af miljøgifte i blodet også stige meget – hvorfor det er yderst uheldigt at tabe sig meget under graviditet og amning.

Fiskeolie er et alternativ til fede spisefisk (ikke de magre – fiskeprotein er super vigtigt) – der desværre ofte er vores største bidrager til miljøgifte som PCB, DDT og deres venner HCB og dioxin. Men fiskeolie harskner meget let – og derfor duer kun de rene dyre olier der ikke sluger kroppens antioxidanter. Harsk fiskeolie, nødder, snacks mv skal man holde sig fra – lugt til din fiskeolie, den må IKKE lugte af fisk eller give fiskebøvser! Klip evt kapslen over. Fiskeolie skal ikke indtages i store mængder i mange år af almindelige mennesker – men ved behov som feks graviditet, amning, af babyer/børn eller mennesker med psykiske vanskeligheder. Nordic Naturals Arctic Cod Liver Oil  eller Omega 3 er gode valg til børn og voksne (1/2-1 tsk dagligt).

Min vigtigste hjælp til min egen krop hele året rundt: 35 mcg D3-vitamin dagligt, multivitaminpille fra Spektro og 1/2 tsk fiskeolie fra Nordic Naturals dagligt

Skriv et svar