Selen og Q10 mindsker hjerte-kar-dødeligheden hos ældre

Et svensk studie

Et svensk studie har vist at 200 mikrogram Selen og 200 mg Q10 over 5,2 år sænker dødeligheden af hjertekarsygdomme til 5,9 % i den aktive gruppe mod 12,6 % i kontrolgruppen. En markør for hjertets funktionsevne og helbredstilstand n-terminal-proBNP, som stiger ved skader, var ligeledes signifikant lavere i den aktive gruppe sammenlignet med kontrolgruppen. På ekkokardiografi (ultralydsundersøgelse af hjertet) fandtes en bedre hjertefunktion hos de behandlede.

Studiet bestod af 443 personer fra 70-88 år der blev fulgt i 5,2 år. Udover det positive resultat kunne man fastslå at antal behandlede i 5 år for at redde en person fra et dødsfald (Numbers Needed to treat – NNT) var 15. Dette er bedre end hvad gælder gængse lægemidler som f.eks. statiner. Der var ingen bivirkninger i forbindelse med indtagelsen af Selen og Q10.

International Journal of Cardiology 22 maj 2012 Cardiovascular mortality and N-terminal-proBNP reduced after combined selenium and coenzyme Q10 supplementation: A 5-year prospective randomized double-blind placebo-controlled trial among elderly Swedish citizens.  

 -Alehagen U, Johansson P, Björnstedt M, Rosén A, Dahlström U.

Den korte udgave af en lang fortælling om hvordan kolesterol og fedt blev bandlyst og sukker og stivelse kom ind i varmen.

I 1952

I 1952 kom Ancel Keys med sine undersøgelser af sammenhængen mellem kolesterol og hjerte-karsygdom. De viste en overbevisende sammenhæng – blot med den hage, at den var fremkommet ved at selektere kraftigt i de repræsenterede lande hvorfra der på det tidspunkt var data. Tog man mange flere lande med forsvandt sammenhængen og det hele så ret tilfældigt ud. Ancel Keys havde i øvrigt den opfattelse at mennesket ikke behøvede fedt i sin kost. Fedtet kunne opnås gennem syntese fra kulhydrater.

Margarinen var kommet på markedet og det lod til at være presserende at finde en god anledning til at få dette nye produkt markedsført. Myten om det farlige mættede fedt opstod. En række undersøgelser blev fremlagt som støtte for ideen om det farlige mættede (animalske) fedt. Blot havde disse også en hage – nemlig at de ikke viste det ønskede. Alligevel fastholdt man i konklusionerne at mættet fedt og hjerte-karsygdom var indbyrdes forbundne.

Kolesterolet

Kolesterolet var det brådne kar og især LDL-kolesterolet. Mange undersøgelser blev foretaget. Men selvom man fastholdt at mættet fedt, kolesterol og især LDL-kolesterol var skyld i den stigende epidemi af hjerte-karsygdomme, så gav undersøgelserne ved nærmere eftersyn ikke støtte for denne hypotese.

Der kom efterhånden kolesterolsænkende præparater på markedet: B-vitaminer og fibrater. De havde dog ikke nogen særlig sænkende effekt og kunne ikke bestyrke ideen om det slemme kolesterol, LDL-kolesterol og mættede fedt. Alligevel holdt man fast i ideen på et spinkelt grundlag.

Endelig i 80´erne dukkede statinerne frem. Virkeligt effektive til at sænke kolesteroltallet. En vis effekt på hjerte-kar-sygeligheden hos diabetikere og hjertesyge, men ingen effekt for raske, ældre og kvinder. Ufortrødent blev og bliver statiner givet til alle med et kolesterol over 5 – uden støtte i den videnskabelige litteratur. En stor vurdering af mange studier viser at et kolesterol op til 7 hos raske ikke bør udløse behandling med kolesterolsænkende medicin. Det giver flere bivirkninger end gavn.

Statiner har en effekt men kolesterolsænkningen er måske blot en bieffekt. Den egentlige effekt ligger i dens inflammationsdæmpende effekt. Inflammation i karrene dæmpes og dermed tendensen til at danne åreforkalkning. De senere studier viser denne effekt – uden nogen sammenhæng til kolesterolkoncentrationen.

En række koststudier

En række koststudier, ikke mindst lav-kulhydrat høj-fedt kosten viser god effekt overfor hjerte-karsygdom og diabetes, men ændrer ikke kolesterol og indeholder store mængder mættet fedt. Det fortsætter altså med at indløbe studier der modsiger påstanden om at mættet fedt giver hjerte-kar sygdom. Senest er der indløbet studier der bekræfter at smør og mættet fedt er bedre for hjerte-kar sundheden end margarine og planteolier.

I perioden hvor en høj-kulhydrat lav-fedt kost er blevet promoveret er samtidig hyppigheden af diabetes og fedme eksploderet. Kulhydrater har den kedelige egenskb at det skaber sult fordi blodsukker og blod-insulin stiger og falder voldsomt. Det giver samtidig en stress-reaktion i kroppen som udløser binyrebarkhormon. Dette hæmmer cellernes insulinfølsomhed – og så kører rouletten: Kulhydrat – inflammation – åreforkalkning – hjerte-kar sygdom, overspisning, metaboliske syndrom, sukkersyge.

Derimod giver et højt indtag af fedtstoffer en dæmpning af blodsukker og blod-insulin udsvingene. Fedtstofferne er nødvendige for hormondannelse, dannelse af cellevægge, vedligeholdelse af nervesystemet, smidighed i cellevægge. Kolesterol beskytter mod infektioner og stress-skader. De er således ikke dannere af åreforkalkning men bliver blandet ind, når der kommer karskade, for at reparere.

Statiner er kendt for at skabe bivirkninger der i grelleste tilfælde nedbryder muskulatur og i yderste konsekvens giver nyresvigt på grund af muskelprotein der stopper nyrerne til. Andre bivirkninger knytter sig til den nedsatte reparation af cellevægge, nedsat vedligeholdelse af nervecellerne og nervestøttevævet, nemlig hukommelsesbesvær, konfusion, demens, black-out, impotens. På langt sigt anses det også for muligt af hjertemusklen bliver så svækket at man opbygger hjertesvigt.

Statiner virker ved inflammationsdæmpning. Dette kunne man opnå med mildere midler. F.eks. ingefær, hvidløg, Q10, selen, antioxidanter, fedtrig kost (man tager ikke på af den fedtrige kost, så længe man udelader kulhydrater og stivelse).

Skriv et svar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.