Spiser du efter dine gener?

Har du overvejet, at det lyder lidt underligt, at vi alle sammen skal spise på en helt bestemt måde, uanset hvor vi kommer fra, uanset højde og drøjde, livsstil og andre faktorer?

Du har sikkert hørt om, kender én, der har – eller måske har du selv prøvet en eller flere af de her “spis-efter-din-blodtype”, “-dit stofskifte”, “-din-syre-base-balance”, “-din kvindekrop (æble, pære, banan, etc.)” koncepter…?! Og hvis du tror, det virker, virkede eller virker, er det fint for mig!

Personligt hælder jeg dog mest til “den metabolske type” (metabollic type), der går ud på, om du fungerer bedst på en overvejende kulhydratrig kost, en proteinrig kost eller en blanding. Og så tror jeg jo som bekendt på, at man kan spise sin krop så meget i balance, at den med tiden selv fortæller, hvad den har brug for og hvornår, HVIS DU VEL AT MÆRKE lytter efter og lader være med at spamme den med støj, stress og dårligt brændstof (læs: Stress for din krops motor!).

Og faktisk er det meget let at tage sådan en lille test, der sporer dig ind på, hvilken type, du er. Men ser du, det er jo bl. andet dét, der indgår i en komplet livsstilsanalyse hos mig i forbindelse med et kostvejledningsforløb. Men det kræver, at du mærker efter, og at du er bevidst om, hviken type brændstof, du fungerer bedst på – hvad du kører længst på literen på..? Og dét, kan jo være en udfordring i sig selv, hvis vi i forvejen er gode til at ignorere kroppens signaler.

Men testen giver dig noget at tænke over…

Og min feedback på livsstilsanalysen giver dig noget at arbejde med…

Og et personligt forløb med 5 x kost- og sundhedscoaching oveni giver dig selvfølgelig redskaberne til at spise din krop i balance, så du fremadrettet får det optimale ud af det brændstof du fylder på din krops motor, og den kan blive den bedste udgave af sig selv!

Og hvorfor ikke starte nu? Så kan du også liiige få de gode tips med på ferierejsen, hvor du tænker, at det da kan være ligemeget? Men nej, en livsstil er en livsstil, og den skal kunne fungere både på ferie og når der er fest og farver! BUM!

SÅ! Lad mig endnu engang slå fast!

Det der 80/20 eller 60/40 eller endnu værre – de der meget firkantede koncepter om stenalderkost, proteinkur, “spis efter din blodtype”, “syre-base-konceptet”, eller endnu meget værre: Et skema over, hvad og hvor meget, du skal spise hvornår, det kan jeg altså ikke hjælpe dig med ;-(

Jovist, jeg kan sagtens gå ind for dele af ovennævnte, men jeg vil meget hellere kalde det “naturlig mad” eller “sund livsstil” (eller det nogle af mine klienter kalder for “sund indefra-konceptet“). Og når dét så er sagt, så vil jeg meget hellere fortælle dig, vise dig, lære dig, hvordan du opnår en krop (og knold) i balance – implementerer en livsstil, der også fungerer i en travl hverdagstrummerum i samspil med andre mennekser, i familiens skød, på arbejdspladsen, osv…

Skriv et svar